Forfølgelse af kristne. Værst i muslimske lande?

Man skal ikke glemme at Indien, Nordkorea, Kina, Laos, Cuba og Myanmar også forfølger kristne, skriver Henrik Ertner Rasmussen, generalsekretær i Dansk Europamission

Indiske kristne er her samlet til gudstjeneste i byen Bhubaneswar i det østlige Indien. I mange andre indiske delstater foregår der jævnligt forfølgelser af kristne, ofte med mere eller mindre direkte hjælp fra politiet, skriver generalsekretær Henrik Ertner Rasmussen. -
Indiske kristne er her samlet til gudstjeneste i byen Bhubaneswar i det østlige Indien. I mange andre indiske delstater foregår der jævnligt forfølgelser af kristne, ofte med mere eller mindre direkte hjælp fra politiet, skriver generalsekretær Henrik Ertner Rasmussen. -. Foto: PARTH SANYAL Denmark.

Ifølge Kristeligt Dagblads forside i går er forfølgelserne af kristne værst i muslimske lande. Det er en sandhed, som undertegnede ingenlunde vil benægte, men det er en sandhed med kraftige modifikationer.

Det er sandt, at islam kan forstås og af sikkert et stort flertal af muslimer bliver forstået som den eneste sande religion og kristendommen som en forvanskning deraf og derfor som en religion, man som muslim aktivt må bekæmpe. Nogle vil nøjes med at begrænse kristnes mulighed for at udtrykke deres tro offentligt, andre mener sig berettiget til at dræbe kristne hvor som helst og når som helst.

Hvis man imidlertid vil se på antallet af mennesker, der lider under enkeltstående udbrud af forfølgelser, er det bemærkelsesværdigt, at hinduer i Indien står bag massive forfølgelser af kristne. I 2007 og 2008 er over 100 kristne i løbet af ganske få dage blevet dræbt og titusinder af dem fordrevet fra deres hjem i Kandhamal-distriktet i delstaten Odisha, som staten nu officielt hedder.

Over 50.000 mennesker måtte i august-september 2008 flygte over hals og hoved ud i junglen, og mange får at vide af lederskabet i deres landsbyer, at de kun kan flytte tilbage, hvis de konverterer til hinduismen. Der er stadig omkring 20.000 internt fordrevne indiske kristne, der ikke tør vende tilbage fra deres flygtningelejre af frygt for, hvad de kan blive udsat for af hinduer i deres landsbyer. Hvis de kristne havde tilhørt et andet folkeslag, ville man have kaldt det etnisk udrensning. Her må vi tale om religiøs udrensning.

I mange andre indiske delstater foregår der jævnligt forfølgelser af kristne, ofte med mere eller mindre direkte hjælp fra politiet, idet de kristne på falsk grundlag anklages for ulovligt at have omvendt hinduer til kristendommen. Mange indiske delstater har love, der er blevet til med det formål at begrænse kristendommens fremmarch, men som er udtrykt i neutralt sprog, og hvor det forbydes at forsøge at omvende tilhængere af en religion til en anden ved at bruge materielle goder som lokkemiddel.

DISSE LOVE ER stort set aldrig blevet brugt til andet end til at rette falske anklager mod kristne. Forfølgelserne går i øvrigt ud over alle kristne trossamfund, katolikker, evangeliske og ortodokse. Delstaten Karnataka, hvor Indiens elite inden for informationsteknologi holder til, og hvor sidste skrig inden for avancerede computerprogrammer ofte bliver til, tegner sig måned for måned for flere tilfælde af religiøst betinget vold mod kristne, og fra hele Indien rapporteres der i gennemsnit i årets løb om én hændelse hver anden dag.

Det er bevægelser inden for det, som kaldes "hindutva," altså "hinduheden" (svarende til "kristenheden" i Europa og USA), der står bag den stigende bølge af forfølgelser af ikke-hinduer, først og fremmest kristne, i Indien. Der er flere bevægelser af den art, blandt andet Bajrang Dal, Vishwa Hindu Parishad og Rashtriya Swayamsevak Sangh, der har et fælles forum i paraplyorganisationen Sangh Parivar, og som udtrykker sig politisk i det parlamentariske spil i partiet Bharatiya Janata (BJP), der i øjeblikket er i opposition på landsplan, men som i flere delstater danner regering.

Forskellen mellem Indien og de fleste muslimske lande er, at man i Indien har et forholdsvis velfungerende demokrati, endog med en premierminister fra en minoritetsreligion. Netop derfor er det dog også en stor skandale, at så massive overgreb mod religionsfriheden kan finde sted!

MANGE TILFÆLDE af forfølgelse forbliver ukendte for verdensoffentligheden, både i Indien og i den muslimske verden, men i den muslimske verden er der ikke set tilfælde af religiøst betingede udrensninger siden folkemordet på armenerne i 1915-1917 i Tyrkiet, hvor også titusinder af andre kristne blev dræbt eller fordrevet fra det område, hvor de hørte til.

I Egypten er der stort set hvert år nogle tilfælde af angreb på hele den kristne befolkning i enkelte landsbyer, men der er normalt ikke tale om hundreder af døde og tusinder af fordrevne. Ofte er der også tale om individuelle tilfælde, især når det drejer sig om muslimer, der er konverteret til kristendommen, eller kristne, der på grund af at deres fædre er konverteret til islam, inden de er fyldt 18 år, er blevet registreret som muslimer, idet de har fået nye identitetskort, hvor der står, at de er muslimer, og dette kan de ikke lave om på.

Når man udnævner den muslimske verden til faktor nummer 1 i kristenforfølgelse, skal man altså ikke glemme den militante hinduisme i Indien og kommunismen i Nordkorea, Kina, Laos og Cuba samt diktaturer som Myanmar som væsentlige faktorer.

Henrik Ertner Rasmussen,
generalsekretær i Dansk Europamission,
Postboks 60, Bagsværd