Aldrig har der været så megen fokus på verdens dyreste skole, den danske folkeskole. Men skolen, som kunne være den sidste, samlende, kulturbærende institution i Danmark, har store problemer, og flere forældre end nogensinde sender deres barn i privat skole.
Avisernes skriverier om dårlig indlæring, manglende faglighed og urolige elever skræmmer forældrene bort. Politikerne forsøger i samarbejde med eksperterne at skabe den rummelige skole, men vejen er lang, og alt for mange børn "kasseres" i forløbet.
Folketinget vedtog i 2000 en række ændringer i Folkeskoleloven med hensyn til den vidtgående specialundervisning, og et udviklingsprogram "Kvis programmet" blev iværksat. Desværre er der ikke sket fremskridt, siden loven blev vedtaget. Omfanget af henvisninger til specialundervisning lå i 2003 på samme niveau som ved lovændringen i 2000.
På trods af at skoleledere, psykologer og forvaltningsledere bakker op om, at eleverne skal undervises i de almindelige klasser i folkeskolen, er der sket en markant stigning i en bestemt gruppe af børn, der henvises, nemlig børn med adfærdsvanskelige eller psykiske vanskeligheder. Her er stigningen fra at udgøre 9 procent af eleverne i 1985 gået op til 30 procent af eleverne i 2003. Selv om flertallet af danske børn generelt har et godt skoleliv, så er en kategorisering af 30 procent af børnene som værende "unormale" uanstændig og uacceptabel.
En mulig forklaring, der ikke har været diskuteret så ivrigt, er de andre børns forældre, altså de "normale", velfungerende børns forældre. Der kan opstå et pres fra denne forældregruppe, hvis blot et barn opleves som mere uroligt eller fagligt langsommere end klassen øvrige børn. Blandt forældrene, der er skræmte af kravene til viden og meget bevidste om folkeskolens problemer, opstår der hurtigt en holdning om, at et vanskeligt barn er en tidsrøver, som stjæler lærerens opmærksomhed, hvorved ens eget barn mister noget og på sigt bliver ringere stillet. Tidsrøveren må ud, og går læreren støttet af skolens ledelse og barnets forældre ikke imod ønsket, sker det inden man kan nå at blinke.
Vi må forstå, at 30 procent af de danske børn ikke kan være unormale, og at det er samfundets stigende krav til forældrenes effektivitet, både med hensyn til karriere og indtjening, der knækker børnene. Det er undervisningens form, lærerenes vilkår og det faktum, at mange skoler har udviklet sig alene på pigernes betingelser. Drengene er ladt i stikken, hvorfor også de 30 procent, der henvises til specialundervisning, fortrinsvis er drenge.
Det er vigtigt, at klasselæreren og skolens ledelse er kritiske, når der henvises til specialundervisning og ikke bukker under for presset. Fra skolestart skal der indarbejdes holdninger om, at klassen er en helhed, at alle har ret til at være der, selv om ikke alle er ens og når resultater på samme tid. Opdel piger og drenge i en del af timerne. Indarbejd en holdning om, at klassen er heldig, fordi så mange slags børn er repræsenteret, at vi har brug for alle, også dem med de skæve indfald. Tilfør en ekstra lærer så "specialundervisningen" kan foregå i klassen, eller indrag villige forældre i undervisningstimerne, så de mindre klassetrin oplever, at der er ressourcer til at opretholde ro og mulighed for læsning i små grupper. Dette vil skabe et forældre-ejerskab for alle børnenes læring og ikke kun for ens eget barn. Vi skal med andre ord udvikle en ny forældrekarakter
Intet er lettere end at skabe ensretning, men børnene får et chok, den dag skolens tunge port åbnes og de skal ud i samfundet, for derude er de nemlig - alle de utilpassede og anderledes.
Vi lever i stigende grad i enklaver, vi vælger bolig, arbejde og omgangskreds efter de mennesker, der ligner os selv. På samme måde er skolerne ved at udvikle sig til ghettoskoler, nogle gode andre dårlige. Vi mister følelsen af solidaritet med de svagere i samfundet og derved også lysten til at bidrage til at rejse disse op. Den udvikling skal standses og alle kreative midler må tages i brug, ellers taber vi en stor del af børnene på gulvet .
Lone Skov Al Awssi,
Folketingskandidat (K),
Løvstræde 10,
København K