SOM JOHANNES DØBEREN ifølge Lukasevangeliet (kapitel 3, vers 11) råbte til folkeskaren i ørkenen: ”Den, der har to kjortler, skal dele med den, der ingen har, og den, der har mad, skal gøre ligeså.” Stærke befalinger, der ligner Jesu ord om, at vi skal sælge alt, hvad vi ejer, og give det indtjente til de fattige, for at vi i sandhed skal kunne følge ham.
Ingen tvivl om, at munkehelgenen Frans af Assisi (1182-1226) følte sig kaldet til at virkeliggøre disse betydningsfulde vejledninger.
Det fremgik da også af denne uges udgave af ”Mennesker og tro”, hvor Anders Laugesen under sin rejse rundt til Europas kirkehistoriske steder var nået til den berømte italienske valfartsby Assisi.
UNDER VANDRING I BYEN og dens smukke omgivelser samtalede Laugesen med forfatteren Tove Ahlmark om ”den hellige Frans og hans sans for radikal fattigdom og lidelsens velsignelse”. Lytterne fik god besked om, hvordan en ung rigmandssøn, der havde alle de penge, venner og kvinder, han kunne ønske sig, pludselig vragede det hele for at påtage sig en tiggermunks asketiske livsførelse.
”Der var noget i ham, der viste sig på en ny måde. Der var noget, som ikke havde været, som det skulle. En indre kvindelighed havde vist sig for ham,” forklarede Tove Ahlmark. Lytterne hørte derefter i detaljer om, hvordan man den dag i dag kan færdes i de samme kirkearkitektoniske rammer og opleve den samme bjergnatur, som havde optaget Frans for 800 år siden.
Pilgrimme kan endnu i 2016 besøge kirken San Damiano, hvor Frans skal have hørt Jesus tale fra et byzantinsk krucifiks. Frans havde i første omgang taget Jesu bud om kirkebyggeri helt bogstaveligt og var egenhændigt begyndt at restaurere San Damiano. Men snart forstod han, at der var tale om opbygning af et åndeligt kirkerum.
Det fandt Frans i omegnens bjerglandskab, hvor han søgte hen i nogle grotter, der trods deres rå fremtoninger skulle vise sig at blive til ægte skatkamre, alt i skarp kontrast til den kirke, der førte sig frem i overfladisk pomp og pragt. Laugesen og Ahlmark fandt frem til lokaliteterne ad smalle stier og gange.
De rosafarvede klipper dannede svimlende udsigtspunkter. Også i fysisk forstand kom Frans på den måde på kant med virkeligheden. Det førte frem til nogle betragtninger om, hvorfor Frans af Assisi får så mange af nutidens søgende mennesker til at tage afstand fra materialismen.
Udtryk som simple living, less is more og slow food står for kritiske holdninger til tidens overforbrug. Større enkelhed, sans for nøjsomhed og langsommelige arbejdsmetoder ønskes.
Fantasifuldt genbrug i modsætning til bevidstløst forbrug, fordi et simpelt liv udadtil kan give et rigt liv indadtil. Reduktion er dog ikke altid mere givende end produktion. Omsætning er jo et naturligt fænomen, ligesom vækst er det. ”Mennesker og tro” sluttede da også med udtryk for den indstilling, at nydelse og nøjsomhed ikke er hinandens modsætning.
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.