Fra Grundtvig vores verden går. Uanset hvor man ligger politisk

Siden Grundtvigs død for 150 år siden har vidt forskellige politiske bevægelser fundet inspiration i hans tankegods. Der er flere grunde til, at Grundtvig samler mere, end han splitter

I dag er det 150 år siden, at teologen, salmedigteren, politikeren og højskolefaderen Nikolai Frederik Severin Grundtvig døde. Foruden de mange salmer, han har efterladt os i Højskolesangbogen, præger hans tanker og værdier stadig vores samfund i dag. Illustration: Rasmus Juul
I dag er det 150 år siden, at teologen, salmedigteren, politikeren og højskolefaderen Nikolai Frederik Severin Grundtvig døde. Foruden de mange salmer, han har efterladt os i Højskolesangbogen, præger hans tanker og værdier stadig vores samfund i dag. Illustration: Rasmus Juul.

Det er egentlig paradoksalt. På 150 års afstand af hans død, står N.F.S. Grundtvig som et fyrtårn i opbygningen af det danske demokrati som den mytiske grundlovsfader, der er blevet et tilbagevendende referencepunkt for tanker om frihed, det fælles bedste og folkesjælen i Danmark. Et fyrtårn så overordentligt stort, at det lader til at være en inspiration for yderst forskellige politiske bevægelser.

I sin grundlovstale i juni talte Nye Borgerliges formand Pernille Vermund eksempelvis om, hvordan Grundtvig ville lade samfundet udvikle sig nedefra gennem frivillige folkelige fællesskaber – og ikke den store, stærke socialstat.

Sidste år fik Enhedslistens folketingskandidat Pelle Dragsted N.F.S. Grundtvigs pris, efter han i bogen "Nordisk socialisme" havde påpeget, hvordan den grundtvigsk inspirerede andelsbevægelse var et oprør mod de private, kapitalistisk styrede mejerier, der indtil da havde bestemt, hvad bønderne skulle have for deres mælk.

Og heri består paradokset, for hvordan kan to repræsentanter for hver sin side af Folketingets yderste fløje begge trække på Grundtvig som inspirationskilde?

Et stenbrud af strøtanker

Paradokset er dog slet ikke nyt. "Snart sagt alle politiske partier har kunnet finde inspiration hos Grundtvig og har ud over frihedsbegrebet specielt knyttet an til hans begreb om fællesskab, folkelighed og oplysning,” skrev dr.phil. i idéhistorie Regner Birkelund i sin disputats fra 2008 om Grundtvigs frihedsbegreb.

Det er nemlig ikke svært at finde inspiration i Grundtvigs enorme forfatterskab, mener Jes Fabricius Møller, lektor i historie ved Københavns Universitet. Han betragter forfatterskabet som et stenbrud, hvor alle kan finde noget, der passer til deres eget byggeri.

"Forfatterskabet er et generøst forråd af oneliners og strøtanker, som man kan bruge til at finde inspiration til vidt forskelligt tankegods," siger Fabricius Møller, der vurderer, at Grundtvig i kraft af sin ikoniske status er blevet et fælles referencepunkt, som man kan bruge til at legitimere sit politiske standpunkt. For hvis Grundtvig har sagt det, nærmer man sig noget, der virker som en større, almengyldig sandhed.

"Det giver en styrke, dybde og en legitimitet at bruge mærkatet Grundtvig, selvom man siger noget, der er helt uafhængigt af, hvad Grundtvig egentlig mente. Men næsten allerede fra Grundtvigs død i 1872 var det klart, at grundtvigianismen var en diffus bevægelse, der gik i mange forskellige retninger," siger Fabricius Møller.

Grundtvig inspirerede til socialstat og minimalstat

Grundtvig blev allerede i sin egen levetid en stor inspiration for den liberale landbrugsbevægelse, der i overvejende grad var knyttet til partiet Venstre. I et Danmark, der stod i opbruddet mellem det hierarkiske, enevældige samfund og det nye folkestyre, var Grundtvigs friheds- og oplysningstanker nyttigt tankegods for folket i bondesamfundene.

Men for det konservative Højre kunne Grundtvigs nationale tanker om fædrelandet også bruges. For nok satte Grundtvig friheden højt, men tanken om et nationalt tilhørsforhold stod samtidigt centralt for Grundtvig, der ofte også er blevet kaldt for konservativ.

