Prøv avisen
Debatinterview

Frivillighed er vejen til bedre velfærd

Flygtningenetværket Venligboerne blev stiftet i 2013 af Merete Pilgaard (i midten). Formålet er, at asylansøgere og flygtninge i Danmark skal føle sig venligt modtaget. – Foto: Casper Dalhoff/Polfoto

Frivillige borgernetværk knopskyder over hele Danmark. Til gavn for flygtninge, for miljøet eller lokalsamfundet. Fremadskuende politikere omfavner initiativerne, for fremtidens velfærd skabes også uden for den offentlige sektor. Sådan er budskabet i en ny bog, som Frivilligrådets formand, Vibe Klarup, har forfattet sammen med to socialdemokratiske lokalpolitikere

FLYGTNINGENETVÆRKET Venligboerne er et eksempel. Frivilligorganisationen Stop Spild Af Mad et andet. En lokal indsats for at redde en sportshal kunne være et tredje. Det frivillige samfundsforandrende initiativ blomstrer over hele Danmark, og det sker i en tid, hvor komplekse problemer som flygtningestrømme, klimaforandringer og affolkning i landområder kan få selv den største problemknuser til at miste pusten.

”Mange af de her initiativer er bare nogle, som borgerne går i gang med,” siger Vibe Klarup, der er formand for Frivilligrådet:

”Det er en slags rodskydninger, der bryder frem i den danske muld, u-styrede og uorganiserede, og det er ikke til at vide, hvilke der på den lange bane bliver gode løsninger. Men der sker i hvert fald en masse interessant,” siger hun.

Interessant nok til, at Vibe Klarup sammen med den socialdemokratiske Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard og hans partifælle, byrådsmedlem Johannes Lundsfryd fra Middelfart Kommune, har forfattet bogen ”Rodskud”, der netop er udkommet. En bog om, ”hvordan lokale fællesskaber genskaber velfærden”, og hvordan politikerne bør omfavne det borgerdrevne initiativ.

”Det handler om på en helt ny måde at forstå, hvordan vi skaber velfærd, og om en erkendelse af, at velfærd i høj grad findes uden for den offentlige sektor,” siger Vibe Klarup.

”Ude omkring i landet tager aktive borgere på forskellig vis sagen i egen hånd og forsøger at løse nogle af de store problemer, som vores samfund står over for. Den handlekraft bliver grebet af nogle af de dygtigste kommuner, pionérkommunerne, kalder vi dem. Der er andre kommuner, der kunne lære af det, og vi tror også, at Christiansborg kunne lære af at kigge på, hvad der egentlig foregår derude,” siger Vibe Klarup.

Som eksempel peger hun på landsbyen Føns på Fyn (i medforfatteren Johannes Lundsfryds kommune, red.), hvor borgerne ønskede en lokal, grøn omstilling og med kommunens hjælp fik startet et lokalt fjernvarme-, eller ”nærvarmeværk”, og tog initiativ til en delebilsordning.

”Det er hen ad vejen en socialdemokratisk tænkning, at den offentlige sektor er der, hvor vi skaber vores velfærd. Det gør vi også, og en dygtig offentlig sektor med dygtige faglige medarbejdere er virkelig væsentlig. Selvfølgelig. Men hvis man alene tror, at det sker dér, misser man en kæmpe pointe,” siger hun og peger på, at tidsånden er ”meget løsnings- og handlingsorienteret”.

”Jeg kan ikke sige, hvorfor det er sådan, men det hjælpes af, at de sociale medier har gjort det nemmere (at engagere sig, red.). Det minder i nogle stræk om det, vi så i 1970’erne, hvor de store kvinde-, freds- og miljøbevægelser mobiliserede en masse mennesker. Denne gang har initiativerne ikke den der kapitalismekritik eller modmagtsform i sig. Det er mere handlingsorienteret, mere ’hvis Christiansborg ikke kan løse det, så gør vi det selv’,” siger Vibe Klarup.

Hun erkender, at ”det selvfølgelig altid er let at slå på politikerne på Christiansborg”, der har så travlt med at indkalde til samråd og uddele ”næser” til ministre.

”Men vi synes ikke, at de tager alvorligt, at nogle væsentlige problemer burde fylde langt mere,” siger hun:

”Det at finde nye løsninger fylder for lidt i debatten og i den politiske samtale. Men den fylder rigtig meget i lokalsamfundene, og rigtig mange borgere er levende optagede af at løse de her problemer, og det er vigtigt at gøre opmærksom på. Det kan være, at det ser småt ud, men i de her små initiativer ligger der et stort potentiale og en inspirerende måde at arbejde på.” Politikerne skal dog ”være båret af en politisk vision og ikke af en embedsmandsstyringsfilosofi”, hvis de skal hjælpe til med at integrere det frivillige initiativ i velfærden, siger Vibe Klarup. Ellers ender det ifølge bare med at handle om ”endnu en gang at optimere den eksisterende service”.

”Jeg har hørt en direktør i en kommune sige, at de har systematiseret frivilligheden på den måde, at der skal være x antal frivillige, når man bygger et nyt plejehjem. Når man går til borgerinvolvering på den måde, så er det bare blevet en del af driften. Så misforstår man, at man ikke kan dirigere rundt med frivillige,” siger Vibe Klarup, der forstår, hvis offentligt ansatte frygter, at deres arbejdsgiver erstatter dem med frivillige.

”Vi er optagede af, hvordan vi får en dialog med de faglige organisationer om, hvordan det at åbne den offentlige sektor for borgerinvolvering også er meningsfuldt og givende for medarbejderne og i overensstemmelse med faglige værdier. Og der er heldigvis et nybrud i gang blandt mange faglige organisationer,” der ifølge Vibe Klarup ellers har været skeptiske over for frivilligheden. Hun mener dog ikke, at man skal til at lave særlige overenskomster for det frivillige arbejde.

”Så gør man netop frivillighed til en slags gratis arbejde. Den gamle mand, som er bålvagt på en dagsinstitution, opfatter ikke sig selv som gratis arbejdskraft. Han er kommet med i et fællesskab, hvor han får lov til at bruge sin alderdom på noget meningsfuldt med nogle børn. Han er bare med. Det beriger hans liv, og det beriger dagsinstitutionen. At begynde at interessere sig for, hvor mange timer han lægger, det er at holde fast i styringstankegangen. Vi skal ikke gøre borgerne til næsten-medarbejdere.”