Prøv avisen
Interview

Forsker: Den største forhindring for ligestilling er ulige løn

Børn skader kvinders karrierer, mens mændene går fri. Den markante forskel er den største forhindring for at opnå ligestilling. Her ses sundhedspersonalets kamp for ligeløn i 2008. – Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

Kvinder, der får børn, bliver straffet på lønkontoen. 10 år efter, at de får børn, er lønnen 20 procent lavere, end den ellers havde været. Det er den største forhindring for ligestillingen, mener forsker bag nyt studie

I morgen er det Kvindernes Internationale Kampdag, og er der én ting, vi i Danmark i dag bør kæmpe for, er det, at kvinder kan få en lige så stor lønpose som mænd. For kvinder mister øjeblikkeligt 30 procent på lønkontoen, når de går på barsel. Og selv efter 10 år er deres løn 20 procent lavere, end hvis de ikke havde fået børn. Børn skader kvinders karrierer, mens mændene går fri. En børnestraf, kalder forskerne det. Den markante forskel er den største forhindring for at opnå ligestilling i dag, mener den danske forsker bag studiet, Jakob Egholt Søgaard, postdoc ved Københavns Universitet.

Jakob Egholt Søgaard, hvad viser dit studie i lønforskelle mellem mænd og kvinder?

”Studiet viser, at selvom vi gennem tiden er kommet tættere på lige løn for lige arbejde, er der ikke reel ligestilling i løn. Der er et løngab på 20 procent mellem mænd og kvinder. Og størstedelen af det, cirka 80 procent, skyldes børnestraffen. Kvinder falder i løn, når de får børn.”

Når mænd får børn, falder de ikke i løn. Hvorfor?

”Det er et godt spørgsmål. Der er flere kvinder, der går på deltid, og kvinder får – måske derfor – ringere chancer for at blive forfremmet eller har mindre lyst til at søge stillinger med mere ansvar. Det samme ser ikke ud til at være tilfældet for mænd. Hvis en mand gerne vil være direktør eller chef, gør han det tilsyneladende, uanset om han får børn.”

Ville det ikke blive mere udlignet, hvis der var øremærket barsel til mænd?

”Det har jeg selv tænkt en del over, men det er langtfra sikkert, at det vil virke. Det, der betyder mest, er, at kvinder permanent tjener mindre i flere år efter, at de har fået børn. Det er det lange træk, der virkelig giver et løngab.”

Men er det ikke et sted at starte?

”Måske, men det er ikke sikkert, at det vil virke. Det kræver, at øremærket barsel også ændrer på rollefordelingen i hjemmet på længere sigt. Der er også andre steder, man kan starte. For eksempel, at overenskomsterne i højere grad sikrer løn under barsel for mænd i samme omfang som for kvinder.”

Når kvinders lange barsel gør, at de kommer bagud på arbejdsmarkedet, ville det så ikke være bedre at skubbe dem tidligere tilbage på arbejdsmarkedet?

”Det er en god pointe, at de generøse ordninger kan være at gøre kvinder en bjørnetjeneste. Men det er ikke sikkert, at ændret barselsorlov vil ændre på rollefordelingen i hjemmet på længere sigt. Hvem tager barns sygedage, hvem henter og bringer og tager dem om natten, når de græder. Det er svært at ændre politisk.”

Det lyder, som om der er nogle traditionelle kønsroller på spil?

”Ja, det tyder det på. Men det handler også om, hvad der giver praktisk mening for familierne. Da jeg fik mit første barn i 2011, gik min kone på deltid i en kort periode. Det var hendes valg, og det handlede mest om at få hverdagen til at hænge sammen. Vi tænkte ikke så meget over kønsaspektet i den forbindelse.”

Men går det ikke trods alt den rigtige vej med ligelønnen?

”I 1980 tjente kvinder 40 procent mindre end mænd, i 2013 var tallet 20 procent. Lønforskellene er faldet, fordi kvinder på mange måde har halet ind på mændene på arbejdsmarkedet, for eksempel i form af uddannelses- niveau. Det er også blevet lidt nemmere at få både karriere og børn til at passe sammen, men netop fordi kvinder-ne på mange parametre har halet ind på mændene på arbejdsmarkedet, betyder effekten af børn relativt meget.”

Men vil vi ikke se uligheden forsvinde af sig selv?

”Det er svært at svare på. Vi har set svage fald i børnestraffen, over tid, men i hvilket omfang det forsætter, er usikkert.”