Der er nogle misforståelser omkring ateisme og Ateistisk Selskab, jeg føler, at denne avis, læserne og ikke mindst debattørerne kan have glæde af at få rettet op på. Dem har jeg samlet i dette indlæg, som jeg håber, du vil læse med åbent sind. Grunden til, at jeg skriver dette, skyldes et par anklager, som jeg mener er forkerte – og som skyldes nogle misforståelser, vi nemt kan udrede.
Hvis jeg i min position som formand for Ateistisk Selskab tog stride Facebook-kommentarer fra tilfældige kristne rettet mod mig, gik til et officielt landsdækkende medie og sagde ”se, hvordan folkekirken opfører sig!”, ville folkekirkens præster så føle sig uretfærdigt behandlet?
I så fald ville jeg ikke holde det imod dem. For det ville være en dybt urimelig fremstilling af min modpart. Det, man kalder en guilt by association-fejlslutning. At et tilfældigt medlem fra en gruppe opfører sig dårligt eller fremfører et bestemt synspunkt, betyder ikke, at andre fra gruppen umiddelbart kan drages til ansvar for vedkommendes handlinger og udtalelser.
I artiklen ”Folkekirken debatterer dåb med ateister” i Kristeligt Dagblad den 28. januar beskrives det, hvordan Facebook-siden ”Barnedåb – skal, skal ikke” har oplevet en heftig debat, og at især ateistiske indlæg har været aggressive. Sognepræst Eva-Maria Schwarz udtaler, at ”Ateistisk Selskab springer på nettet, lige så hurtigt de opdager noget, der handler om kristendom”.
Ingen af Ateistisk Selskabs officielle debattører har været inde på den Facebook-side og skrive noget som helst. Sognepræstens udsagn er altså ikke korrekt. Det kan man vel i bibelske termer kalde ”falsk vidnesbyrd”? Det er naturligvis muligt, at Eva-Maria Schwarz ikke har tænkt over denne sammenstilling, da hun blev spurgt, men som officiel repræsentant for folkekirken og dermed professionel debattør tillader jeg mig at forvente bedre stil.
Ateistisk Selskab tilstræber en rationel, respektfuld og lødig debat. Derfor går vi også meget op i, at vores officielle repræsentanter agerer derefter. Men vi kan – naturligvis – ikke holde øje med alle ateister. I næsten alle debatter – især på Facebook – er der mennesker, der ikke kan holde tonen eller ikke formår at argumentere sagligt. Det bedste, man kan gøre, er at ignorere dem. At gå ud fra, at deres meningsfæller er ligesådan, er nok det værste.
Kirkeminister Mette Bock (LA) argumenterer imod Ateistisk Selskab i et indlæg den 31. januar. Men hendes forståelse af vores virke som interesseorganisation virker også besynderlig: ”Det, der er kilde til min undren, er, hvorfor det er så vigtigt for ateisterne, at alle andre skal tænke som dem. Ligesom det altid har været en kilde til undren, at kristne, muslimer eller andre missionerer for egen tro.”
Hvis man mener, man har en god idé – eller sågar nøglen til det rigtige eller gode liv – så er det vel decideret ukristeligt (det, vi andre kalder dårlig stil) ikke at dele den?
Verdens udvikling er kommet gennem løbende udveksling af idéer. Mennesker fra alle dele af samfundet er kommet med deres tanker og holdninger. Disse er blevet udvekslet, drøftet, kritiseret og forbedret. Det er kilden til samfundets løbende bedring. Hvis en professionel politiker ikke kan se denne sammenhæng, kan jeg blive bekymret.
Det er derfor, der findes ateistisk religionskritik. Det er derfor, vi siger vores mening. Det drejer sig om religion både politisk og kulturelt. Rent politisk mener vi, at religion ikke skal have indflydelse på måden, vores samfund ledes. Rent kulturelt mener vi, at religion og tro fylder for meget i vores fælles og individuelle liv. Det er grunden til, at vi siger vores mening. Hvad vi mener, kan naturligvis undre nogle – men at vi siger noget, kan vel ikke.
Anders Stjernholm er formand for Ateistisk Selskab.