Vi har brug for hjælp til at forstå de metafysisk tonedøve

For at trænge igennem ateisternes panserværn må vi først indse, at ateister ikke tror på "ingenting". Ifølge G.K. Chesterton tror de nærmere på "hvad som helst"

G.K. Chesterton (t.v.) er det tunge skyts, der må til, når ateisterne skal have svar på tiltale, skriver Sten Abrahams.
G.K. Chesterton (t.v.) er det tunge skyts, der må til, når ateisterne skal have svar på tiltale, skriver Sten Abrahams. Foto: NMG/Writer Pictures.

Søren Hermansen har skrevet en god kronik i Kristeligt Dagblad den 11. maj. Han vil give Ateistisk Selskab ”svar på tiltale”. Fint nok. Han glemmer bare, at de metafysisk tonedøve er næsten kropumulige at danse med. Det er ikke nok med nogle få, velmente ”alternative” svar. Vi skal have det tunge skyts frem for at have bare en lille chance for at trænge igennem deres tunge panserværn.

Vi skal have fat i selveste G.K. Chesterton. Og hvad var det så lige, han sagde af kloge ord? Han sagde følgende: ”Efter at folk er holdt op med at tro på Gud, tror de ikke på ingenting, men på hvad som helst.” Se, det er lige præcist det, der er sagen i disse nye tider. Ateisterne tror nemlig ikke på ”ingenting”. De tror på ”hvad som helst”!

Lad os bare tage et helt banalt eksempel fra den trivielle hverdag: Ordet ”grøn” er i dag ikke blot en farve som enhver anden farve. I dag betyder ordet ”grøn” intet mindre end ”frelst”! Du skal derfor ikke blot tænke ”grønt”. Du skal også spise ”grønt”. Du skal leve ”grønt” og hele tiden købe ”grønt”, hvis du vil have en chance for at overleve! For at blive frelst! Pas altså på, når du står henne hos købmanden og stirrer forfærdet på alle de giftige grøntsager, der hober sig op for dit blik. Der er farer alle vegne omkring dig, og husk på, at der er noget, der hedder ”bæredygtighed”.

Heldigvis har den ”grønne menighed” da også sine egne templer. Naturligvis ikke de tusindvis af kirker, som du kan se alle vegne. Nej, nej! Der tænkes her på de mange fitnesscentre, som ses skyde op overalt. De skal helst besøges flere gange om ugen, når man tænker på alle de vidunderlige varianter af løbebånd og løftestænger, man kan forlyste sig med dér. Husk samtidig også på, at de mange besøg har en dyb eksistentiel mening, fordi de fører til ”sundhed”. Og dermed til ”frelse”, og også til et langt liv. Så altså: Hvad skal en praktisk ateist i en landsbykirke? Et besøg, der kan jo kun blive til kedsomhed og tidsspilde! Ingen effekt!

Når man er ateist, tænker man selvfølgelig heller ikke ret meget på Bibelen og dens mange advarsler imod de falske profeter. Derfor er der, for en ateist, ikke en eneste advarselslampe, der blinker, når man ser den formidable trængsel af idoler, der maser sig på overalt for at indtage deres egen personlige platform i verden.

Chesterton har ret i, at det gudløse menneske for enhver pris må sørge for at skaffe sig en eller anden form for erstatning.

Det moderne menneske vil have nogen at se op til og dyrke, hvis livet ellers skal have bare gnist af ”mening”. Altså dyrker man ihærdigt sine sportsguder, der enten kan hedde Lionel Messi, Cristiano Ronaldo eller noget helt andet. Bare fordi de er dygtige til at drible med en bold og ramme et mål.

Videre er der jo også alle filmstjernerne, som både skal være kønne, charmerende, sexede og handlekraftige for at gøre sig fortjent til at blive ”dyrkningsværdige” og samle sig millioner af tilbedere over hele kloden. Men falske profeter og helt andre moderne afgudstyper kan den opmærksomme læser jo selv fremtrylle for sit indre blik efter behag!

Endelig ville Chesterton uden al tvivl pege på den umådelige sværm af klimafundamentalister, der dag ud og dag ind har meget travlt med at pege på verdens undergang, fordi vi langsomt er ved at få et varmere klima. Man synes helt at glemme, at klodens klima i umindelige tider altid har ændret sig. Alligevel tror man fuldt og fast på, at det må være det moderne overmenneske, der med sin dygtighed og sit ødsle energiforbrug er skyld i hele miseren.

Ydmyghed er i den grad en mangelvare i dag. Og hvad gør man så? Man begynder bare at snakke ”grønt” igen Og så er vi jo lige vidt!

Sten Abrahams, tidligere seminarielektor, Seminarievej 30, Lemvig