Formålet med smertelindring er aldrig at slå ihjel

JEG OPLEVER, at det ofte giver anledning til forvirring i debatten, når begreberne aktiv og passiv dødshjælp anvendes. Ved at anvende begrebet aktiv dødshjælp lægges der op til, at dødshjælp også kan være passiv. I min begrebsverden er der ikke nogen handling, som kan kaldes for passiv dødshjælp.

Men jeg har hørt folk udtale, at de tror, at vi i sundhedsvæsenet giver dødbringende sprøjter. Det er en fatal misforståelse. Da mennesker ikke skal dø i lidelse, gives den smertestillende medicin med det formål at lindre patientens smerter og ikke med det formål at forkorte vedkommendes liv.

Dette er for mig den altafgørende forskel! Det er ikke muligt og måske heller ikke særlig meningsfuldt at afgøre, om de smertestillende midler, som gives i den sidste tid, kan fremskynde dødstidspunktet.

Når folk i meningsmålinger siger ja til aktiv dødshjælp, er deres ønske ofte begrundet i, at ingen mennesker skal lide.

I stedet for begrebet aktiv dødshjælp mener jeg, at vi i stedet skal anvende begrebet eutanasi: at en læge tager livet af en svært lidende og eventuelt døende patient, der anmoder lægen herom, således at der ikke opstår misforståelser i forhold til medlidenhedsdrab eller den enkeltes lovlige ret til at fravælge behandling.

Mennesker, som er i Craig Ewerts situation, har i Danmark ret til at fravælge fortsat respiratorbehandling. Dette har, ifølge dansk lovgivning, ikke noget at gøre med hverken aktiv eller passiv dødshjælp. Det handler alene om retten til selvbestemmelse og informeret samtykke.

Ifølge sundhedslovens afsnit om patienters retsstilling må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Her er der tale om det grundlæggende princip: den enkeltes ret til selv at bestemme. En sundhedsperson er således som udgangspunkt forpligtet til at følge en voksen habil persons ønske om indledning eller ophør af en allerede iværksat behandling.

Det gælder både, når personens sygdom er relativ harmløs (jeg ønsker ikke at tage de ordinerede jerntabletter), og i den situation, hvor behandlingen kan være nødvendig for livets opretholdelse (respiratorbehandling).

Susanne Ardahl er sygeplejerske og næstformand i Sygeplejeetisk Råd