PÅ FORSIDEN af Kristeligt Dagblad den 9. juni kan man læse, at en ny lov snart vil fratage folkekirken arbejdet med at fødselsregistrere de nyfødte her i landet. Alle eksperter mener, dette er en hel naturlig udvikling og ikke betyder noget som helst for dåbsprocenten eller folks forhold til kirken i almindelighed.
Det er blot en lille lovændring, egentlig kun en tilpasning til tidens krav og behov og samtidig en imødekommelse af alle de mennesker, der føler sig diskrimineret af at skulle henvende sig til folkekirken i forbindelse med deres børns fødsel.
Alt dette kan selvfølgelig være rigtigt nok og i skønneste orden. Det forekommer imidlertid underligt, ja, temmelig ulogisk, at når man finder det unaturligt og diskriminerende, at folk skal henvende sig til kirken ved fødsler, hvorfor er det så ikke også tilfældet ved navngivning og navneændringer, både generelt og i forbindelse med vielser?
GIVER DET i det hele taget nogen mening at fjerne fødselsregistreringen fra kirken uden også at tage navngivning og navneændringer med i samme operation? Og hvad med registrering af dødsfald og begravelser? Burde disse registreringer ikke også følge samme vej, når nu begrundelsen er, at henvendelsen til kirken er et diskriminerende krav?
Ret beset skulle dødsfald meldes til folkeregistrene. På blanketten kunne folk så krydse af, om de ønsker foretaget nogen begravelsesceremoni i kirken eller andetsteds, eventuelt slet ikke. På baggrund heraf sender folkeregistret så disse oplysninger i givet tilfælde til kirken eller præsten i det pågældende område til videre foranstaltning.
Af Kristeligt Dagblad fremgår det, at hverken Den Danske Præsteforening ved formanden, Per Bucholdt Andreasen, eller de to eksperter Leise Christensen fra Præstehøjskolen i Løgumkloster og Hans Ravn Iversen fra Københavns Universitet mener, det betyder noget som helst at overføre fødselsregistreringen til stat og kommune.
I BETRAGTNING AF, at en sådan ændring meget dårligt kan gennemføres ud fra de grunde, der nævnes i Kristeligt Dagblad, uden at det nødvendigvis tillige må betyde ændringer for navneregistrering og dødsfaldsregistrering samt begravelse, kan man dårligt forestille sig, at der ikke er tænkt over dette allerede både hos eksperterne og politikerne.
I givet fald er det komplet tåbeligt, at man ikke samtidig fremsætter lovforslag om de ændringer af lovgivningen, der logisk og ud fra argumentationen i øvrigt følger heraf.
Ole Buchardt Olesen, sognepræst, Ørslev Hovedgade 2, Slagelse