I en artikel i Kristeligt Dagblad mandag den 4. juli begrunder en sociolog chikane mod kristne på asylcentre med et stresspræget miljø på asylcentrene.
Det er korrekt, at der er mangt og meget, der kan stresse beboerne der, men de, som for alvor oplever stress, er netop de kristne, der, samtidig med at de er flygtet fra forfølgelse på grund af deres kristne tro, oplever, at forfølgelsen er flyttet med til Danmark.
De oplever dagligt chikane fra muslimer, der opfatter dem som vantro og urene, og chikanen kan for eksempel give sig udtryk i, at der sendes koranrecitationer ud fra ghettoblastere, længe efter at der efter reglerne skal være ro om natten, og hvis de kristne klager over, at deres nattesøvn bliver ødelagt, bliver de udsat for repressalier.
Måske er ledelsen af asylcentrene uvidende om forholdene. De går sædvanligvis hjem til almindelig fyraftenstid, og så er ansvaret for ro og sikkerhed delegeret ud, blandt andet til folk, der enten selv er muslimer, og som ikke ser noget problem i koranrecitation i højttalerne, eller som ikke tør gribe ind af frygt for eventuel uro blandt nogle af de mere fundamentalistisk prægede muslimer.
En anden stressfaktor er den racisme, der gør, at for eksempel arabiske asylansøgere føler sig hævet over ikke-arabiske asylansøgere. Når praktiske opgaver skal fordeles, er der ikke-arabere, der oplever, at de står til straf for ikke at have udført de praktiske opgaver, som de har pligt til, selvom de faktisk har udført dem.
Racisme findes ikke i islam, vil nogen hævde, men mine erfaringer fra syv års arbejde i den muslimske verden siger noget andet. Især er afrikanere ringeagtet, endda selvom de er muslimer.
En god muslimsk bekendt fra Etiopien, som jeg kendte i Egypten, sagde engang, at han var så glad for mig og min familie, fordi vi behandlede ham med respekt, mens ”disse arabere” behandlede ham som skidt.
Nej, kære sociologer og andre, der gerne vil lægge skylden for chikanen på de forhold, de bliver budt på asylcentrene: Også før de seneste stramninger, hvor ”utålelighedspolitikken” blev gennemtrumfet, har der været sager om chikane mod kristne asylansøgere fra muslimske ditto. Chikanen skyldes simpelt hen en indgroet islamisk opfattelse af, at kristne og jøder ifølge Koranen er mindreværdige i forhold til muslimer, og, når det drejer sig om folk, der er konverteret fra islam til kristendommen, at det ifølge Koranen ikke er acceptabelt, og at den islamiske tradition (sunna) foreskriver dødsstraf for frafald fra islam. De enkelte skoler inden for islamisk ret varierer med hensyn til detaljerne, men fælles for dem er, at en frafalden mand ultimativt skal straffes med døden.
Det er beskæmmende, at kristne, der er flygtet fra fængselsstraf og/eller dødsstraf for deres tro, for eksempel fra Iran, her i Danmark skal opleve, at de reelt er jaget vildt, og at vor højt besungne religionsfrihed ikke gælder dem.
Hvornår vågner de instanser, der tager sig af flygtningene, op til virkeligheden, som ikke harmonerer med principperne om, at alle skal behandles lige, uanset tro og etnisk oprindelse?
Det er et skønt ideal, men det er i praksis uomsætteligt til virkeligheden uden en grundig omskoling, ja, jeg vil nærmest sige omprogrammering til et opgør med århundreders indgroede islamiske holdninger til ikke-muslimer og især eks-muslimer.
Henrik Ertner Rasmussen, generalsekretær i Dansk Europamission, Drejervej 15, København NV