Frihed og ensretning

Religionshistorikeren Mikael Rothstein havde den 22. juli et debatindlæg i Kristeligt Dagblad om religionsfrihed, hvor han postulerer, at man ikke kan have religionsfrihed uden religionslighed. »Frihed uden lighed er ikke en reel frihed«, skriver han. Det umiddelbare belæg for Rothsteins udsagn om religion plejer at være, at man bedst, ifølge hans overbevisning, kan udtale sig om religion, hvis man selv er uden religion. Kun den, som er uden religion, kan være objektiv. Rothsteins religionsvidenskab bliver på den måde troværdiggjort af hans ikke-religiøse engagement, som en garanti for hans objektive udsagn. Det egentlige grundlag for Rothsteins udsagn er dog, efter min overbevisning, et socialistisk frihedsbegreb. Og da Rothstein selv udtaler offentligt, at han er socialist (SF), så er der ingen særlig afsløring i det. Denne socialisme har netop lighedsbegrebet som belæg for frihedsbegrebet. Rothstein argumenterer således af ideologiske årsager, når han indfører lighedsbegrebet i religionsdebatten. Det ene problem er derfor, hvordan Rothstein i det hele taget kan påberåbe sig objektivitet, når han taler ud fra et ideologisk standpunkt? Og hvorfor skulle det ene personlige standpunkt gøre et menneske mere objektivt end et andet? Jeg ville netop indvende, at et ikke-religiøst standpunkt er et personligt standpunkt, ligesom et religiøst standpunkt også er et personligt standpunkt. I det omfang at Rothstein her gør det religiøse standpunkt mindre troværdigt end det ikke-religiøse, så vil jeg da synes, at han har ophævet ligheden for det religiøse menneske. Det fører til det andet problem, som er, hvordan socialismen egentlig forholder sig til denne såkaldte reelle lighed. Den nuværende skandinaviske (kristne) samfundsmodel giver frihed til at mene, tro og udtrykke, hvad man vil. Men den socialistiske model, eftersom den er materialistisk, kan ikke forholde sig til åndelige forhold. Socialismen må derfor give frihed for religion i stedet for frihed til religion. Kun ved at være fri for andres holdning kan man indføre et samfund, hvor alle er lige. Og hvis borgerne har ret til at være fri for andres holdning, så er der ingen mening. Men efter den socialistiske model er ingen-mening ikke identisk med meningsløshed, tværtimod så er denne objektive ingen-mening identisk med »socialisme«, hvor alle er rettet lige. Denne ensretning sikrer, at den ene ikke er ulig den anden. Men hvorhenne er så frihed for den socialistiske samfundsmodel og ligheden for den kristne borger? Robert Kronberg, Dialogcentret, Drejervej 17, København NV