Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Gaslækage udstiller naiv europæisk energipolitik. Men kan styrke sammenholdet

Hvad har vi vente? Det ved ingen. Så indtil videre må man glæde sig over, at sammenholdet består og måske ligefrem styrkes, når fælles forsyningsveje sprænges i luften

Nato's generalsekretær Jens Stoltenberg mødes med forsvarsminister Morten Bødskov (S) i Nato's hovedkvarter i Bruxelles, onsdag den 28. september 2022.
Nato's generalsekretær Jens Stoltenberg mødes med forsvarsminister Morten Bødskov (S) i Nato's hovedkvarter i Bruxelles, onsdag den 28. september 2022. .

Der er stadig meget, vi ikke ved om lækagerne fra de to gasledninger i Østersøen, og måske får vi aldrig svar. Hvem står bag det, myndighederne kalder "bevidste handlinger og ikke uheld", og hvordan kunne det ske, at undersøiske gasledninger til milliarder af kroner blev så beskadigede, at de ifølge tyske myndigheder aldrig kan komme i drift igen? Alene Nord Stream 1 forsynede før krigen i Ukraine millioner af hjem og virksomheder i EU med russisk naturgas. I dag kan de fleste se det, som amerikanerne i sin tid advarede tyskerne om. At det ikke alene var naivt, men også farligt at forlade sig på russisk energiforsyning.

Mens spekulationerne får frit løb, er dét, man med sikkerhed kan sige, at krigen i Ukraine er rykket væsentligt tættere på. Selvom lækagen foregik i internationalt farvand og dermed ikke kan betegnes som et angreb på Danmark, var det blot 20 kilometer fra Bornholm, og konsekvenserne er til at tage og føle på. Gaspriserne tog endnu et nøk opad, og usikkerheden stiger i de europæiske befolkninger, hvor egentlig frygt risikerer at tage bolig.