Og som om, at det ikke var nok, at Grundtvigs tanker skulle inspirere både liberale og konservative bevægelser i Danmark, skulle Grundtvig også blive en inspirationskilde for den socialistiske arbejderbevægelse. Den danske arbejderbevægelse var endnu blot i sin spædeste ungdom, da Grundtvig døde i 1872, men allerede i begyndelsen af det 20. århundrede blev der skabt en fortælling, hvor Grundtvig blev omfavnet af datidens socialdemokrater.

"Få eller ingen i dansk åndshistorie har ejet en så levende ånd som Grundtvig," sagde undervisningsminister Frederik Borgbjerg i 1933, på 150 årsdagen for Grundtvigs fødsel.

"Han var liberalismens mand (...) men han så godt farerne ved industrialisering og kapitalisering. Han har skrevet den mest internationale nationalsang, der findes: 'Langt højere bjerge', hvor han giver de andre lande alt, hvad de tilkommer, men slutter med Danmark og: 'Da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt!' Et helt socialt program, der desværre langt fra er opfyldt, men som vi alle burde stræbe efter at virkeliggøre," lød det fra Borgbjerg i hans tale.

Stroferne fra "Langt højere bjerge" er siden blev et slagord for danske socialdemokrater, der kunne spejle sig i en landsfader, der opsatte et særligt dansk ideal om, at få skulle have for meget og færre skulle have for lidt. "Socialismens mål kunne jo slet ikke udtrykkes bedre", udtrykte arbejderforfatteren Martin Andersen Nexø. Langsomt skabte arbejderbevægelsen en fortælling om, at Grundtvig virkelig var velfærdsstatens mand, vurderer historiker Jes Fabricius Møller:

"Martin Andersen Nexø kaldte det for socialisme på vers, men det var uafhængigt af, at Grundtvig faktisk var voldsom modstander af statslig forsørgelse."

I 1972 kunne Grundtvig sågar bruges endnu længere ude på venstrefløjen, da Ebbe Kløvedal Reich udgav bogen "Frederik" om Grundtvigs tid og liv. Grundtvig kom dybere i det at være dansk end nogen anden dansker, skrev Kløvedal Reich og netop dette var for ham at se afgørende i en tid, hvor "det folkelige fællesskab kæmper med ryggen mod muren mod den dystre, teknologiske videnskabelighed og den tiltagende grådighed, som vi kalder kapitalkoncentrationen".

Ånden mellem menneskene, det talte ord, slægtskabet i Danmark, forbundetheden og den fælles historie kunne skabe en modstandskraft mod den internationale kapitalismes grå markedsliggørelse af folket, der langsomt ville blive reduceret til tal i kapitalismens produktionskæde, mente Kløvedal Reich. For ved at have formuleret den dybeste danskhed, havde Grundtvig også formuleret det fælles udgangspunkt, som man talte ud fra i Danmark.

Men venstrefløjens forsøg på at få modelleret Grundtvigs tanker ind i "socialstatens kollektivistiske ideologi" kaldte daværende næstformand i Venstre Anders Fogh Rasmussen for "vulgærgrundtvigianisme". Fogh Rasmussens anklage var, at Grundtvig var blevet brugt til at forsvare “den kollektivistiske kulturopfattelse, at der eksisterer nogle fælles, almengyldige og kollektive præferencer, som alle må bøje sig for i fællesskabets navn,” skrev han i debatbogen "Fra socialstat til minimalstat" (1993).

Grundtvig baserede i stedet sin ideologi på, at fællesskabet består af at være dansk, mente Fogh. Inden for dette nationale fællesskab “skulle tanker og idéer frit udfolde sig". Det var bare ikke det samme som, at Grundtvig ville gå ind for den socialstat, som Fogh argumenterede imod. "Det ville ligge Grundtvig fjernt blot at tænke på en kollektiv samfundsmoral, som alle skulle bøje sig for”, skrev Venstre-politikeren. Nej, i Foghs udlægning betyder Grundtvigs tanke om fællesskabet, at folket selv vil løse opgaverne i fællesskabet – og det var ikke et statsliggjort fællesskabs opgave.

