Prøv avisen
Debatinterview

Forskningschef: Nyt folkeskoleudspil kan underminere de gode ting ved skolereformen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) præsenterer i dag regeringens udspil "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - Justeringer af folkeskolereformen" på Lillevang Skole i Allerød. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringen tager i sit nye folkeskoleudspil et opgør med den omstridte understøttende undervisning, som var en central del af folkeskolereformen. Forskningschef Andreas Rasch-Christensen er tilhænger af mere frihed til skolerne, men frygter samtidig, at man fjerner nogle af reformens positive sider

I dag fremlægger regeringen sit folkeskoleudspil ”Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen”. Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved VIA University College, vurderer, at regeringen især ønsker et opgør med den understøttende undervisning, der som del af folkeskolereformen i 2014 skulle omfavne fagligt udfordrede elever, men som samtidig betød længere dage på skolebænken for landets folkeskoleelever.

Hvad bliver for dig at se de vigtigste konsekvenser af regeringens folkeskoleudspil?

"Med udspillet i dag lægges der op til, at den understøttende undervisning, som vi kender den i dag, enten afskaffes eller får en helt anden betydning. Overordnet ønsker regeringen at give mere frihed til skolerne, hvilket jeg også er stor tilhænger af. Men jeg frygter, at regeringen vil fjerne alt det positive, som folkeskolereformen også bar med sig. Elementer som faglig fordybelse og mere bevægelse i skoletiden."

Du har tidligere været ude med kritik af den understøttende undervisning, fordi skolerne ikke har formået at effektuere den. Hvorfor har de ikke det?

"Fra begyndelsen har der været uklarheder i forhold til, hvad man fra politisk side ønskede, at den understøttende undervisning skulle munde ud i. Man ender med et begreb, ingen i forvejen kendte til, og med vejledningen, der fulgte med tiltaget, stod det klart, at det i praksis var uklart, hvad man ønskede. Jeg blev selv bedt af skoler om at komme og holde oplæg om den understøttende undervisning, men måtte beklage, at jeg ikke vidste, hvad begrebet egentlig dækkede over. I dag har nogle skoler taget det til sig, hvor andre stadig ikke aner, hvad de skal stille op. Hos flere skoler er den understøttende undervisning endt med at stå på skoleskemaet om eftermiddagen, hvor en lærer eller pædagog har stået alene med undervisningen. De har langtfra oplevet, at der har været en sammenhæng mellem de i forvejen eksisterende timer og den opgave, som de har skullet løfte."