Prøv avisen
Debatinterview

Formand for stresspanel: Skoler og familier kan sagtens undvære Forældreintra

Anette Prehn. Foto: Leif Tuxen

Den digitale kommunikation om skolen har belastet familier unødigt, taget ansvar fra eleverne og skabt en ny form for andagt i hjemmet med skolens ugeplan som helligskrift, mener Anette Prehn, formand for regeringens stresspanel, som nu anbefaler at afskaffe det digitale værktøj

Anette Prehn, du har på vegne af regeringens stresspanel foreslået at skrotte Forældreintra og afblæse den planlagte afløser, Aula. Hvorfor skal vi ikke have digital kommunikation mellem skole og hjem?

Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved den præmis, at fordi man har et barn i skole, skal man være koblet sammen i en gruppe på 50 mennesker, hvor der bliver kommunikeret på kryds og tværs om alt muligt. Om der er nogen, der har set Mathildes gummistøvler, om tilbagemeldinger på en fødselsdagsinvitation og om der skal være nogle flere arrangementer på skolen. Det lægger beslag på rigtig mange ressourcer i det enkelte hjem.

Er der ikke også nogle muligheder i, at skolen kan få forældrene i tale så forholdsvis let?

Jeg ser især et problem i, at Forældreintra muliggør en drypvis kommunikation fra skolen, som betyder, at forældre nogle gange føler sig nødsaget til at gå ind på intra flere gange om dagen for at se, om der er kommet noget nyt til. Det er en uforudsigelighed, som kan opleves meget stressende. Samtidig er der opstået noget, der kan ses som en ny form for andagtssituation: Når man sidder i hjemmet, og far eller mor læser højt for barnet af ugeplanen. Intra har taget ansvaret for at følge med fra barnet selv og gjort forældrene til dem, der skal forkynde, hvad der er af lektier og planer. Samtidig bruger vi intra til at gå bag om ryggen på barnet. Tidligere kom beskederne fra skolen med barnet hjem i kontaktbogen. Nu bliver der hele tiden skrevet en hel masse mellem skole og forældre, og som elev ved man aldrig, om man er købt eller solgt.

En af folkene bag Aula, Jakob Volmer, har tidligere sagt, at det nye systems styrke bliver, at det bliver så simpelt som muligt at bruge, og at det bliver tydeligere at skelne vigtig information til alle fra knap så væsentlig information. Skal vi ikke bare vente på, at det nye system kommer i gang?

Det er da fint, de selv tror på det. Jeg har talt med en del aktører, også folk med forstand på teknologi, som ikke tror på, at Aula vil være radikalt anderledes. For eksempel er der ikke noget, der tyder på, at Aula medfører den ændring i skolekulturen, vi ønsker.

At det skal være muligt at være forældre til børn i folkeskolen, uden at man på det nærmeste skal adoptere en ny familie pr. barn med hensyn til hyppig omgang til arrangementer, og uden at man bliver overdænget med beskeder flere gange dagligt. Forestil dig, at der kom lige så meget i din e-Boks. Men hvis vi ikke kommer uden om at få Aula, har vi også en plan B.

Og hvad går denne plan B ud på?

Hvis det bliver fastholdt, at vi skal have digital kommunikation mellem skole og hjem, foreslår vi det, vi kalder ”To gange om ugen og to gange om året”. Hvis der skal kommunikeres elektronisk, kan ingen forudsætte, at brugerne bliver oftere end to fastsatte tidspunkter på ugen. Hvis for eksempel det ene tidspunkt er fredag klokken 16.30, så er det der, skolen har lagt information op, og så har forældrene frem til det næste tidspunkt, som kunne være tirsdag klokken 16.30, til at få det læst, men der kommer ikke ny information til. Dermed undgår vi, at der permanent er en usikkerhed om, hvorvidt der er kommet ny information.

De to om året handler om, at vi som en guideline foreslår skolerne at begrænse antallet af arrangementer i klassen til to om året. Det gør det muligt her i landet at have to, tre, fire, måske fem børn uden at blive totalt lagt ned og miste enhver nærværstid i familien til skolearrangementer.

Du og det øvrige stresspanel har haft til opgave at finde måder at gøre danskernes liv mindre stressende. Der er kritikere, som spørger, om lidt elektronisk kommunikation om skolen virkelig er et af de 12 vigtigste steder i hele samfundet at sætte ind mod stress. Hvad siger du til det?

Jeg siger, at der er ingen af de 12 punkter, vi kommer med, som udpeges til at være vigtigere end de andre. Det er heller ikke sikkert, at vi 11 med fire møder og i alt fem timer til rådighed kan løse alle samfundets problemer med stress. Men vi prøver at sætte ind med en række tiltag, der retter sig mod hele samfundslivet, fra vugge til grav. Og at nedbringe den stress, som Forældreintra og skolearrangementer skaber i familierne er bestemt et vigtigt punkt.

De mange beskeder på forældreintra lægger beslag på rigtig mange ressourcer i det enkelte hjem og kan opleves meget stressende, mener Anette Prehn, formand for regeringens stresspanel.