Prøv avisen
Debat

DF's Martin Henriksen: Burkaforbuddet viser, hvor farligt det liberale verdenssyn kan være

Burkaforbuddet skal hjælpe undertrykte muslimske kvinder og skal ikke være et forbud mod alt muligt andet såsom huer og hjelme, mener DF’s udlændingeordfører, Martin Henriksen. Her ses en niqab i en tørklædeforretning på Nørrebro i København. – Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Diskussionen om et burkaforbud illustrerer, at alt for ofte er det ideologi, som står i vejen for at gøre det nødvendige i forsvaret for vort land, skriver Martin Henriksen, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti

I efteråret lykkedes det omsider for Dansk Folkeparti at få regeringspartiernes opbakning til et burkaforbud.

Senest er det så kommet frem, at Justitsministeriet arbejder på et udkast til et lovforslag. Et lovforslag, som angiveligt også rummer forbud mod huer, hjelme og lignende. Alt sammen, fordi man ikke må diskriminere.

I Dansk Folkeparti ønsker vi et burkaforbud for at hjælpe nogle undertrykte muslimske kvinder og ikke alt muligt andet. Det er, hvad der sker, når man ikke tør italesætte det egentlige problem og forsøger at camouflere den reelle hensigt.

Diskussionen om et burkaforbud illustrerer, at alt for ofte er det ideologi, som står i vejen for at gøre det nødvendige i forsvaret for vort land. Mit indlæg skal bestemt ikke opfattes negativt over for de partier, som har valgt at støtte et burkaforbud. Disse partier fortjener ros. Dette er snarere en refleksion over processen og debatten.

Særligt Venstre og Liberal Alliance var fanget i liberalismens ideologiske kløer. Bekendelsen til liberalismens dogmatik stod nemlig i skærende kontrast til nødvendighedens politik. Den politik, som er forankret i virkeligheden og ikke i virkelighedsfjern ideologi.

Historien om burkaforbuddet tjener som et glimrende eksempel på, hvor farligt det liberale verdenssyn kan være. Verden bliver nemlig ikke et friere sted uden myndighed. Tværtimod. I praksis bliver det et samfund, hvor man skal forsikre sig mod alverdens farer og ulykker, og hvor tilliden til hinanden eroderes af forventningen om ens medmenneskers egennyttemaksimerende adfærd.

Idéen om den grænseløse frihed uden nogen form for forpligtelse efterlader mennesket rodløst og kulturelt fattigt.

Det væsentlige for menneskets eksistens rummer noget langt større og mere fundamentalt end overdreven fokus på individets behov og lyster.

For nogle lyder det måske paradoksalt, men jeg vil påstå, at den bedste form for frihed opnås, hvis individet samtidig accepterer sin skæbne og sine forpligtigelser over for blandt andet sit land og sin familie. Forpligtelsen på det særligt danske.

Vores sprog og vores kulturarv må derfor have forrang frem for egoistiske behov eller fremmede religiøse dogmer for den sags skyld.

Begreber som fædrelandskærlighed, forpligtelse og danskhed kan til tider være svære størrelser at håndtere – især i den offentlige debat.

Måske er det netop derfor, at visse liberale eksempelvis forfalder til markedsrelaterede definitioner af den vellykkede integration. Har man blot et arbejde, er man velintegreret, må man forstå.

Dette ensidige materielle mål er nemt at rubricere og kommunikere, men også intetsigende. Det siger intet om, hvorvidt man er socialt og kulturelt forbundet til Danmark.

Liberalismen er en af vor værste fjender i kampen for at undgå rodløse danskere. Det er her afgørende, at vi kollektivt værner om vores fælles kulturelle ophav. Også selvom konsekvensen kan være lovgivning, som griber ind i individets handlerum. Det afgørende er, at danskerne føler sig hjemme i Jelling, såvel som på Nørrebro.

Essensen er en fortælling om, at vi af historiske grunde er forpligtet til at værne om Danmark. En fortælling, der indeholder historien om et folk samlet under kongehus, fædreland og kristendom.

Dette bør alle respektere og acceptere, uanset ens egen politiske og religiøse overbevisning.

Til denne fortælling hører også en nyere fortælling om kampen for et sammenhængende Danmark. Og her handler det altså om at bekæmpe det multikulturelle samfund. Det gøres først og fremmest ved hjælp af en stram udlændingepolitik og grænsekontrol. Vi kan ikke tillade en voldsom indvandring fra særligt kulturelt distinkte dele af verden, hvis vi vil videregive et land i balance til vores børn og børnebørn.

Vi skal være bedre til kollektivt at forsvare vores kultur. Vi skal være stolte af at være danske. Det skal i langt højere grad komme til udtryk i folkeskolen, der som navnet antyder, er folkets skole. Og så skal vi stå ved vores traditioner, som definerer, hvem vi er, og hvor vi kommer fra.

Lykken findes nemlig ikke i individets hedonistiske frigørelse, men i forpligtelsen på at værne om det Danmark, vi alle kender og holder af. Det er nationalt og det er konservativt. Det er det grundsyn, som på sigt vil sikre, at vi vinder kulturkampen og genvinder kontrollen med vort land.

Martin Henriksen er udlændingeordfører for Dansk Folkeparti.