Ferien er booket, men flyet er aflyst, og grænserne er lukket. Den forestående sommer bliver anderledes end planlagt for en masse mennesker, og det var derfor yderst relevant, da DR 1 onsdag aften blændede op for ”Råd til corona” med ferie- og rejsespørgsmål fra seerne.
En ville vide, om et flyselskab kan nøjes med at udstede en voucher i stedet for at tilbagebetale penge for en aflyst afgang. En anden spurgte til muligheden for at få hele det indbetalte beløb retur fra en pakkerejse, hvis den ikke bliver til noget. Og en tredje var i tvivl om sin egen lyst til at stige om bord på færgen fra Hirtshals til Tórshavn midt på sommeren, hvis corona-restriktionerne fortsat gælder til den tid.
Ud over konkrete og sundhedsmæssige bekymringer illustrerede de tre spørgsmål – sammen med en håndfuld andre i udsendelsen – meget godt den herskende unormalitet. Vi er vant til, at logistikken omkring en ferie fungerer, og når den ikke gør, kan det sagtens føles uoverskueligt og urimeligt.
Men selvom det selvfølgelig er ærgerligt, at en masse sommerferier bliver noget anderledes, er det jo langtfra verdens undergang. At Bali, Provence eller Hardangervidda ufrivilligt bliver byttet ud med et sommerhus på den jyske vestkyst, er – som mine voksne børn ville kalde dem – ”i-landsproblemer”.
Der kommer en ny sommer til næste år, og var der for resten ikke noget med, at vi alle sammen af hensyn til klimaudviklingen skulle rejse og især flyve betydeligt mindre? Alligevel kan det jo være alvorligt for den enkelte, hvis det ikke lykkes at få pengene igen for en aflyst rejse. Ligesom det ikke er sjovt for alle dem rundtom i verden, som har et eksistensgrundlag, der er betinget af, at vi rejser ud og bruger penge på hoteller, restauranter og oplevelser.
Ej heller er der ret meget at grine ad for titusindvis af piloter og kabinepersonale, som enten har fået eller lige nu kun har udsigt til en fyreseddel.
Set i dét lys er en aflyst ferietur den kommende sommer en overskuelig hændelse. Men samtidig skal vi minde hinanden om, at vi naturligvis ikke skal holde op med at se os om i verden, for det har alle dage været godt at møde mennesker, kulturer og landskaber, der ikke ligner dem og det, vi kender.
Men realistisk betragtet er det nok slut med en weekendtur til New York, en sviptur til Paris eller en forlænget skiweekend i Dolomitterne. Logikken tilsiger, at vi skal rejse mindre, men i længere tid, når vi begiver os ud i verden.
Vi skal altså give os selv mere tid, når vi rejser ud. Dog næppe så langsomt, som da en transportsvag H.C. Andersen måtte vælge mellem søsyge på et kystskib og en slingrende hestevognstur, da han skulle fra nord til syd i Spanien i 1862. Men stadig med digterens uopslidelige ord i baghovedet: ”At rejse er at leve.”
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.