Kristeligt Dagblad har den seneste tid sat fokus på midlerne i den danske folkekirke, og ikke mindst overskriften på forsiden af Kristeligt Dagblad onsdag den 17. april rammer plet: Uklar økonomi truer kirkens troværdighed.
Folkekirkens økonomi skal være klar og gennemsigtig, og derfor fik menighedsrådene også for nogle år siden et nyt unikt regnskabssystem. Samtidig med at menighedsrådene fik dette nye system, blev der også indført en todeling af opgaverne og kompetencen, således at der i dag dels er en folkevalgt kasserer, dels er ansat en regnskabsfører.
Så langt så godt, problemet er blot, at folkekirken ikke har forstået, at når man har et professionelt regnskabssystem, skal dette også håndteres professionelt. Mange menighedsråd har sat deres kordegne på en urimelig opgave, idet mange menighedsråd tror, at blot fordi man har en dygtig administrativ medarbejder eller kordegn, så kan vedkommende sagtens finde ud at putte nogle tal ind i maskinen
Så enkelt er det ikke. Folkekirken har rigtig mange dygtige kordegne, der administrerer kirkekontorerne på bedste vis, men undskyld mig lang de fleste af disse medarbejdere har ikke den faglige baggrund, der skal til for at arbejde med økonomi og regnskaber. Nuvel, langt de fleste regnskaber får af revisor blanke påtegninger, men tiden med at lave regnskabet er alt for omfangsrig, altså med et alt for stort timeforbrug.
For professionelle økonomi- og regnskabsfolk er det nye system ret så enkelt og drejer sig om almindelig tallogik.
Det store videnskabelige arbejde ligger i budgetlægningen, for her skal menighedsrådet forholde sig til, hvad det er, pengene skal anvendes til.
LÆS OGSÅ: Funktionærer strømmer ind i folkekirken
Det er rimelig enkelt, om en drifts udgift (uden løn) vedrører præsteboligen, kirkelige handlinger, kirkegården eller andet. Det kan nemt sættes i bås. Det, der givet kan volde de største udfordringer, er, hvordan lønnen skal fordeles, og hvis ikke menighedsrådet her er rimelig bevidst om og har styr på, hvad medarbejdertimerne bruges til, så er menighedsrådet undskyld mig på Herrens mark. Det er så vigtigt, at der foreligger rimelig specificerede arbejdsbeskrivelser, som indeholder en timefordeling af opgaverne.
Har kirken styr på sit timeforbrug, og hvis kirken tager dette med i budgetlægningen, kan kirken også får styr på sine regnskaber og dermed give sig selv og offentligheden et troværdigt indblik i, hvad midlerne anvendes til.
Menighedsrådet har ansvaret for sognets økonomi, men det enkelte menige menighedsrådsmedlem (herunder også mange bedrevidende præster) skal ikke bekymre sig om, hvordan man teknisk set når frem til slutresultatet. Systemet er opfundet, det er ganske unikt, og vi skal blot have professionelle fagfolk til at sørge for input og output.
Menighedsrådsmedlemmerne skal til gengæld tage vare på sognets liv og vækst. Dette fordrer selvfølgelig forbrug af midler til drift og til lønninger.
Menighedsrådet og dets medlemmer må komme med sine ønsker, som der så teknisk set kan sættes tal på, og når massen af ønsker økonomisk er gjort op, kan menighedsrådet vurdere, hvad der er midler til.
Håndteringen af regnskaberne skal fortsat være en opgave for folkekirken, altså en opgave, der løses af medarbejdere i sogne- eller provstiregi. Sogne og provstier er til gengæld nødt til at vurdere, hvorvidt man har de rigtige medarbejdere ansat til denne opgave.
Kordegnene er dygtige på mange felter, men langt de fleste har ikke den regnskabsmæssige baggrund, som et offentligt regnskabssystemet fordrer.
Timemæssigt må en medarbejder bruge mellem 200 og 350 timer årligt på et sogns bogholderi og regnskab alt efter sognets størrelse og alt efter, om der hører kirkegård med. Dette svarer til en lønudgift på mellem 40.000 og 70.000 kroner.
Lønningerne i den danske folkekirke er kommet op på niveau med lønningerne ude i samfundet (sådan skal det også være), og derfor er der reelt ikke nogen forskel på, om vi lønner en kordegn, eller om vi lønner en person med regnskabsfaglig baggrund. Forskellen ligger blot i, at folkekirken måske kan spare 100 millioner (en million i snit i pr. provsti) ved at have fagfolk til at håndtere regnskaberne. Derudover kan vi så nå målet med gennemskuelige regnskaber.
Undskyld kordegne jeg sætter stor pris på jeres arbejde, men vi menighedsråd har givet jer en opgave, I ikke er uddannet til, og som I ikke kan varetage som venstrehåndsarbejde sammen med de mange andre opgaver, I har liggende på jeres borde, opgaver, som I er dygtige og professionelle til at løse.
Tom Ebbe Jakobsen er direktør i en mellemstor virksomhed, registreret revisor med deponeret registrering, formand for Balle Menighedsråd og næstformand i Aarhus Stiftsråd