DET ER RIGTIGT, som Steen Skovsgaard skriver den 4. februar, at Kristi fysiske opstandelse ikke er en fuldstændig fysisk umulighed. Alt kan ske ved et tilfælde, men ”kødets opstandelse” er (så godt som) uendelig lidt sandsynlig på rent fysisk grund. Der må guddommelig indgriben til, ellers sker den (i praksis) aldrig.
Men Lone Fatum påpegede den 31. januar, at Paulus talte om det åndelige legeme, og jeg kan godt tro på Kristi åndelige legemes opstandelse. Det strider ikke mod den fysik, jeg lærte i skolen og på Polyteknisk Læreanstalt for omkring 50 år siden.
Johannes Værge synes også (den 4. februar) at vi skal ændre trosbekendelsen. I Norge og England tror man på legemets opstandelse, mens man i svensk og tysk gudstjeneste taler om de dødes opstandelse. Det sidste svarer også til Det Nye Testamentes ord, som i den danske oversættelse er blevet til ”opstandelsen fra de døde”.
JOHANNES VÆRGE forklarer videre, at man i sin tid valgte ”kødets opstandelse”, fordi man ville lægge afstand til gnostikerne, som ikke mente, at den fysiske verden og menneskekroppen er skabt i overensstemmelse med Guds vilje.
De mente, at ”ånden var fanget i den materielle verden, som den kunne befries fra gennem viden og indsigt (gnosis)”. Sådan står der i Gyldendals Leksikon (2002). Gnostikerne havde også idéer om reinkarnation, det vil sige, at vi genfødes i en anden kødelig skikkelse.
Men der er vel ikke noget i vejen for at tro på, at Gud har skabt naturen og dens love, som naturvidenskaben blot prøver at udfinde. Fysikken udtaler sig ikke om, hvem der har skabt verden og hvorfor. Det er metafysik, altså uden for eller ved siden af fysikken.
Skabelsesberetningen i 1. Mosebog er billedtale og modsiges ikke som sådan af Darwins udviklingslære. Problemer opstår, når man mener at kunne bevise (eller modbevise) noget metafysisk ud fra fysiske iagttagelser. Når man for eksempel forlanger håndgribelige undere som ”kødets opstandelse” for at tro. Præsten skal i hvert fald tro på det!
Jeg forstår godt, at det kan være svært for en sjælesørger at sige til de sørgende efterladte, at de næppe kommer til at se deres kære i kød og blod igen.
Er det mon, hvad Theodor Jørgensen vil hjælpe Per Ramsdal med?
Henrik Aagesen, cand.polyt. et mag. samt ph.d. i lingvistik, Stockholmsgade 53, 3., København