Er opstandelsen bare en metafor – eller en løgn?

Hvis Jesu opstandelse ingen fysisk side havde, hvordan skal det så forstås, når Bibelen taler om en opstanden Jesus, som taler med disciplene, opfordrer dem til at røre ved sig, og spiser sammen med dem?, spørger debattør Lars Jødal

Stor Jesusskulptur, den lidende Kristus med korset på vej mod Golgata. Nøgleord: skulptur jesus tornekrone lidelse statue helt mod modig straf henrettelse korsfæstelse katolsk bærer kors
Stor Jesusskulptur, den lidende Kristus med korset på vej mod Golgata. Nøgleord: skulptur jesus tornekrone lidelse statue helt mod modig straf henrettelse korsfæstelse katolsk bærer kors.

I KRISTELIGT DAGBLAD den 6. januar skriver Lars Sandbeck: ”Det afgørende i samtlige opstandelsesberetninger er hævdelsen af, at Jesus er 'levende', at han 'viste sig' for flere disciple og senere Paulus, og at han på en eller anden måde stadig er 'kropsligt' til stede blandt de troende ... i kirken, i menigheden, på alterbordet.”

Jeg vil gerne spørge Lars Sandbeck: Hvis Jesu opstandelse ingen fysisk side havde dengang for cirka 2000 år siden, hvordan skal det så forstås, når Lukas (kapitel 24) og Johannes (kapitel 20-21) beskriver en opstanden Jesus, som taler med disciplene, opfordrer dem til at røre ved sig, og spiser sammen med dem?

Skal dette forstås som en rent åndelig åbenbaring, mens resterne af Jesu fysiske legeme lå og rådnede i graven (eller et andet sted, hvis graven var plyndret)? Hvis der er tale om en metafor, må jeg erkende, at jeg ikke forstår, at der er så mange jordnære detaljer i beskrivelsen. Og er det blot en senere tildigtning, fordi disciplene intet så og hørte? På hvilken måde er opstandelsen da andet end en løgn?

Jeg er enig med Lars Sandbeck i, at ”virkeligheden ikke kan reduceres til fysik og kemi”. Men det meste af den virkelighed, vi oplever, har dog en fysisk/kemisk side. Jeg er ikke blot atomer, men min (jordiske) krop er dog sammensat af atomer. Mine tanker er ikke blot kemi i hjernen, men giver sig dog udtryk i kemi i hjernen. Vi er altså på én gang fysik/kemi og samtidig mere end fysik/kemi. Både-og, men ikke enten-eller.

Ligeledes regner jeg med, at havde der stået videnskabsfolk klar med måleinstrumenter omkring graven påskemorgen, så ville de have observeret et eller andet. Men naturvidenskabens metode går gennem hypoteser og eksperimenter, og det er nu engang svært at gentage opstandelsen som ”eksperiment” - både helt og delvist.

I stedet for videnskabelige målinger har vi beretninger om mennesker, som beskriver både en tom grav og et fysisk samvær med Jesus efter opstandelsen. Menneskelige beskrivelser er sjældent entydige. Men her synes det dog ret klart, at der beskrives en person, som var fysisk til stede og kunne røres ved og spise. Og dermed mere end blot ”på en eller anden måde 'kropsligt' til stede”. Eller hvad? Og hvis ikke, hvorfor er det så ikke afgørende?

Lars Jødal er hospitalsfysiker