Grundtvigs gyldne middelvej

Så var Grundtvig liberal, konservativ, kommunist eller socialist? Ikke nogen af delene, siger Ove Korsgaard, professor emeritus ved Aarhus Universitet. Han betegnede ikke engang sig selv som hverken liberal eller konservativ, men sagde allerede i 1838, at han stod et tredje sted, han kaldte for den gyldne middelvej.

Derfor har den røde tråd i Grundtvigs politiske filosofi svært ved at stå tydeligt frem, hvis man prøver at finde den igennem de politiske ideologier, der plejer at være beskrevet i lærebøger om samfundsfag. For ifølge Ove Korsgaard er det en helt anden filosofi, Grundtvig bekendte sig til.

"Republikanismen er fundamentet for Grundtvigs politiske filosofi, men det er en politisk filosofi, som ikke er særlig kendt i Danmark," siger Ove Korsgaard.

Republikanismen skal ikke forstås som den moderne anti-monarkiske styreform. Tværtimod var Grundtvig varm tilhænger af kongen. Men der er en anden, oprindelig betydning af ordet, der strækker sig tilbage til det antikke Grækenland og Rom. En betydning, som bygger på forestillingen om det fælles bedste eller fælles anliggende, der på klassisk latin oversættes til "res publica".

"Grundtvig bliver ofte kaldt liberal, fordi frihed betød utroligt meget for ham. I den sammenhæng overser man, at frihed er en kernekategori i både liberalismen og republikanismen, men det betyder to forskellige ting. I liberalismen betyder det især frihed fra staten. I republikanismen betyder det frihed til at deltage, tage ansvar og opfylde sin borgerpligt. Hvis man kigger på Grundtvigs politiske ståsted ud fra den filosofi, kommer der en sammenhæng, kontinuitet og rød tråd i hans politiske filosofi, for der var en uløselig sammenhæng mellem frihed og det fælles bedste for Grundtvig," siger Ove Korsgaard.

Hvor kunne man se hans republikanisme i den politik, han førte?

"Han argumenterede eksempelvis for, at den samfundsorden, der var baseret på stand, skulle vendes på hovedet, så bønder skulle op øverst i ordenen. Men det betød ikke, at bønderne skulle være herremænd. Bønder og herremænd skulle i stedet til at betragte hinanden som brødre, hvor man skulle have samme rettigheder og pligter."

Hvordan adskiller det sig fra en liberal tankegang?

"I den liberale tankegang har man ikke en broderskabskategori. Der er det individualismen, hvilket er liberalismens styrke."

Og du kan ikke snakke om broderskab uden at snakke om familie og tilhørsforhold?

"Nej. Der er en lighedstanke i det at være brødre. Det gamle system var i stedet baseret på faderskab, hvor landsfaderen og husfaderen bestemte. Derfor var det centralt for Grundtvig at tale om broderskab."

Hvordan kan man bruge Grundtvigs republikanisme i forståelsen af nutidens politiske landskab?

"Jeg tror, at man er låst fast i nogle politiske ideologier, der blev udformet i det 19. århundrede. Grundtvigs politiske filosofi kunne være med til at forløse nogle fastlåste ideologiske positioner, som ikke helt passer til vores aktuelle udfordringer. Han etablerede en position, der forbinder frihed og det fælles bedste, og det er utroligt vigtigt at beskæftige sig med, når man eksempelvis tænker på vores fælles problemer med naturgrundlaget."

Grundtvigs folk

På den måde stiller Grundtvig sig måske slet ikke et sted mellem liberalisme, konservatisme og socialisme, så ideologierne kan slås om, hvem han var mest enig med. Han står snarere ved siden af diskussion.

Således var det efter alt at dømme slet ikke Grundtvig, der eksempelvis var liberal eller socialist, men de liberale eller socialdemokraterne, der var påvirket af de grundtvigske tanker. Med en let omformulering af H.C. Andersens ord kan man sige, at fra Grundtvig vores verden går.

For når så mange i dag gerne vil knytte an ved Grundtvig, er det udtryk for, at man gerne vil bekende sig til en fælles tradition, mener Jes Fabricius Møller:

"På sin egen sære måde er det et fællesskab, hvor man gerne vil tale om tingene og rette blikket det samme sted hen. På den måde har Grundtvig været med til at opretholde den nationale samtale. Det er jo fortryllende, at eksempelvis Pelle Dragsted fra et gennemgående ateistisk parti som Enhedslisten har forpligtet sig til at forstå en af vores største kristne tænkere."