Fremmedsprog i Danmark er en by i Rusland

Bortset fra engelsk er der tilbagegang for udbudet af fremmedsprog i Danmark. Politikerne må handle, lyder opråbet i debatindlæg

"Vores frygt er, at uddannelsessystemet i mangel af koordination på alle niveauer sætter sig mellem to stole og mister fremmedsprogskompetencerne helt," lyder det i debatindlæg
"Vores frygt er, at uddannelsessystemet i mangel af koordination på alle niveauer sætter sig mellem to stole og mister fremmedsprogskompetencerne helt," lyder det i debatindlæg.

SITUATIONEN FOR fremmedsprog (bortset fra engelsk) i folkeskolen, på læreruddannelserne, i gymnasiet og på de videregående uddannelser er hurtigt overskuet.

Der er stort set tilbagegang overalt. Både når det handler om antallet af sprog, antallet af timer, der udbydes, og desværre også interessen og niveauet.

LÆS OGSÅ: Professor: Engelsk, fransk og tysk er stadig de sprog vi bør lære tale i fremtiden

Det betyder, at elever, studerende og undervisere midt i det uddannelsesløft, der er så meget brug for, ikke forstår tekster eller anden information uden for den del af verden, der kommunikerer på engelsk. Det fungerer som selvvalgt enøjethed i uddannelserne.

Herudover vælger et begrænset antal unge de egent-lige sproguddannelser, og det faglige udbud, de møder, er præget af små miljøer omkring de enkelte sprog og forholdsvis få tilbageværende forskere og dermed en snævrere profil.

LÆS OGSÅ: Vores modersmål er bestemmende for, hvordan vi oplever virkeligheden

På Copenhagen Business School er tolke- og oversætteruddannelserne lukket med den begrundelse, at der ikke syntes at være nok efterspørgsel efter disse professioner længere.

Men behovet for oversættelse og skriftlige færdigheder på fremmedsprog er ikke forsvundet. Det har bare ændret karakter. For eksempel er der brug for sikker sproglig kunnen for at kunne bestyre og oversætte hjemmesider og udarbejde salgsmateriale og sikre pålidelig ekstern kommunikation. Virksomhederne og DI efterspørger det.

På de såkaldte kombinationsuddannelser kommer de studerende efterhånden ud med et så lavt antal studiepoint i sprog, at det ikke med rimelighed kan forventes endsige forlanges, at de kan skrive en krævende tekst på et fremmedsprog.

På de universiteter, der stadig har cand.mag.-uddannelser i sprog, er volumen kritisk flere steder, og ingen kan forudsige, hvordan det vil udvikle sig.

Vi må også være ærlige og sige hvilket også Akkrediteringsrådet ved flere lejligheder har gjort at der er visse udfordringer med de sprogfag, der er blevet små: Der går færre studiepoint end tidligere til det, man før kaldte kernefagligheden, og forskningsdækningen er til tider meget lille.

Vores pointe er, at sprogfagligheden for igen at få styrke og mening har brug for en horisontal brobygning på tværs af uddannelsesinstitutionerne.

Der er positive tiltag på vej lokalt. CBS og KU forsøger at udtænke en fælles overbygningsuddannelse for nogle af fremmedsprogene, AU arbejder både på tværs af den tidligere handelshøjskole og humaniora og med professionshøjskolen VIA, svarende til et tiltag på tværs af RUC og UC Sjælland.

Men det er slet ikke nok i den nuværende krise. Der er brug for et samlende perspektiv og en erkendelse af, at de videregående sproguddannelser skal kunne mange forskellige ting tilsammen: Nogle studerende skal have sprog som delkompetence, andre rene sprogkompetencer, andre igen kendskab til virksomheder og organisationer, og endelig skal nogle kunne undervise og formidle.

Hvordan sikrer vi, at vi tilsammen har uddannelser, der kan tilgodese så forskellige behov? Vores frygt er, at uddannelsessystemet i mangel af koordination på alle niveauer sætter sig mellem to stole og mister fremmedsprogskompetencerne helt.

For at styrke niveauet og for at sikre, at der fortsat er kvalificeret undervisning gennem hele systemet, er der behov for egentlige sproguddannelser, både tolke- og oversætteruddannelser, sproglæreruddannelser og sprogekspertuddannelser. Samtidig behøver vi mere fokus på, hvordan man faktisk tilegner sig sproglige færdigheder.

Derfor er der mere end nogensinde behov for en overordnet strategi fra politisk hold, både for sammenhæng og progression igennem systemet, for muligheden for sprog i alle fag og for egentlige sproguddannelser.

Det kommer ikke af sig selv i et konkurrencebaseret system. Vi opfordrer derfor de to ministre til at pålægge de danske universiteter at inddrage deres fagmiljøer og etablere et forpligtende samarbejde, så der i fællesskab kan udarbejdes en plan, der sikrer uddannelser med volumen og forskningsbasering, både i sprog og med sprog.

Hanne Leth Andersen er prorektor ved RUC, Lisbeth Verstraete Hansen er lektor på CBS, og Bodil Due er ledelsesrådgiver på AU og formand for arbejdsgruppen for fremmedsprog, nedsat af videnskabsministeren og undervisningsministeren, som i juni 2011 kom med sine anbefalinger til en strategi for uddannelse i fremmedsprog