DET ER efterhånden meget længe siden, julen meldte sin ankomst. Den kom med posten. Ligesom sidste år. I form af reklamer, kataloger, brochurer og magasiner med sanselige, sprudlende og stimulerende slogans. Dette er gaven til ham, der ellers har alt. Forkæl hende med denne vidunderlige sag. Børnene vil elske dig for ...
Julen er ikke bare hjerternes fest. Det er også gavernes store højsæson. Der vil blive julehandlet for cirka 7,6 milliarder kroner i år, lyder en prognose fra Dansk Erhverv, og især julehandelen på internettet går frem.
Friske tal fra dansk e-handelsanalyse viser, at 52 procent af befolkningen i år har købt mindst en julegave på nettet mod 36 procent sidste år. Det er især børnefamilierne, som håndterer julegaverne online, lyder det fra Foreningen for Dansk Internethandel. Fordi børnefamilierne sparer penge og tid.
De fine hensigter og den barske virkelighed tørner sammen i julen, og det store slag om alle julens gaver viser med al ønskelig tydelighed, hvad der er på færde både på godt og på ondt.
I udgangspunktet giver vi jo gaver for at glæde andre. Vi lader os lokke eller friste af alle katalogerne, fordi vi vil noget godt. Forældre vil vise kærligheden til deres børn. Elskende vil give deres kærlighed til hinanden et konkret udtryk. Virksomheder vil med julepakker, vin eller gavekort tilkendegive, at de sætter pris på deres ansatte. I et samfund med velstand på mange fronter giver tusinder af mennesker også ekstra gaver i juletiden til velgørenhed, til fattige i andre lande, til ensomme, ja, selv til dyr, der har problemer.
Staten understøtter hele herligheden. Ved at følge nogle få, men enkle regler, kan folk, der donerer penge til velgørenhed, trække op til 14.800 kroner fra i skat. Og man behøver ikke at betale skat af virksomhedens julegave, hvis den ellers bare holder sig inden for et bestemt beløb.
”Fryd og fred” hedder gaverne, som omtales i julesalmen ”Det kimer nu til julefest”. Og julens gaver sigter imod netop dette, at skabe fryd og fred, harmoni og balance. Gaver glatter ud. Gaver heler sår. Gaver udtrykker taknemlighed og anerkendelse. Gaver vedligeholder og fornyer den sociale kontrakt mellem mennesker.
Gaver har stor symbolsk værdi. Også derfor var det så vigtigt for kongehuset, da prins Joachim og familien flyttede fra Schackenborg, at Folkegaven skulle bevares og sikres for eftertiden. Ve den, der ikke værdsætter en gave på passende vis. Af samme grund kan man i de fleste kulturer finde forskrifter for gavegivning, som sikrer, at samfundets liv fortsætter år for år, højtid efter højtid, slægt efter slægt.
Meget berømt inden for den kristne kulturkreds er de vise mænds gaver til det lille Jesusbarn. ”Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra,” lyder det i Matthæusevangeliet. Men endnu mere kendt er nok det vers, som børnene skråler med på i kirkerne juleaften: ”Og Østens vise ofred dér, guld røgelse og myrra skær. Halleluja”.
Pointen i et lidt større perspektiv er, at kirkens bærende fortælling om julen går hånd i hånd med de vaner og traditioner, befolkningen i øvrigt er optaget af. En gennemsnitsfamilie handler julegaver for 1370 kroner, igen ifølge Dansk Erhverv. Samtidig går over en million danskere i kirke i julen og får bekræftet, at det med at give gaver, især til børn, hører højtiden til.
Det lille Jesusbarn bliver større og træder i karakter som en kongesøn i fortællingen netop ved at få prægtige gaver af mægtige skikkelser. Samtidig præsenteres Jesus selv i julen i kirken som en gave, som en glæde for hele folket, eller som det lyder i en anden salme: ”Så gå vi da så hjerteglad, med hyrderne til Davids stad, og se den julegave skøn, Guds egen elskelige Søn”.
Man får ved at give, sagde Frans af Assisi. Men bytteforholdet i en gaveudveksling behøver ikke at være lige. Hvem giver? Hvem får? Og hvordan afgør man egentlig, hvem der har hvilken rolle? Det er tanken, der tæller. En børnetegning, som gives med en sød hilsen, er langt mere værd for far eller mor end selv den dyreste Star Wars-æske. Gavernes dybeste værdi kan ikke måles, men bliver det ikke desto mindre hele tiden.
Og det er gavernes skyggeside. Godgørenhed kan vise sig som hykleri. Kampen om gaverne kan gå amok og udarte sig til ren bestikkelse, underslæb, dumhed, prostitution, bundløs gæld. Gavegivning kan også iscenesættes eller programmeres så forudsigeligt, så mekanisk, at alle de fromme og kønne ønsker om juleglæde mistes midt i de afmålte beregninger.
For nogle ender juleaften i et mareridt, fordi det bliver den manglende omtanke, der tæller. Kan den byttes? bliver det sagt, inden gavebåndet er løsnet.
Lad os midt i gaveræset håbe, at julen finder vej fra postkasserne til hjerterne, så alle de vigtige og gode hensigter, der styrker båndene mellem mennesker og dermed gavner hele samfundet, vinder over de svære udfordringer.
Glædelig jul!
Kirkeligt set skrives på skift af folketingsmedlem og tidligere minister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm, ph.d. og generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard og lektor i socialvidenskab og globale studier på Roskilde Universitet Bjørn Thomassen