”De hyggelige jordbærboder i vejkanten, som har pengekassen frit fremme, har fået videoovervågning,” sagde Mette Frederiksen (S) i sin tale ved Folketingets åbning, hvor hun konstaterede, at tilliden i det danske samfund er blevet mindre.
Og svaret er ikke mindre, men mere overvågning, lyder det i forslaget til den såkaldte sikkerhedspakke, som sidenhen er blevet mødt af massiv kritik for at være friheds-indskrænkende masseovervågning.
Men folk skal slappe lidt af, lyder det fra Thomas Moeslund, der er professor i video-overvågning og analyse ved Aalborg Universitet.
”Jeg synes, folk overreagerer fuldstændig. Installeringen af 300 ekstra kameraer vil formentlig ikke gøre nogen som helst forskel. Og det sjove er, at det mest af alt er en diskussion i intellektuelle kredse. Hvis man ændrer normeringerne i en vuggestue, så reagerer forældrene. Men her er det jo ikke manden med jordbærboden, der råber op. Selvfølgelig vil vi gerne have privatliv, og det er klart, at der er personfølsomme data, som ikke skal lækkes. Men vi er allerede overvåget. Det er en fundamental del af det moderne samfund.”
Men problemet er vel, at vi umuligt kan have overblik over, hvad al den data bliver brugt til. Er kritikken ikke bare udtryk for sund skepsis?
”Nej, det synes jeg simpelthen ikke. Hvis statsapparatets intentioner er slette i forhold til vores samfundsmoral, ja, så skal man passe på. Men det har ikke noget med teknologi at gøre. Det virker nogle gange lidt naivt, når folk ser tilbagerulning som løsningen. Det er lidt som at sige, at vi ikke vil være medlem af euroen og tro, at det stiller os helt fri. Det fungerer kun, fordi vi er de facto-medlem uanset hvad. På samme måde fungerer vores demokrati kun, hvis stats- apparatet ved, hvor de skal sende stemmesedlerne hen, og vi kan registreres legitimt på valgstederne. Vi lever allerede med massiv registrering.
Kritikerne vil selvfølgelig sige, at overvågningen bliver sneget ind ad bagdøren. Og den negative glød stammer jo fra Stasi i DDR og George Orwells roman ’1984’. Men i begge tilfælde er der tale om massiv overvågning med negative hensigter. Dengang var det mennesker, der holdt øje med hinanden, og Orwell legede med tanken om, hvad der ville ske, hvis det var teknologisk overvågning. Ja, teknologien har gjort det muligt for statsapparater på effektiv vis at overvåge deres borgere, som man ser det med Skynet i Kina, men hvis vi ikke stoler på staten, så er det jo det, og ikke teknologien, der er problemet.”
Hvorfor foregår diskussionen primært i akademiske kredse, mener du?
”Jeg tror ikke, at folk reagerer på overvågningsfrygten, fordi de for længst har accepteret, at det er del af informationssamfundet. Det vigtigste for os – måske lige på nær kærlighed – er jo penge. Og i et land som Danmark, hvor bankerne og Nets sidder på al økonomisk transaktion, stoler vi for eksempel på, at det tal, der står på netbank er korrekt. Det accepterer vi, fordi det fungerer, og fordi vi føler, at det er omgærdet af stor sikkerhed og moral. Sådanne økonomiske data ligger allerede registreret, og de er da 100 gange mere værdifulde for os, end om der sidder et tilfældigt videokamera, der kan se, hvor du har været.
Da jeg fik mit første barn, var det i tiden, hvor babyalarmerne kom frem. Nu kan jeg se, at førstegangsfødende køber overvågningskameraer til barneværelset. Det er ikke udtryk for mindre tillid, men fordi teknologien er tilgængelig. Og jeg havde formentlig gjort det samme dengang.”
Men skaber de mange sikkerhedsforanstaltninger ikke bare mere utryghed?
”Hvis vi bare én gang fanger en terrorist – og det er garanteret sket uden, vi ved det – så har det i mine øjne været en succes. Om teleselskaberne så ligger inde med information om, hvor min mobiltelefon har været på et givet tidspunkt. Ærligt talt – er konsekvenserne af at lukke ned for dataadgang for efterretningstjenester og politimyndighederne ikke langt værre?
Hvis man med kameraer kan være med til at opklare en sag, tror jeg ikke, at det er vigtigt for den enkelte dansker, om de kan spottes på en video fra Strøget. Det der med at sætte et lighedstegn mellem et kamera og overvågning bliver lidt håbløst. Der sidder jo ikke nogen og pløjer sig gennem billederne, medmindre der er en god grund til det.”
Hvordan ser fremtidens overvågning ud?
”Vi kommer stadig tættere på alle de vildeste science fiction-scenarier. Der går ikke så længe, før der kommer kommerciel adgang til videomaterialer fra satellitterne, som det i dag kun er militær og efterretningstjenester, der har adgang til. Og drone-reglerne vil blive ændret, så man kan flyve meget længere med dem. Det hele er først lige begyndt. Men det er ikke overvågningsteknologien, der er problemet. Vi skulle snarere diskutere it-sikkerhed, og hvordan vi på bedst mulig måde sikrer, at de personfølsomme data, vi har, ikke falder i de forkerte hænder.”