Fransk tørklædebat blusser op igen: Må mødre bære tørklæde på skoleudflugt?

Præcis 30 år efter, at en skole i Paris-området satte tørklædedebatten igang i Frankrig ved at forbyde to muslimske piger at bæde hidjab i skolen, kører diskussion nu igen på fuldt tryk

Her ses demonstranter, der støtter en kvinde, der bar slør, da hun var på besøg i regionsrådet i Bourgogne sammen med sin søn. På banneret står: ”I Frankrig har alle kvinder, med eller uden tørklæde, ret til frihed.” –
Her ses demonstranter, der støtter en kvinde, der bar slør, da hun var på besøg i regionsrådet i Bourgogne sammen med sin søn. På banneret står: ”I Frankrig har alle kvinder, med eller uden tørklæde, ret til frihed.” – . Foto: Sébastien Bozon/AFP/Ritzau Scanpix.

Frankrig har allerede indført et forbud mod det muslimske tørklæde og alle andre synlige religiøse tegn i skolerne. Også lærere skal som offentligt ansatte være absolut religiøst neutrale som følge af den særlige franske verdslighedslov og adskillelsen af stat og kirke. Men nu lyder kravet om at udvide dette forbud til også at gælde mødre, der deltager i skoleudflugter.

Det sker, efter at et medlem af Marine Le Pens parti, National Samling, forleden krævede, at en muslimsk mor skulle tage sit tørklæde af, hvis hun ville blive siddende på tilhørerpladserne i regionalrådet i Bour- gogne, hvor hun sammen med læreren ledsagede en klasse på pædagogisk besøg for at lære om demokratiet.

”Denne kvinde kan bære tørklæde derhjemme eller udenfor, men her befinder vi os i en offentlig bygning. Dette er et grundlæggende demokratisk retsprincip og i overensstemmelse med det franske verdslighedsprincip,” sagde Julien Odoul, medlem af regionalrådet for National Samling.

Kravet udløste furore i salen, og kvindens søn begyndte at græde, da hun blev genstand for salens opmærksomhed. Og nu har debatten spredt sig til regeringen og regeringspartiet, der er stærkt splittet i spørgsmålet.

For selvom det er fuldt ud lovligt at bære religiøse tegn i det offentlige rum og derfor også i en folkevalgt forsamling, er der voksende krav om at stramme loven, netop som Frankrig har oplevet endnu et attentat begået af en muslimsk konvertit mod fire politifunktionærer i Paris.

Undervisningsminister Jean-Michel Blanquer har udløst et ramaskrig i regeringspartiet LREM ved, på tv-stationen BFMTV at erklære, at ”det islamiske tørklæde er lovligt, men vi ønsker ikke at fremme fænomenet. Det er ikke ønskeligt i det franske samfund”.

”Dermed har Blanquer legitimeret National Samlings udfald i regionsrådet. Det var en uhørt brutal ydmygelse af en mor og hendes barn. Hvilket billede giver det af den franske republik?”, lyder det fra medlem af parlamentet for LREM, Aurélien Taché, i et interview med ugemagasinet Le Point.

Premierminister Edouard Philippe har forsøgt at standse polemikken fra parlamentets talerstol ved at fastslå, at regeringen ikke vil stramme loven. Men det har ikke lukket polemikken i regeringspartiet ned. Hvorfor Emmanuel Macron måtte benytte et pressemøde med forbundskansler Angela Merkel om Brexit for at slå i bordet.

”Vi skal stå sammen mod radikaliseringen af samfundet. Vi skal være urokkelige over for parallelsamfund. Men vi skal ikke stigmatisere vore medborgere. Verdslighed betyder også retten til at tro eller ikke tro,” sagde præsidenten.

Men debatten er ikke slut, for parlamentet vil formentlig inden længe få spørgsmålet på dagsordnen. Et medlem af højrepartiet Republikanerne, Eric Ciotti, har lovet at fremsætte et lovforslag om et forbud, der støttes af partiets nye formand, Christian Jacob.

”Det chokerer mig, at det, der er forbudt inde i skolen, ikke er det udenfor, når der stadig er tale om skoleaktiviteter,” siger han til radiostationen France Inter.

Og det er ikke kun højrefløjen, der støtter idéen.

Talskvinde for regeringspartiet, Aurore Bergé, har på tv-stationen LCP meddelt, at hun vil stemme for. Macron har endnu ikke fået ro i rækkerne.