Prøv avisen
Debatinterview

Forsker: Unge får sværere og sværere ved at være i den analoge virkelighed

Skærmene lyser foredragssalen op, når Peter Holdt Christensen underviser på CBS. ”Et undervisningslokalet er blevet til en varmestue med wifi”, siger lektoren, som mener, at vi skal tage styringen over skærmene tilbage. Her ses en forelæsning på Københavns Universitet. – Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

De studerende skal i højere grad lade computer, tablets og telefon ligge i tasken, når der undervises. Ellers ender vi med en generation, der er fortabt i virkeligheden, mener CBS-lektor Peter Holdt Christiansen

Peter Holdt Christensen, du har netop udgivet bogen ”Kig op”, hvori du taler varmt for, at studerende i langt højere grad end i dag skal forbydes at medbringe en skærm til undervisningen. Hvorfor det?

”I dag foregår alt bag skærme, uanset hvorhen man kigger. Om det er i bussen, derhjemme eller i undervisningen. Jeg havde en nysgerrighed over for, hvordan det på relativt få år er blevet sådan. Jeg oplevede selv, når jeg underviste, at alle sad og kiggede ned i en skærm, og at der ikke var så stor deltagelse som tidligere. De samme spørgsmål blev ofte stillet flere gange, fordi de studerende ikke var opmærksomme samtidig.”

”Jeg har nu selv i flere år ikke tilladt skærm i undervisningen. Jeg ønskede at finde ud af, om det var et udtryk for teknologiforskrækkelse fra min side, eller om der var forskning, der bakkede op om mine antagelser. Det var der, og derfor er mit budskab nu, at vi er nødt til at skrue ned for skærmbrugen, når vi underviser.”

Er det ikke godt, at de unge lærer at multitaske? De er vokset op med det og er vel dygtige til at være til stede både i den virtuelle og den virkelige verden på samme tid?

”Tanken med min bog var, at den skulle være afbalanceret, så der også indgik argumenter for at bruge skærm i undervisningen. Men desværre viste det meste forskningsmateriale sig at pege på, at skærmbrug er problematisk.”

”De studerende bruger skærmen til noget, der ikke er gavnligt i undervisningen. De studerende siger omvendt, at de har brug for en skærm for at kunne tage notater, men når man så ser på, hvordan de noterer på en skærm, viser det sig, at de stort set bare skriver af fra undervisningen. Du får meget mere gavn af at tage noter med pen og papir, hvor du er nødt til at filtrere budskaberne, inden du skriver det ned, fordi du ikke kan nå at skrive det hele. Så det er en ubrugbar undskyldning for at have skærmen med i timerne.”

”De studerende har også en forventning om, at de kan multitaske. Ligesom billister tror, de kan tjekke de sociale medier samtidig med, at de kører bil. Men man kan se i forskningen, at de opgaver, der foregår i et undervisningslokale, ikke kan løses, hvis de samtidig bruger de sociale medier.”

”Jeg har også oplevet, hvordan de studerende får dårligere koncentration og ikke kan lytte så længe, som de kunne tidligere. Undersøgelser viser, at vi kan koncentrere os cirka seks minutter ad gangen, så falder vi ud lidt. Og efter vi har fået de sociale medier, er de udfald blevet længere.”

Er det ikke de studerendes eget ansvar? De bør vel som voksne mennesker have friheden til selv at beslutte, om de vil bruge en skærm?

”Mange studerende vil sige, at de selv vil have lov at bestemme, om de vil bruge skærm i undervisningen. Men problemet er netop, at hvis de bruger skærm, går det ud over resten af de studerende, fordi skærmen forstyrrer dem. Men det har man ikke forståelse for. Man mangler empati og tænker mere på sit eget behov for at kunne se på en skærm end på, at det kan genere fællesskabet. Problemet med sociale medier og skærm generelt er, at vi får sværere ved at forholde os til hinanden. Sværere ved at være i et fællesskab, som er godt alene for fællesskabets skyld.”

”Vi kigger på skærmen, fordi vi skal have vores eget individuelle behov dækket først og fremmest. Men sådan oparbejder man ikke empati for andre, og forskning viser netop, at vi bliver dårligere og dårligere til at udvise empati, jo mere vi befinder os i den digitale verden.”

Man kan jo også forholde sig til andre mennesker på de sociale medier?

”Problemet er, at det ofte foregår meget overfladisk, når vi er på nettet. Vi har tillagt os nogle digitale ritualer, hvor vi kun surfer på overfladen og hurtigt scroller ned gennem tingene – det betyder, at mange har i dag svært ved at være til stede i den analoge verden. I undervisningen er det for eksempel svært at få en diskussion i gang. De studerende lytter ikke til hinanden, fordi de hurtigt bliver opslugt af deres skærme.”

”De steder, vi befinder os i dag, er blevet stedløse. Vi flygter hurtigt andre steder hen i den digitale verden, og den fysiske beliggenhed har ikke længere nogen betydning. Et undervisningslokale er blevet til en varmestue med wi-fi.”

Er du sikker på, at du ikke bare er blevet gammel og teknologiforskrækket?

”Jeg er slet ikke imod ny teknologi, og jeg bruger skærmen rigtig meget til alt muligt, hvor det giver mening. Desværre er det bare sådan, at når man taler imod teknologiske tiltag, så bliver man sat i bås som modstander.”

”Der er undervisningssituationer, hvor det giver god mening at bruge skærm. Men i de fag, hvor vi skal skabe en fælles forståelse, har vi brug for at kunne kigge væk fra skærmen. Det er næsten, så man får gåsehud, når man mærker, hvordan de studerende også melder tilbage, hvor meget mere de får ud af under- visningen, når de ikke sidder med deres skærm.”

Men er løbet ikke kørt?

”Jeg tror det ikke. Men det kræver selvfølgelig handling. Hvis ikke vi gør noget, risikerer vi, at der kommer generationer, som ikke kan indgå i analoge situationer. Det har nogle allerede svært ved i dag. Vi skal tilbage til, at det er de sociale aktioner, der er styrende for de digitale medier, og ikke omvendt, som det er blevet i dag.”