Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Debat

Forfølgelsen af Jehovas Vidner skal frem i lyset

Viggo Fischer er tidligere folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti.

Forfølgelsen af Jehovas Vidner i Rusland er en oplagt krænkelse af FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne, skriver tidligere folketingsmedlem Viggo Fischer (K)

Forfølgelsen af Jehovas Vidner i Rusland er en oplagt krænkelse af FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN’s generalforsamling den 10. december 1948.

Rusland som efterfølgerstat for Sovjetunionen er som sådan forpligtet af den ja-stemme, som USSR dengang afgav.

Artikel 18 i denne erklæring siger klart:

”Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentlig eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.”

Det siger sig selv, at indgrebet mod Jehovas Vidner og dommen om, at Jehovas Vidner er en ”ekstremistisk organisation”, er i strid med denne artikel. Det bør ikke forbigås i stilhed.

Den favorisering af den russisk-ortodokse kirke, som Putin-styret har gang i, herunder med den ny lov om restriktioner af missionsaktiviteter, er en alvorligt forstærket religionsdiskrimination i Rusland. Det her handler ikke om, hvorvidt man synes om Jehovas Vidner eller ej. Det handler om alvorlig krænkelse af almene borgerrettigheder. De demokratiske lande bør stærkt og åbent tage afstand fra det, som Jehovas Vidner bliver udsat for, på samme måde som andre krænkelser af menneskerettighederne.

Rusland under Vladimir Putins ledelse nærmer sig på mange områder den totalitære politik, som herskede i Sovjetunionen. I dag ved vi, at ledelsen af den ortodokse kirke i sovjet-tiden var infiltreret af den sovjetiske efterretningstjeneste også på det højeste niveau i kirken. Det kan derfor ikke undre, at et land med en tidligere KGB-officer som præsident, favoriserer den ortodokse kirke som en slags ”statskirke”.

Men vi ved også en anden ting, som er vigtig i sagen om forfølgelsen af Jehovas Vidner, nemlig at sovjetledelsen ikke brød sig om åben og stærk kritik fra vestlig side. Igen og igen gav de forfulgte udtryk for, at den bedste støtte, de kunne få, var opmærksomhed om deres sag fra den fri verdens side.

Det er i sig selv en god begrundelse for at kritisere styret i Kreml for dets ny restriktive kurs over for afvigende religiøse opfattelser. Kravet må være ligestilling og, at forfølgelserne ophører. At et flertal af russerne åbenbart støtter den officielle kurs, er ikke et argument for at undlade at kritisere. Putin-styret sidder på alle de vigtige medier og kan som sådan nærmest styre den offentlige mening i den retning, styret ønsker.

Det stærkeste pres vil selvsagt være, at EU-landene i fællesskab meget klart går i rette med styret i Kreml med besked om, at en fortsættelse af sådan diskrimination vil blive mødt med modtræk fra EU’s side.

Viggo Fischer er tidligere folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti.