Prøv avisen
Ugens debat

Fra voksenmobning til luksusskilsmisser - hvad er der behov for i dronningeriget?

I 1993 rejstes der tvivl om daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) (billedet) akademiske meritter. Det er påfaldende, at DR 1 dengang ikke udviste tilnærmelsesvis samme nidkærhed vedrørende Nyrups angiveligt manglende eksamensbevis, som de nu har omfattet forskningsminister Esben Lunde Larsens (V) ph.d.-afhandling med, mener Kristian Østergaard. - Foto: Claus Søndberg/Scanpix

Nogle i dronningeriget kunne have brug for et spark bagi, skriver præst og anmelder Kristian Østergaard, der hver uge samler op på de vigtigste værdidebatter

I 1993 bragte Politiken en artikel om landets daværende statsminister. Han hed som bekendt Poul Nyrup Rasmussen (S). Artiklen handlede om statsministerens akademiske meritter. Ifølge Kraks Blå Bogblev Nyrup nemlig cand.polit. i 1971.

”Men er det nu også rigtigt? Ikke hvis man skal tro universitetets officielle årbøger,” hed det i Politiken, for her figurerede han ikke.

Påfaldende er det, at DR 1 dengang ikke udviste tilnærmelsesvis den samme nidkærhed vedrørende Nyrups angiveligt manglende eksamensbevis, som de nu har omfattet uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsens (V) ph.d.-afhandling med. ”Journalistisk venstreparti” vil nogle seere sikkert mumle, da klapjagten på Larsen endte med, at tv-værten Kaare Quist i DR 1-nyhederne beklagede plagiatbeskyldninger mod ministeren.

Hvad handler sagen egentlig om? Ifølge Hans Hauge i Kristeligt Dagblad, så er Esben Lunde Larsen under angreb af ”politiserende forskere”, der er besat af en erotisk aktivitet, som også kendes fra fluernes verden, for ”det er jo beskæmmende, at det eneste, som akademikere leder efter, er småfejl”.

Digteren John Keats skrev engang til en ven, at der ikke findes noget menneske i hele verden, som ikke kan skæres i stykker og knuses ved hjælp af dets svagheder. På samme måde med en afhandling. Alle afhandlinger har deres blottelser, men det er den indre puls, man skal lytte til.

Dr.phil. Thomas Bredsdorff konkluderer i Politiken efter endt læsning af Larsens afhandling, at den dog er sløj:

”Det er et lidt idéfattigt elevarbejde, men andet kræves desværre ikke af et ph.d.-studium, der jo er en gangkurv med vejleder (“). Den for tiden verserende påstand om, at Lundes afhandling ikke skulle opfylde kravene til en ph.d., er pjat og plat og voksenmobning. Afhandlingen er lidt kedelig og uden originalitet, men det er der jo så meget, der er.”

Og det sidste kan Bredsdorff jo have ret i. Der er for eksempel mange, som keder sig i den institution, som går under navnet ægteskab. Derom beretter Morgenavisen Jyllands-Posten i en stor artikel, hvor sociologen Birthe Linddal lancerer begrebet ”luksusskilsmisser”. Sociologen ser eksempler på fænomenet på diverse Facebook-opslag, hvor det oprømt hedder, at ”min eksmand er fantastisk, og vi er stadig bedste venner” eller ”Min ekskone, børnene og jeg har besluttet at holde jul sammen igen i år, for det er så hyggeligt”. Sådanne tilkendegivelser får sociologen til at sætte tænderne i: ”Hvis man er så gode venner og kan lide at tilbringe tid sammen, kan man jo spørge, hvorfor folk overhovedet vælger at blive skilt?”.

Ikke noget skeløjet spørgsmål i en tid, hvor Danmark har den næsthøjeste skilsmisserate i EU. Livsstilseksperten Liselotte Lyngsø er endog stødt på par, der har valgt at blive skilt, mens forholdet stadig var nogenlunde: ”Man skynder sig med andre ord at blive skilt, mens man stadig har følelser for hinanden, så man kan blive gode skilsmisseforældre.”

Og psykologiprofessor Svend Brinkmann beretter om ægtefæller, der er frustrerede over at gå glip af singlelivet og en spændende datingprofil. Hvad er der behov for i dronningeriget? Måske skulle vi hente inspiration i tegneserien ”Steen & Stoffer”, hvor den lille Steen tilbyder et spark bagi formedelst 10 kroner i sin bod.

Tøjtigeren Stoffer spørger, hvordan det går med forretningen. ”Elendigt,” svarer Steen og føjer undrende til: ”Jeg fatter det ikke. Jeg kender ingen, der ikke har brug for det, jeg sælger.”

Kristian Østergaard er præst og anmelder på Kristeligt Dagblad. Han samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter