Organisatørerne lagde ikke skjul på, at det var et krigsråb, der skulle lyde fra det prestigefyldte Sorbonne Universitet, da de inviterede nogle af den franske universitetsverdens store navne til en to dage lang konference om woke-kulturen.
Og det virkede efter hensigten. I de seneste to uger har debatten om intersektionel, antikolonial og anden forskning i diskrimination og systemisk racisme udviklet sig til en skyttegravskrig i de franske medier. Konferencens deltagere beskriver en konference på højt niveau, der tager til genmæle over for en ”afsporing af rationaliteten”, som den fremtrædende sociolog og politolog Dominique Schnapper sagde ved konferencen.
Pierre-André Taguieff, filosof og specialist i racisme og antisemitisme, talte om ”en ny totalitær tankegang, en moralsk orden og en krigsmaskine mod den vestlige civilisation.” Og den ansete politolog Pascal Perrineau kritiserede en del af den politiske forskning for at bruge sin energi på at kritisere ”en obskur undertrykkelse der skulle udspringe af den dominerende magt, som er heteroseksuel, mandlig og tilhørende den hvide race.”
Men det er den franske undervisningsminister, Jean-Michel Blanquers deltagelse i konferencen, der især har været med til at udløse mediestormen.
Undervisningsministeren har for længst meldt sig på slagmarken og oprettede sidste år tænketanken ”Republikkens Laboratorium” med det formål at bekæmpe wokismen. Det skete blandt andet efter, at hans ministerkollega for de videregående uddannelser, Frédérique Vidal, havde kritiseret den såkaldte islamo-gauchisme eller manglende kritik over for islam, i den akademiske forskning.
”Wokeismen er en trussel mod Frankrig, og det er allerede næsten for sent at reagere. Det gælder om at være i offensiven på idé-planet,” sagde den franske undervisningsminister, der holdt åbningstalen ved konferencen.
Og at undervisningsministeren selv går ned i arenaen har vakt opsigt også blandt franske forskere, der ikke har meget til overs for de identitetspolitiske strømninger i socialforskningen.
François Dubet, professor i sociologi og en af Frankrigs mest anerkendte eksperter i skole- og ungdomspolitik, advarer om intet mindre end ”en ny McCarthyisme” med henvisning til den amerikanske senator, Joseph McCarthys jagt på kommunister i 1950’ernes USA.
”Man kan være irriteret, urolig og endog fjendtligt indstillet over for den intellektuelle strømning, der kaldes for woke. Og man kan mene, at kritik af islam ikke er mere racistisk end kritik af katolicismen. Men når en konference åbnes af Undervisningsministeren og afsluttes af formanden for Det Høje Råd for evaluering af forskning og videregående uddannelser, er der grund til at blive bekymret. Dette går ud på at fabrikere en indre fjende. Det en slags blød McCarthyisme,” skriver François Dubet i et indlæg i dagbladet Le Monde.
Sociologen Alain Policar fra Institut for Statskundskab, SciencesPo i Paris, har tidligere kritiseret den såkaldte antikoloniale bevægelse i Frankrig, der kritiserer såkaldt statsracisme i Frankrig. Men han advarer også mod en ideologisk krig, der især tjener til at brændemærke alle synspunkter, man ikke bryder sig om, som ”woke.
Blandt andet er det dokumenteret, at kandidater med arabisk klingende navne har 31,5 procent lavere chance for ansættelse end kandidater med samme cv, men et fransk klingende navn, ifølge tal fra det franske Arbejdsministerium.
”Frankrig består ikke racister, og staten er ikke racistisk. Men diskrimination er dokumenteret i en lang række undersøgelser i forhold til at få job og bolig. Ved at benytte beskyldningen om woke i flæng undgår man at interessere sig for disse problemer,” skriver Alain Policar, ligeledes i Le Monde.
Denne kritik afvises af konferencens organisatører. Det er cancel-kulturen og ikke dens kritikere, der forhindrer den frie tanke, skriver Wiktor Stoczowski, direktør for det franske Socialforskningsinstitut, EHESS, i dagbladet Le Figaro.
”Indignation og vrede (over påstået racisme, red) er ved at erstatte videnskabelige argumenter. Det er det, der truer forskningsfriheden,” skriver han.