Franske muslimer har fået en demokratisk trosbekendelse. Men hvem vil føle sig bundet af den?

Med et nyt demokrati-charter vil Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, sikre sig, at landets største muslimske organisationer officielt bekender sig til franske demokratiske samfundsværdier. Flertallet af muslimske trossamfund er med i charteret, mens andre tøver

Med et nyt demokrati- charter vil Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, forpligte landets vigtigste muslimske organisationer og deres imamer til respekt for franske demokratiske principper. – Foto: Antara Foto/Reuters/Ritzau Scanpix.
Med et nyt demokrati- charter vil Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, forpligte landets vigtigste muslimske organisationer og deres imamer til respekt for franske demokratiske principper. – Foto: Antara Foto/Reuters/Ritzau Scanpix.

”Et klokkeklart engagement over for staten og demokratiet.” Sådan har Emmanuel Macron præsenteret det charter, som fremover skal forpligte landets vigtigste muslimske organisationer og deres imamer til respekt for franske demokratiske principper.

Charteret er blevet det ydre, synlige tegn på den franske præsidents kamp mod det, han har kaldt ”islamistisk separatisme” i Frankrig.

Og det blev offentliggjort, samtidig med at et større juridisk arsenal med kontrol af moskéer og religiøse organisationer i mandags blev sendt til udvalgsbehandling i det franske parlament.

Med charteret vil Emmanuel Macron sikre sig, at landets største muslimske organisationer officielt bekender sig til franske demokratiske samfundsværdier. Og på papiret har han fået alle de indrømmelser, han overhovedet kunne ønske sig.

Dagbladet Le Monde har kaldt charteret for intet mindre end ”fransk islams demokratiske trosbekendelse”, og den franske islamforsker Franck Frégosi taler om ”De Ti Bud” for islam i Frankrig. For de 10 ambitiøse paragraffer forpligter underskriverne til altid at sætte landets love over islams bud.

Charteret er udarbejdet af Frankrigs Muslimske Nationalråd, CFCM, der tæller ni af landets største muslimske organisationer. Blandt de vigtigste principper er anerkendelsen af trosfriheden med et løfte om ikke at fordømme muslimer, der opgiver deres tro.

Underskriverne forkaster homofobi, kvindehad og antisemitisme. Og de forpligter sig endog til ikke at kritisere Frankrig for islamofobi eller ”statsracisme”, som det formuleres. Gør de det, vil det være bagvaskelse af Frankrig, siger charteret.

Endelig lover de at bekæmpe politisk islam, der defineres som især saudiarabisk wahhabisme og salafisme, ligesom de vil modsætte sig enhver indblanding fra muslimske lande eller udenlandske organisationer.

”Det udtrykker en meget stor loyalitet over for de statslige myndigheder,” siger Franck Frégosi, der forsker i islam ved forskningsinstitutionen CNRS, i et interview med tv-stationen France 24 .

”Men halvdelen af moskéerne i landet er ikke underlagt CFCM, så spørgsmålet er, hvem der egentlig er omfattet af det. Og jeg er ikke sikker på, at charteret vil vinde opbakning blandt det brede flertal af muslimer,” siger Franck Frégosi.

Faktisk er medlemsorganisationerne i CFCM lige så splittede over charteret i dag, som de var for tre uger siden, da lederen af Paris’ stormoské, Chems-Eddine Hafiz, smækkede med døren i protest mod det, han uden omsvøb kaldte for ”sabotage fra islamister med bånd til fjendtlige udenlandske regimer, der vil gøre islam til en kampideologi”.

Teksten var blevet tømt for indhold, sagde han. Det charter, som blev præsenteret i mandags, indeholder nu igen de formuleringer, som udløste striden i CFCM.

Til gengæld er to andre medlemsorganisationer ikke længere sikre på, at de vil skrive under på det.

Det gælder især den tyrkiske Milli Görüs-bevægelse, som netop var med til at udvande charterets oprindelige tekst.

”Der er brug for at nuancere teksten. Den er ikke definitiv. Nu skal vi ud og konsultere vores bagland, og vi skal selvfølgelig tage hensyn til de svar, vi får ind,” siger generalsekretær Fatih Sarikir til Le Monde .

Spørgsmålet er også, om charteret vil være et effektivt redskab mod radikalisering, sådan som præsident Emmanuel Macron håber, påpeger religionssociologen Tarik Yildiz i dagbladet Le Figaro .

”Undersøgelser viser, at radikalisering sker uden for de traditionelle religiøse institutioner via prædikanter, der tilhører radikale yderfløje. Det forekommer usandsynligt, at personer, der er fristet af radikalisering, vil lytte til en imam, der er blåstemplet af staten,” siger Tarik Yildiz.

Men dermed er demokrati-charteret også ved at skille vandene mellem de muslimske organisationer, der bakker op om demokratiske værdier, og dem, der ikke gør.

”Hvis der er organisationer, der ikke underskriver dette charter, vil det få konsekvenser,” sagde Emmanuel Macron ifølge det politiske ugemagasin L’Express, da han fik charteret præsenteret af de religiøse ledere mandag aften.