Forskeren er stjerne for mere end en aften

Konkurrencer er god underholdning, og der er ingen ende på, hvad man kan konkurrere i på tv: dans, bagning, paratviden, sang, udholdenhed. Fælles for de fleste af disse konkurrencer er, at det er amatører, der konkurrerer. Amatørerne er gode til det, de stiller op i, men de er netop amatører. Konkurrencer for professionelle er sjældne, hvis man altså ser bort fra sport, hvor de fleste af dem, man ser på tv, er professionelle i en eller anden grad. Lidt paradoksalt, eftersom netop sport jo for de fleste mennesker er noget, man gør for sin fornøjelses skyld.

Der er få undtagelser; en af dem er ph.d.-cuppen, hvor unge ph.d.-forskere dyster på formidling. Det er ikke en tv-konkurrence – ligesom DM i skills for unge håndværkere heller ikke er en tv-disciplin – men finalen i årets ph.d.-cup afvikles som et tv-show med scene, lys, blinkende lygter, nervøse konkurrencedeltagere i lobbyen og tre dommere i røde stole til at kåre en vinder blandt de fem unge forskere, der stod tilbage efter et udskilningsløb blandt unge forskere.

Peter Lund Madsen var vært på finalen, der blev vist fredag aften på DR2. Et klart signal om, at ja, det er fredagsunderholdning, men for nørdet til hovedkanalen, selvom formen fuldstændigt mimer de shows, man ellers ser. En i formen ironisk, men samtidig også seriøs dyst på videnskabsformidling.

Opgaven for forskerne var på tre minutter at formidle, hvad de havde fået ud af tre års forskning. En svær opgave, fordi tre minutter er for lang tid til bare at sige, at det er spændende og for kort tid til rigtigt at gå i dybden med, hvad de har fundet ud af.

Som seer blev man i løbet af finalen lidt klogere på så forskellige emner som calmettevaccination i Vestafrika, boltes spænding i vindmøller, mænds og kvinders ageren i familieretssager, kvindelige kurdiske krigere og grundforskning i en ny type nedbrydeligt plastik.

De unge forskere formåede at formidle og engagere, så man efter hver præsentation havde lyst til at høre mere om noget, man ellers aldrig havde skænket en tanke. Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (A) var en af dommerne, og hun kunne straks se de politiske perspektiver i nedbrydelig plastik. Forhåbentlig hørte hun også, hvordan netop kemikeren bag dette projekt, Andreas Sommerfeldt, som vandt cuppen, gjorde rede for, hvordan han som forsker i dag bruger de resultater, som forskere for 100 år siden opfattede som fejlslagne. Det kan tage lang tid at blive klogere, og alene at værdsætte gevinster på kort sigt kan være virkelig dumt i det lange løb.

Specialisering er et vilkår, men det er vigtigt, at højt specialiserede forskere er i stand til at gøre os andre begribeligt, hvordan de arbejder, og hvad de finder ud af. Det var en fornøjelse at se, hvordan fagligt og personligt engagement gik hånd i hånd hos de unge forskere. En charmeoffensiv for fordybelse og forskning.

Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.