Der findes et mærkeligt hierarki mellem krænkelser

Der er krænkelser, som er gængse og smarte i hvert fald i visse milijøer, mens andre er helt og aldeles forkastelige og fordømmes af alt og alle, skriver sognepræst Jesper Bacher

Mon ikke mange besindige mennesker med en smule humor og selvdistance i behold kan blive enige om, at der gået inflation i krænkelserne?

Krænkelsesberedtheden kan være hysterisk stor, og enhver modsigelse, modstand eller følelse af manglende inklusion kan efterhånden udråbes som krænkende. Det bør selvfølgelig huskes, at vi er mere eller mindre sensitive, ligesom vores baggrund betyder noget for vores reaktioner. Det er lige så afstumpet at gå efter at krænke, som det er at grotesk at lade sig krænke af alt, der kommer på tværs, ligesom der må skelnes mellem krænkende ord og krænkende handlinger.

Men der findes et mærkeligt hierarki mellem krænkelser. Der er krænkelser, som er gængse og smarte i hvert fald i visse milijøer, mens andre er helt og aldeles forkastelige og fordømmes af alt og alle. Det blev man mindet om ved lytte til ”Kulturen på P1” i den forgange uge.

Her fortalte man nemlig om rockerrapperen Amin Kevlar med kunstnernavnet A’typisk, som i februar næste år skal give koncert i Vejle arrangeret af Løget Ungeråd. A’typisk sværmer for rockergruppen Saturdarah, og i sangproduktionen finder man formuleringer som ”4-0 til Palle Sørensen, en panser skal ligge i graven, ”Knytnæver til du spytter tænder. Stikker bliver stukket, til de ikke bløder længere”.

Det har af gode grunde vakt debat og forargelse, men kan man forstå, sådan er den såkaldte gangsterrap. I sin hyldest til den firedobbelte politimorder Palle Sørensen og sit ønske om døde betjente er A’typisk åbenbart ikke atypisk for den lyriske jargon blandt de raske rappere. Det er sådan, de unge vil ha´ det.

Som rapeksperten PTA alias Peter Trier Aagaard sagde det, så var der nogle genrekonventioner, og man skulle ikke være mere nervøs, end hvis de unge så filmen ”Scarface” og blev fascineret af gangsteren Tony Montana, som spilles af Al Pacino.

Nu er der vel heller ikke nogen, der tror, at A’typisks unge publikum melder sig ind i Saturdarah og stræber efter at blive politimordere, bare fordi de lytter til hans udgydelser, men det er da underligt, at A’typisk tilsyneladende har så let en gang på jorden og musikscenen.

Tænk sig, hvis A’typisk i stedet for sang, at sorte mennesker skulle ligge i deres grav og hyldede racistiske mordere? Var der mon noget ungeråd, som ville røre ham med en ildtang? Mon ikke der ville være antiracistiske demonstrationer ved hans koncerter?

Man husker måske, hvordan det kom frem under valgkampen, at Rasmus Paludan skulle have skrevet ”4-0 til Palle. Han skød dem alle”. Nu er Rasmus Paludan ganske vist ikke gangsterrapper, og A’typisk har så vidt vides ingen ambitioner om at komme i Folketinget, men ungerådet i Løget havde nok heller ikke inviteret Rasmus Paludan

Naturligvis skal vi stå vagt om ytringsfriheden, også for A’typisk, og myndighederne må vurdere om, han bare lovsynger vold og mord eller opfordrer til det. Man ville nu helst tro, det var løgn, at A’typisk får en scene af ungerådet i Løget.

Jesper Bacher er sognepræst.