”Vil du føde mit barn?” hedder DR 2- programmet, der i to gange 40 minutter propaganderer for, at enlige mænd skal have samme krav som kvinder på at blive forældre. At kun kvinder kan føde børnene, betragtes som en statistisk og biologisk uretfærdighed, der står i vejen for reel ligebehandling.
Mænds behov for forældreskab fremhæves derimod som et så grundlæggende krav til livskvalitet, at enhver juridisk og etisk betænkelighed må ryddes af vejen.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at emnet er påtrængende og aktuelt. Til gengæld ofrer udsendelsen ikke ét sekund på at sætte spørgsmålstegn ved et samfundseksperiment, hvor ensomme voksnes behov for omsorg og nærhed dækkes af en statslig børnegaranti.
”Det vigtigste for et barn er omsorg, tryghed og sikker tilknytning undervejs,” udtaler Jakob Birkler, forhenværende formand for Det Etiske Råd. Det er en umådeligt politisk korrekt holdning i et Danmark, hvor enhver afvisning af voksnes ret til at skabe deres tilværelse i eget billede betragtes som en overtrædelse af menneskerettighederne. Men har han ret?
Respekt for de singleforældre, som hver dag kæmper en forbilledlig kamp for deres børns opvækst og trivsel. Ofte med stor succes. Men det er et statistisk faktum, at børn af enlige får ringere uddannelse, har større andel i kriminalitet og trives dårligere socialt.
Problemet med den slags talmagi er naturligvis, at den er påvirket af en mængde sociale faktorer. Men omvendt er det topmålet af arrogance at ignorere konsekvenserne af en opvækst med kun én forælder. Risikoen for social isolation forstørres. Og afmagten lurer, når de søde små bliver teenagere, der 24 timer i døgnet spiller bold op ad deres voksne ophav.
I dag gives 11 procent af de kunstige befrugtninger til kvinder uden en partner. Så om 20 år har vi et statistisk grundlag for at forske i konsekvenserne – hvis vi ellers tør høre svaret. Vi lukker øjnene og gambler med børnene som indsats. For det er langt mere behageligt at forsvare, at børnene trives lige godt uafhængigt af forpligtende relationer mellem de voksne.
Det er borgernes ansvar at stifte familie. De kan indrette deres liv, som de nu vil. Men lovgivningen skal tage barnets parti og arbejde for, at det som udgangspunkt har én far og én mor.
Desværre er de seneste 50 års politiske fokus på materiel rigdom og velfærd sket på familierelationernes bekostning. Mandens rolle er reduceret til en leverandør af sædceller. Det maskuline bidrag til børns udvikling er fraværende i samfundsdebatten, med mindre der tales om institutioner med overvægt af kvindelige pædagoger. I hjemmet er hans betydning forvist til soveværelset. Nu synes den samme anonyme skæbne at overgå det kvindelige islæt.
Vi er vidne til en underlig symbiose. Individet arbejder længere, hurtigere og mere effektivt, mod at staten opfylder dets umættelige behov for selviscenesættelse.
Vi har for længst fået socialt sikkerhedsnet, gratis sundhedsydelser og en tryg alderdom. Nu kræves det, at staten også sørger for et meningsfuldt liv. Derfor indførte et bredt folketingsflertal gratis insemination af enlige for 10 år siden. Tragikomisk nok har det kun øget manglen på nærhed. Langt flere mænd end kvinder er nu uden børn som 50-årig.
Her kunne man forvente, at ansvarlige politiske partier ville rykke i bremsen og vende om. Men nej, i stedet hives ligestillingsargumentet frem som pressionsmiddel for en liberalisering af loven, så mænd kan indgå juridiske aftaler med den kvindelige ”leverandør” af et styk baby – mod betaling naturligvis.
Børn er ikke længere mennesker. De er en vare, man har ret til at få og ret til at skille sig af med. Danmark bliver en nation af ensomme voksne med krav på ensomme børn, der ikke lærer, hvad det vil sige, at voksne indgår i et forpligtende samliv.
Stig Grenov er landsformand for Kristendemokraterne.