Med lovforslaget L18, som lige nu er under behandling i Folketinget og forventes vedtaget med ikrafttræden den 1. januar 2017, forbydes udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring.
Opfordringer til konkrete overtrædelser samt offentlige tilskyndelser til forbrydelser er allerede forbudt i henholdsvis straffelovens paragraf 21 og 136 stk. 1. Dét, der sigtes på at kriminalisere i den nye lov, er derfor noget mindre end dette. Det er i stedet ytringer, der i et eller andet omfang legitimerer forbrydelserne, uden at være direkte opfordringer eller tilskyndelser.
En af disse strafbare handlinger er korporlig afstraffelse af børn. I bemærkningerne til loven står der, at det ikke forbydes at agitere for revselsesrettens genindførelse, når blot man ikke agiterer for at revse sine børn før denne genindførelse. Når man så fortsætter sin læsning af bemærkningerne, står der: ”Den blotte oplæsning eller gengivelse af et skriftsted eller af religiøse forskrifter, hvori der gives udtryk for en opfordring eller støtte til strafbare handlinger, vil heller ikke være omfattet af kriminaliseringen, medmindre den pågældende tilslutter sig (billiger) det oplæste eller gengivne i en eller anden form. En religiøs forkynders oplæsning af f.eks. Bibelens eller Koranens budskaber om korporlig afstraffelse vil derfor som udgangspunkt ikke være omfattet af kriminaliseringen.”
Det er altså lovligt at oplæse tekster som Ordsprogenes Bog 13, 24; 19, 18; 22, 5; 23, 13-14 og Hebræerbrevet 29, 15, som billiger korporlig afstraffelse af børn. Såfremt man tilslutter sig eller billiger den oplæste tekst, så vil det være omfattet af kriminaliseringen, som det fremgår af sætningen, der indledes med ”medmindre”.
Det er muligt, at ikke alle de ansvarlige politikere har haft til hensigt at forbyde kristne præster at tilslutte sig og forkynde hele Bibelen. Jeg kan dog ikke se, hvordan det skal være muligt for den udøvende og dømmende magt at gennemskue det, hvis den lovgivende magt i virkeligheden ikke havde til hensigt at forbyde præster at tilslutte sig og forkynde hele Bibelens budskab.
For mit eget vedkommende kan jeg som evangelisk-luthersk præst, der har aflagt ed på hele Bibelen som Guds ufejlbarlige ord, ikke andet end tilslutte mig det hele – også i min forkyndelse. Konsekvensen kan meget vel være, at reformationsjubilæet indledes med at forbyde og straffe forkyndelse af Guds ord. Så behøver man ikke længere tage til Teheran for at blive smidt i fængsel for at forkynde bibelsk kristendom. Det kan man blive i Danmark ved en lov, der er gennemført af en såkaldt liberal regering med støtte fra blandt andet et parti, der kalder sig konservativt og et, der kalder sig dansk.
Er planen mon at komme Islamisk Stat i forkøbet med afskaffelse af frihedsrettighederne, så der ikke er noget tilbage at tage fra os? Og for at det ikke skal være løgn, så må jeg acceptere, at det er kommunister og kulturradikale, der forsvarer religionsfriheden imod den såkaldt borgerlige regering.
Magnus Nørgaard Sørensen er pastor i Augustanakirken i Aarhus samt juridisk konsulent, cand.theol. og BA jur.