MED TV-PROGRAMMET Er du mors lille dreng? er der rejst en voldsom debat med krav om, at flere børn fjernes ved fødslen.
Det er en væsentlig debat, som jeg godt vil prøve at sætte flere nuancer på. For alle synes jo, det er forfærdeligt, det, der er sket i Århus Kommune.
Jeg kender intet til sagen andet end hvad der har været offentliggjort i tv og presse. Men der er nuancer og dilemmaer, som jeg synes er underbelyst.
I tv-udsendelsen spørger moderen sin sagsbehandler i Århus Kommune, om hendes kommende barn vil blive tvangsfjernet. For hvis det er tilfældet, vil hun have en abort. Sagsbehandleren svarer, at det kan hun/han ikke sige noget præcist om. Havde sagsbehandleren svaret mor Anni, at hendes barn ville blive tvangsfjernet, og Anni på denne baggrund havde valgt at få en abort, tror jeg, at dette råd efterfølgende kunne have affødt en hed politisk debat. Er det en sagsbehandlers opgave at træffe en sådan afgørelse og dermed presse Anni til abort?
En anden nuance: Et barn fødes ikke uden forudgående graviditet. I de ni måneder, fostret ligger i mors mave, kan der ske mange skader. Det kan være alkohol, stoffer, medicinmisbrug og selvskadende adfærd hos moderen. Dertil risikoen for vold og følgerne af et turbulent liv. Og i værste fald risikoen for selvmord.
DER KAN FRA det offentlige tilbydes råd og vejledning og massiv støtte under graviditeten. Men alt sammen kræver det moderens samtykke og samarbejde. Og erfaringen er, at det ikke altid er så ligetil at få. I hvert fald ikke, hvis man fra starten skråsikkert og firkantet melder ud: Du magter ikke forældreopgaven, og derfor vil dit barn blive fjernet fra fødestuen.
Og der er mange nuancer i spørgsmålet om at magte forældreopgaven. Den psykisk syge mor, der har fået det bedre. Blandt andet fordi hun nu bor sammen med en mand, der har betydelig flere ressourcer end ham, hun boede sammen med, da hun for fire år siden fik foretaget en forældreevneundersøgelse, som diskvalificerede hende. Er hun stadig uduelig som forælder? Eller den mor med en mere moderat borderlinediagnose, som er kommet fri af sit symptomdæmpende alkoholmisbrug, fordi hun nu arbejder sammen med psykiatrien og er blevet ordentlig medicineret.
Både serviceloven og ånden i loven indikerer samarbejde med forældrene. For eksempel servicelovens paragraf 47: systematisk inddragelse af familie og netværk.
DEN ETISK RIGTIGE anbringelse, som vi må styre efter, vil efter min erfaring være, hvor anbringelse er nødvendig og uomgængelig, og det styres efter en værdig adskillelse mellem mor (og far, hvis der er en på banen) og barnet. Og hvor ansvaret og opgaven bliver at være mor og far i det omfang, ressourcerne rækker. Eksempelvis en god besøgsmor, en god weekendmor, en god feriemor. Forældreskab kan foregå på mange niveauer.
Hvor samarbejde i praksis viser sig umuligt eller uforsvarligt, da vil det være relevant at lempe reglerne for tvangsadoption. Et barn går i stykker af hele barndommen at være på tålt ophold. Et barn skal være elsket og ikke bare tålt!
Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at et barn ikke påføres skader gennem en for sen anbringelse. Og der er givetvis børn, der skal fjernes, fra de er helt små. Også fra fødestuen. Men graviditetsforløb, fødsel og anbringelse hænger sammen. Og der er ingen lette løsninger i dette menneskeligt set dybt traumatiske forløb.
Hjælp til barnet er målet, både før, under og efter fødslen.
Jørgen Breindahl,
socialrådgiver,
Ringparken 2,
Hedensted