Lørdag den 3. juni havde Kristeligt Dagblad et flot tema om aktiv dødshjælp. Avisen har lavet et godt og grundigt arbejde og har spurgt 410 læger om deres erfaringer med aktiv dødshjælp.
Undersøgelsen bekræfter på mange måder det billede, vi også fik, da vi i Muskelsvindfonden gjorde vores overvejelser i vinterens løb vedrørende aktiv dødshjælp.
Ønsket om at gøre en ende på ”det uværdige liv” kommer mindst lige så meget fra omgivelserne og de pårørende – og netop det faktum er årsagen til, at det med sikkerhed vil give en evig diskussion om, hvem der er berettiget til aktiv dødshjælp, hvis det blev indført. For hvis nogle må få, hvorfor må andre så ikke? Den eneste måde at undgå dette pres, som vi kan se i blandt andet Holland og Belgien, er at holde fast i, at livet i modgang skal understøttes og lindres. Lægernes opgave er at lindre, ikke at tage livet. Det skal vi kunne stole på, så vi som patienter altid har tillid til, at lægen arbejder for vores bedste.
Formanden for lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing henleder desuden opmærksomheden på det faktum, at ”vi i Danmark kun har halvdelen af den palliative kompetence, som et land som Danmark burde have. Hvis vi antager, at det menneske, som ønsker aktiv dødshjælp, kunne være blevet hjulpet med palliation, så risikerer vi en situation, hvor man tager livet af nogle, der kunne være blevet hjulpet.”
Muskelsvindfonden ønsker, at den palliative indsats bliver styrket. Der må ikke forekomme tilfælde, hvor patienter lider, fordi de ikke får den nødvendige smertelindring. At være smertefri er forudsætningen for at kunne nyde sit liv og værdsætte det. Kun ved at vide sig smertefri kan man lægge ønsket om aktiv dødshjælp fra sig.
Det er i mange tilfælde smerterne eller angsten for smerter, der er motivet bag ønsket om hurtig død. Når man får den palliative behandling, man har behov for, så retter man naturligt blikket mod livet og den sidste tid med familien. Det ved vi erfaringsmæssigt fra de af vores medlemmer, der ved, at den sidste tid er nær. Livet skal leves, og det skal leves fuldt ud lige til det sidste. Det kan vi som samfund støtte op om ved at tilbyde støtte, lindring og hjælp – også selvom der måske ikke er nogen egentlig behandling at få. Man kan blive tvunget til at give op over for sygdom, men vi må aldrig give op over for det enkelte menneske.
Lisbeth Koed Doktor er formand for Muskelsvindfonden.