DR mangler ambitioner for den klassiske musik

På trods af at DR både har et koncerthus, samt en hel radiokanal helliget den klassiske musik, så nævnes den klassiske musik kun i bisætninger, skriver formanden for Dansk Komponistforening

Men på trods af at DR både har et koncerthus, beboet af institutionens fem ensembler, samt en hel radiokanal helliget den klassiske musik, så nævnes den levende musik og den klassiske musik kun i bisætninger, skriver debattør.
Men på trods af at DR både har et koncerthus, beboet af institutionens fem ensembler, samt en hel radiokanal helliget den klassiske musik, så nævnes den levende musik og den klassiske musik kun i bisætninger, skriver debattør. . Foto: Lars Bahl .

DR har lanceret en musikhandlingsplan.

Planen skal skabe større synlighed for dansk musik og bedre digital musikformidling til danskerne.

Men på trods af at DR både har et koncerthus, beboet af institutionens fem ensembler, samt en hel radiokanal helliget den klassiske musik, så nævnes den levende musik og den klassiske musik kun i bisætninger.

Det er foruroligende.

Musik har aldrig haft større betydning i menneskers liv. Aldrig er der blevet komponeret, opført og lyttet så meget som i dag, men også for den klassiske og eksperimenterende musik gælder det, at måden, som vi tilgår den og forbruger den på, er under forandring.

Der er derfor rigtig god grund til, at vi får et stærkt kulturpolitisk fokus i forhold til den nye musik, som ofte stiller sig uden for radiokanalernes strenge kategorier og bryder med genrerne. Kun derved kan vi udnytte de nye muligheder og musikkens potentiale og kraft, økonomisk og kulturelt.

Og her må man spørge sig selv, hvilke ambitioner DR har for det, som vi i mangel af bedre udtryk kan kalde klassisk musik. Og især for den danske klassiske musik. I medierne og i koncertsalen, som musikskaber og som musikformidler.

Hvordan kan musiklivet og DR sammen sikre, at der er et rum i medierne også for den levende, helt nye musik? Den musik, der er eksperimenterende og påvirker, provokerer og fornyr genrerne, og som ikke bare er reproducerende.

Tænker DR også her i vækstlag, som man gør med den rytmiske musik, og i, at vi, når det gælder levende komponister, der skriver ind i vores klassiske musikliv, har en verdenselite, som kan plejes og kultureksporteres?

Og på den endnu større bue: Hvilken betydning tænker DR, at den klassiske musik – gammel som ny – har for Danmark? For fællesskaberne? Og for den enkelte? Og hvordan passer alt dette ind i den nye digitale virkelighed?

Det siger sig selv, at jeg som komponist og formand for Dansk Komponistforening har et ønske om, at DR tager en mere aktiv rolle i forhold til at bestille og opføre ny musik til sine ensembler. Her er for eksempel Sveriges Radio langt mere aktiv og kulturpolitisk engageret. Alene i 2015 bestilte Sveriges Radio 15 nye værker inden for jazz, verdensmusik og klassisk musik.

Det undrer mig, at DR ikke gør det samme. Hvorfor fokuserer DR ikke mere på det enestående, de har: levende, fantastiske ensembler, et nyt koncerthus?

Med ensemblerne kan DR, bedre end nogen andre, sende musikken fremad, initiere fremtidens mesterværker, gøre nutidens musikliv – udøvende som skabende – stort og samtidig styrke den gren, DR sidder på. En gren, DR skal turde sætte sig tungt på.

DR’s seneste udspil efterlader os med flere spørgsmål end svar. Hvad ønsker I som Danmarks største arbejdsplads for levende musik at opnå med – og for – den klassiske musik?

I er givet en ledende rolle. Tag den.

Bent Sørensen er komponist og formand for Dansk Komponistforening