Tommelfingeren op. Det er da en ganske fortrinlig idé, Kristeligt Dagblad har fået med fokus på de bedste 100 danske sange – valgt blandt alle slags genrer fra såvel ”gammelt som nyt territorium”.
For nylig blev samtlige valgte sange offentliggjort, og der er sangguf på de fleste pladser.
Jeg kunne uden brok overhovedet give opbakning til 60-70 af de valgte, og mere kan man ikke forlange af en nordjyde, som ikke engang fik Erik Bertelsens ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande” med på listen. Den er da ellers frisk både i tekst og melodi – og populær, når der synges fællessang – i hvert fald heroppe på toppen af Danmark.
Sangen fandt ikke nåde hos de ellers yderst kompetente mennesker, der har siddet i udvalget og har haft Jørgen Carlsen ved rorpinden – manden, der også var den første klaverstemmer i det udvalg, som valgte 601 sange til den nye højskolesangbog. Så ingen tårer over Limfjords-sangens fravalg, især ikke når der er vigtigere ting at sænke klaphatten over.
Et af udvalgsmedlemmerne – Bertel Haarder (V) – sagde, at for ham er melodien det vigtigste, og han giver ikke fem flade øre for en god tekst, hvis ikke den har en melodi, der kan synges. Dette interessante synspunkt udelukker faktisk en del af de sange, der blev endelig valgt – men Haarder fik opbakning fra Katrine Muff Enevoldsen, der dog tilføjede, at en melodi ikke behøvede at være enkel, for at være sangbar – man bør have tillid til dem, der skal synge den.
Dermed røg en del af de nyere højskolesange – som Haarder garanteret havde fået smidt ud – ind i varmen igen blandt de 100, som avisens læsere nu skal stemme om for at afgøre, hvilke der skal med på en top-10.
Hvem der skal med på sådan en bruttoliste er jo klart nok en smagssag. Men det undrer mig, med hvilken begrundelse man fuldstændig har udelukket meget oplagte, populære sange, som også har stor kvalitetsmæssig sammenhængskraft mellem tekst og melodi.
For et par år siden valgte DR de 50 bedste klassiske sange fra den danske sangskat. Nummer ét blev ikke uventet ”I Danmark er jeg født”. Men på andenpladsen kom ”Giv os lyset tilbage” (Rasmus Skov Borring/Per Krøis Kjærsgaard), som nu også er kommet med i Højskolesangbogen.
På en femteplads sneg Kjærsgaards ”Kære linedanser” sig ind. Det kan godt være, at nogle af udvalgets medlemmer synes, teksterne er lidt tynde, eller melodien er for ”højskoleagtig”, men det er dog et par af de mest populære sange, og ikke kun blandt DR’s klassiske lyttere, men især også blandt unge på efter- og højskoler – og så sandelig også ved fællessangsarrangementer såvel i staden som provinsen.
De negative meninger, der faldt fra diverse udvalgsmedlemmer, kan kun kommenteres med: Kom nu ud af det der udvalgskontor, og mærk livet, før det elitære uhæmmet kvæler folkeligheden. Den samme grundindstilling kan siges at præge udvalget vedrørende andre fravalgte sange, der har bevist deres kvaliteter også ved at overleve som elskede fællessange.
Her skal blot nævnes en god håndfuld: ”Du, som har tændt millioner af stjerner” (Erik Sommer/Johannes Johansen), ”Livstræet” (Hans Holm/Erik Lindebjerg), ”Noget om kraft” (Erik Sommer/Halfdan Rasmussen), ”Forårssangen” (Poul Dissing/Benny Andersen), ”Hvor du sætter din fod” (Sigurd Barrett/Jens Sejer Andersen), ”Kærlighedssang ved et tab” (Christian Dyrst og Per Warming/Jens Rosendal).
At blive sunget er en vigtig kvalitet, som en del af de nye sange, udvalget har valgt at tage med, endnu ikke har bevist. Endnu selvfølgelig. Bliver de morgendagens sange, så kommer de jo så med på kommende top-10- eller top-100-lister. Må jeg venligst anbefale avisen, at man i læserafstemningen giver mulighed for, at læserne kan stemme på en ekstra sang ud over de 10. Det kan så give et løft til lige den sang, som man synes, mangler på udvalgets top-100-liste.
Så stem da Danmark, lad hjertet tale, så tommelfingeren kan blive oppe.
Frode Muldkjær er journalist og højskolebestyrer for Garagehøjskolen i Nørresundby.