Fred, det er Lolland – På velgørende lystrejse med P2

”På opdagelse – Lolland” var et program med god tid. Radiofonisk slowfood, ingen breaking-historier og en velgørende modvægt til mange år med dårlig presse for øen med den høje himmel og den dybe fred. Bacher takker, skriver sognepræsten i mediekommentar

Lolland var temaet for P2-program - og det er mere end lupinmarker og Udkantsdanmark, noterer Jesper Bacher i mediekommentar. Arkivfoto.
Lolland var temaet for P2-program - og det er mere end lupinmarker og Udkantsdanmark, noterer Jesper Bacher i mediekommentar. Arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

I 2020 holder Danmark ferie i Danmark. Vel skyldes det corona, men selvom det således er sygdom, som har fået flere til at blive hjemme, kan det godt være sundt at genopdage fædrelandet. Der er mange landsdele, som byder sig til for den indenlandsk eventyrlystne, og der er mange ikke mindst turistforeninger, som synger deres egns pris. Men vil man virkelig tages ved hånden som forberedelse til en Danmarkstur, så kan det næsten ikke gøres mere fornemt, end det skete på P2 med Helge Baun Sørensen som vært. Den mand har radiostemme, så det forslår og formulerer sig formfuldendt og tænksomt. Hvor kunne man ønske sig, at ikke mindst yngre radioværter ville gå i mesterlære hos Helge Baun Sørensen.

Den fornemme opdagelsesrejse bar titlen ”På opdagelse – Lolland. En lystrejse i ord og toner”, og det var virkelig en øjenåbnende lyst at være på tur med Helge Baun Sørensen, også selvom man som undertegnede har boet på Lolland i 21 år. En dag i maj beskrev den lyrisk anlagte radiovært Lolland som ”det grønneste og blødeste sted, man kan tænke sig”. Og det var selvfølgelig ikke P2 for ingenting, så mellem Helge Bauns Sørensens reportager var der den lifligste klassiske musik og sange af Emil Aarestrup og Kaj Munk, begge digterne med tilknytning til Lolland.

Helge Baun Sørensen noterede sig om Lolland, og det kunne resten af Danmark godt lægge sig på sinde: ”Engang kendt for huse og byer, der lå mere eller mindre øde hen, men det så jeg ikke meget til, da jeg var der senest. Der er sket noget”. Han begyndte turen i øst og aflagde besøg på Fuglsang Kunstmuseum og herregård, kulturelle fyrtårne, hvor skønhed og historie tager hinanden ved hånden. Helge Baun Sørensen indlogerede sig med Bed and Breakfast. og efter en tur i den lokale skov, hvor han ikke mødte et øje ud over rådyr og fasaner, måtte han konstatere ”Fred, det er Lolland”. Han fortsatte over Maribo og kom til Kragenæs i det nordvestlige Lolland. Helge Baun Sørensen mente, at Lollands omrids godt kunne minde om en hval med Nakskov Fjord som gabet, og så måtte Kragenæs ligge på udblæsningshullet. På de kanter finder man også Dodekalitten, kredsen af mægtige og syngende granitstatuer ved Smålandshavet, som nok er af nyere dato, men alligevel med en atmosfære af Stonehenge og længst forgangne tider. Som Helge Baun Sørensen sagde det: ”Noget mystisk og noget mytisk – større end Føtex”. Helge Baun Sørensens fornemmelse af fred i øvrigt kunne godt minde om den fred, som en af øens store sønner, Kaj Munk, fandt i sin fødeby: ”Fred – ja, det er ordet for Maribo” med den vigtige tilføjelse ”Ikke andemandsfred. Men fred, der hviler på et fundament af arbejde og sind”.

”På opdagelse – Lolland” var et program med god tid, som nærmest emmede af fred. Radiofonisk slowfood, ingen breaking-historier og en velgørende modvægt til mange år med dårlig presse for øen med den høje himmel og den dybe fred. Bacher takker.

Jesper Bacher er sognepræst