Prøv avisen
Debatinterview

Forskningschef: Nyt folkeskoleudspil kan underminere de gode ting ved skolereformen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) præsenterer i dag regeringens udspil "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - Justeringer af folkeskolereformen" på Lillevang Skole i Allerød. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringen tager i sit nye folkeskoleudspil et opgør med den omstridte understøttende undervisning, som var en central del af folkeskolereformen. Forskningschef Andreas Rasch-Christensen er tilhænger af mere frihed til skolerne, men frygter samtidig, at man fjerner nogle af reformens positive sider

I dag fremlægger regeringen sit folkeskoleudspil ”Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen”. Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved VIA University College, vurderer, at regeringen især ønsker et opgør med den understøttende undervisning, der som del af folkeskolereformen i 2014 skulle omfavne fagligt udfordrede elever, men som samtidig betød længere dage på skolebænken for landets folkeskoleelever.

Hvad bliver for dig at se de vigtigste konsekvenser af regeringens folkeskoleudspil?

"Med udspillet i dag lægges der op til, at den understøttende undervisning, som vi kender den i dag, enten afskaffes eller får en helt anden betydning. Overordnet ønsker regeringen at give mere frihed til skolerne, hvilket jeg også er stor tilhænger af. Men jeg frygter, at regeringen vil fjerne alt det positive, som folkeskolereformen også bar med sig. Elementer som faglig fordybelse og mere bevægelse i skoletiden."

Du har tidligere været ude med kritik af den understøttende undervisning, fordi skolerne ikke har formået at effektuere den. Hvorfor har de ikke det?

"Fra begyndelsen har der været uklarheder i forhold til, hvad man fra politisk side ønskede, at den understøttende undervisning skulle munde ud i. Man ender med et begreb, ingen i forvejen kendte til, og med vejledningen, der fulgte med tiltaget, stod det klart, at det i praksis var uklart, hvad man ønskede. Jeg blev selv bedt af skoler om at komme og holde oplæg om den understøttende undervisning, men måtte beklage, at jeg ikke vidste, hvad begrebet egentlig dækkede over. I dag har nogle skoler taget det til sig, hvor andre stadig ikke aner, hvad de skal stille op. Hos flere skoler er den understøttende undervisning endt med at stå på skoleskemaet om eftermiddagen, hvor en lærer eller pædagog har stået alene med undervisningen. De har langtfra oplevet, at der har været en sammenhæng mellem de i forvejen eksisterende timer og den opgave, som de har skullet løfte."

Det har tidligere været fremme, at flere skoler eksempelvis har erstattet den understøttende undervisning med flere timer med to lærere og på den måde forkortet skoledagene. Kan man ikke sige, at skolerne har formået at tage den understøttende undervisning til sig på egne præmisser?

"Jo, helt klart. Men det har kun været muligt på grund af SF’s krav til reformen, der ved hjælp af en paragraf gav skolerne en mulighed for at dispensere fra de lange skoledage."

"I begyndelsen gjorde kun få brug af den mulighed, men Ellen Trane Nørbys (V) (tidligere undervisningsminister, red.) hyrdebrev til kommunerne med en opfordring til en liberal fortolkning af paragraffen har fået mange til at gøre brug af den. I mine øjne var det også det rigtige at gøre, fordi det gav skolerne en højere grad af frihed og selvbestemmelse."

"Men udfordringen er, at hvis man fra regeringens side ønsker at fastholde elementerne i den understøttende undervisning – det at understøtte fagligt og socialt udsatte elevgrupper eller at praktisere en anden form for undervisning – så er der en risiko for, at den understøttende undervisning alligevel ikke eksisterer. Det lægges ind som en del af den eksisterende undervisning, men i praksis sker der ikke andet, end hvis der blot stod en lærer og underviste. Helt firkantet: Hvis det ikke står på skoleskemaet, hvordan ved vi så, at det overhovedet findes? Omvendt kan man ud fra et fagligt perspektiv mene, at selvom den understøttende undervisning er en del af skoleskemaet, er det ikke sikkert, at der er kvalitet i timerne. Det dilemma skal regeringen forholde sig til, samtidig med at skolerne også skal have tilstrækkelige midler."

Som du ser det, hvad bør regeringen lægge vægt på i folkeskoleudspillet?

"Man bør fastholde en del af de aspekter, der i forvejen er i den understøttende undervisning. Men man bør sige til skolerne, at den skal være en del af den eksisterende undervisning."

"Dels understøtte bestemte fagligt udfordrede elevgrupper, hvor det er fornuftigt, at der er to voksne til stede i undervisningen. Dels at den understøttende undervisning skal give mulighed for at integrere krop og bevægelse eller skolens udearealer i undervisningen. Derudover bør lektiehjælpen ligge i forlængelse af de eksisterende fag, for hvis en elev eksempelvis skal have hjælp til engelskafleveringen, nytter det ikke noget, at der ikke en engelsklærer til stede. I det hele taget bør den understøttende undervisning netop være en støtte til den eksisterende undervisning."