I DE SENESTE MÅNEDER har der været mange negative beretninger om muslimer i de tyske medier: Adskillige imamer i Tyskland fungerer som spioner for Tyrkiet, i nogle moskéer prædikes der had mod den vestlige livsstil, og den yderligtgående salafistbevægelse vokser.
Tyskland går til valg i september, og nu forlanger flere politikere fra den kristeligt-demokratiske union CDU, at partiet blandt andet skal føre valgkamp på forslaget om at indføre en særlig islamlov.
”Vi har brug for en islamlov, og imamerne skal kunne tale tysk,” siger CDU- politikeren Jens Spahn til Mediegruppen Funke.
”Vi er nødt til at vide, hvad der sker i moskéerne, og prædikener på tysk kan være med til at fjerne fordomme. Alle kan forstå de prædikener, der holdes i de katolske kirker, men ikke dem, der holdes på tyrkisk eller arabisk i moskéerne,” siger han og får støtte til sit forslag fra blandt andre Julia Klöckner, der leder CDU i Rheinland-Pfalz, og Paul Ziemiak, der leder CDU’s ungdomsafdeling Junge Union.
Ifølge Jens Spahns forslag skal der i islamloven stå, at tysk lov har forrang i forhold til religiøse forskrifter, og at det skal være forbudt for moskéer at modtage finansiel støtte fra udlandet. Derudover skal imamerne prædike på tysk.
Til gengæld for disse restriktioner ønsker Jens Spahn, at staten betaler og organiserer uddannelsen af imamer, og at moskéerne får ret til at have muslimske sjælesørgere i fængslerne og på hospitaler og plejehjem.
Den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière fra CDU, afviser kategorisk forslaget i avisen Süddeutsche Zeitung med den begrundelse, at en islamlov vil være i strid med den tyske forfatning.
Matthias Drobinski, der er religionsekspert på samme avis, hentyder i en kommentar til, at Tyskland allerede én gang har gjort dårlige erfaringer med love, der omhandler et bestemt religiøst mindretal: Det nazistiske Tyskland havde utallige love, der indskrænkede og krænkede jødernes rettigheder.
”En islamlov vil i Tyskland være lige så overflødig som en kristenlov, en buddhistlov eller – det er lige før, man begynder at stamme i det – en jødelov,” skriver han og betegner forslaget som diskriminerende:
”For loven vil næppe gælde for jødiske grupper, der får finansiel hjælp fra USA. Og for øvrigt finansierer kirkerne kristne menigheder overalt i verden – og protesterer med rette, når lande som Kina forbyder det,” skriver han.
Flere SPD-medlemmer er irriterede over Spahns forslag og klager over, at CDU fører en unfair valgkamp, som kun gavner det islamkritiske parti AfD.
Oppositionspartiet De Grønne afviser ligeledes tanken om en islamlov.
”Det er ganske vist ønskværdigt, at prædikenerne foregår på tysk, og at imamerne uddannes i Tyskland, men det er ikke noget, man kan tvinge igennem. For øvrigt bliver der jo også talt tysk i tyske menigheder i udlandet, og i synagogerne bliver toraen for det meste læst på hebraisk,” siger Volker Beck til avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung.
En af de skarpeste reaktioner kommer fra Jens Spahns partifælle Ruprecht Polenz. Han siger til Süddeutsche Zeitung:
”Forslaget er en populistisk og skør idé. I en retsstat har man ikke lov til at mistænkeliggøre samtlige fire millioner muslimer og mere end 2500 moskéer.”
Den muslimske organisation Islam-rådet kalder ligeledes forslaget for populistisk og siger i en udtalelse til Frankfurter Allgemeine Zeitung, at en islamlov kun vil virke kontraproduktivt.
Politisk redaktør ved Frankfurter Allgemeine Zeitung, Jasper von Altenbockum, beskylder derimod i en kommentar kritikerne for at vælge den nemme løsning, når de kalder Jens Spahns forslag for populistisk.
”Men på den måde løser de heller ikke problemerne omkring islam,” skriver han.
Ahmad Mansour, der er en kendt islamekspert i Berlin og talsmand for organisationen Tysklands Fremskridtsvenlige Muslimer, kritiserer ligeledes, at politikere risikerer at blive beskyldt for at være populister, blot fordi de taler om at indføre en islamlov.
”Man burde for længst have lavet en islamlov. Den er tvingende nødvendig. Hvis vi får en islamlov, kan vi på den ene side sikre, at islam finder sin plads som religion i samfundet, og på den anden side kan vi sætte en stopper for den politiske islam,” siger Ahmad Mansour til avisen Badische Zeitung.