G20-mødet blev en fuser

G20-landene har mod forventning intet besluttet omkring klimaproblemerne. Ethvert håb om en "Green New Deal" blev gjort til skamme, skriver Ole Riisgaard og Pia Olsen Dyhr

G20-landene har mod forventning intet besluttet omkring klimaproblemerne. -
G20-landene har mod forventning intet besluttet omkring klimaproblemerne. -. Foto: stock.xchng.

Den 2. april holdt verdens 20 rigeste lande, G20-landene, et topmøde, der skulle finde frem til en fælles løsning på den internationale økonomiske krise. Den gode nyhed er, at de blev enige om en pakke. Den dårlige nyhed er, at det, de kom frem til, er alt for lidt.

Den berettigede skuffelse skyldes to forhold. For det første er selve den økonomiske handlekraft i pakken for lille, og især u-landene er stadig ladt i stikken. Selv om der officielt tales om over 1.000 milliarder dollars, kunne Folkekirkens Nødhjælp allerede den 3. april fremlægge en analyse af, at det for en stor del var penge, som allerede er lovet tidligere, som nu er teknisk fremskrevet. Samtidig er der kun lidt nyt til de helt fattige lande og ingen nye bistandsinitiativer.

Men for det andet - og vigtigst - har G20-landene mod forventning intet besluttet omkring klimaproblemerne. Ethvert håb om en "Green New Deal" blev gjort til skamme.

Blandt borgerlige politikere - også i Danmark - er der en tendens til at mene, at vi ikke har råd til at løse de økonomiske problemer og klimaproblemet samtidig. Man siger: "Lige nu må vi få styr på økonomien, så ser vi på klima om et par år, når vi igen har råd til det".
Men det er en helt forfejlet tankegang. Man skal tværtimod finde løsningerne på den økonomiske krise i de klimapolitiske løsninger. Den globale økonomi bør styrkes gennem massive grønne investeringer i vedvarende energi, renere teknologi og bæredygtig infrastruktur.

Den slags initiativer har G20-landenes regeringer helt forpasset. Til gengæld har Europa-Parlamentets grønne gruppe, som SF er medlem af, næsten samtidig med G20-topmødet fremlagt et investeringsprogram for bæredygtighed. Programmet er på 500 milliarder euro over de næste fem år (100 milliarder euro pr. år, svarende til 0,7 procent af EU's BNP), som vil skabe 5 millioner arbejdspladser, heraf halvdelen inden for to år.

Samtidig opfordrer den grønne gruppe EU's regeringer til at revitalisere EU's Lissabonstrategi fra år 2000 om udvikling af en moderne vidensbaseret økonomi og tilføje denne en klimadimension.

Den slags initiativer er nødvendige for, at Europa kan komme videre - bæredygtigt og socialt. Den kommende tid og Europaparlamentsvalget den 7. juni vil vise, om EU-landenes politikere og regeringer har det mod til handling, som manglede ved G20-topmødet.

Ole Riisgaard er kandidat til Europa-Parlamentet for SF, og Pia Olsen Dyhr er folketingsmedlem for SF