DA DEN FRANSKE JØDISKE forfatter og debattør Alain Finkielkraut under en af de gule vestes demonstrationer blev hængt ud som ”en forbandet zionist”, var der bred enighed om, at han var offer for et antisemitisk angreb.
Derfor skal antizionismen, det vil sige modstanden mod den zionistiske vision om en jødisk stat i Palæstina, anerkendes som en moderne form for antisemitisme, mener medlem af det franske parlament Sylvain Maillard.
”Antizionismen er det 21. århundredes maskerede antisemitisme,” har han forklaret til tv-stationen Public Sénat. Og i tirsdags sejrede hans synspunkt, da det franske parlament vedtog en resolution, der udvider definitionen af antisemitisme til at omfatte ”udtryk for had til staten Israel ud fra en forståelse af Israel som en jødisk enhed”.
For tilhængerne af resolutionen er den et redskab til at bekæmpe en antisemitisme, der breder sig i det franske samfund. Sidste år voksede antallet af antijødiske overgreb med 74 procent.
”At holde alle jøder ansvarlige for den israelske regerings beslutninger er et udtryk for antisemitisme og repræsenterer en glidning, der gør antizionisme til en af de moderne former for antisemitisme,” hedder det i resolutionen.
Præsident Emmanuel Macron har støttet resolutionen, der har vejledende værdi, men ikke er juridisk bindende.
Alligevel er den blevet mødt med modstand både i og uden for regeringspartiet. Adskillige af Sylvain Maillards partifæller i Emmanuel Macrons parti frygter, at resolutionen skal indskrænke ytringsfriheden og retten til at kritisere den israelske regering, for eksempel for bosættelsespolitikken på Vestbredden, som er genstand for international kritik.
”Den israelske regering har allerede forsøgt at betegne EU-Domstolens tilladelse af mærkning af produkter fra de israelske kolonier som antisemitisme,” skriver de i et indlæg i dagbladet Le Monde.
”Der er folk, der skjuler deres antisemitisme bag antizionisme. Men Israels politik skal kunne kritiseres,” lyder det også fra Marine Le Pen fra National Samling. Hun har udtalt sig til tv-stationen BFMTV.
Den franske resolution vækker også opsigt i Israel, hvor 127 israelske universitetsfolk, ligeledes i Le Monde, har anbefalet de franske parlamentarikere at stemme imod resolutionen.
”Vi er bekymrede over antisemitismen i Frankrig. Og vi har forskelligt syn på zionisme. Men vi mener, at det er fundamentalt forkert at sidestille antisemitisme og antizionisme, som er et historisk legitimt synspunkt i Israel,” hedder det i indlægget, der er underskrevet af israelske ansatte ved universiteterne i for eksempel Tel Aviv, Haifa og Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, men også ved for eksempel Stanford- og Columbia-universiteterne i USA. Den franske resolution hviler på den definition af antisemitisme, som er udviklet af International Holocaust Remembrance Alliance, IHRA, som er vedtaget af 20 lande, deriblandt 16 EU-lande, og som EU også har antaget. Den hilses velkommen af de franske jøders nationalråd, Crif, men også af den socialistiske leder af Frankrigs tværministerielle indsats mod diskrimination, Frédéric Potier.
”Den giver os et ekstra redskab til at tyde den moderne antisemitisme,” siger han.