”For af nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds.”
Efeserbrevet 2, 8
Det er en iskold dag i Sankt Petersborg den 22. december 1849. I 22 graders frost kører en række kareter klokken 6 om morgenen ind i Peter-Paul-fæstningen for at hente 21 fanger og transportere dem gennem byen til Semjonovgardens eksercerplads (nu Pionérpladsen), hvor de skal henrettes. Blandt dem er den unge forfatter Fjodor Dostojevskij.
På pladsen lyder der pludselig trommehvirvler, geværløbene vendes opad, de dødsdømte løsnes fra pælene. En ekvipage kommer kørende, ud stiger en fløjadjudant fra tsar Nikolaj I med et dokument i hånden. Det kundgør, at tsaren havde benådet dem og ikendt dem forskellige straffe.
Dostojevskijs straf lød på fire år i tugthus i Sibirien, som senere blev efterfulgt af fire andre år, også med umanerligt hårdt tvangsarbejde. Efter årene i tugthuset skrev han til sin lillebror:
”De fire år betragter jeg som en tid, hvor jeg var levende begravet og lukket inde i en kiste. Hvor forfærdelig denne tid var, har jeg ikke styrke til at fortælle dig (…). Det var en ubeskrivelig, uendelig lidelse, fordi hver time, hvert minut hvilede som en sten på min sjæl.”
Hans optegnelser i bogen "Det døde hus" er uafrystelige. Det eneste han kunne håbe på i det mareridtslignende tugthus, var ”noget af en genopstandelse, et nyt liv”. Han måtte tyde gåden om mennesket og meningen med livet. Det var her, hans håb og forestillinger om livet blev tydelige. I dødens hus fandt han Kristus blandt folket, til og med blandt forbrydere. Han fandt Kristus som den konkrete, levende virkelighed.
Det er i skarnet, man skal finde perlen, som han siger. Kristus kommer helt ned i vores elendighed og ringhed. Hans erkendelse er denne: Det er kun fra Kristus, at han kan få kraft og styrke. Kristus er nødvendig til sjæleovervindelse.
Denne gave på trods af alt andet: Af nåde er I frelst ved tro.
Jørn Henrik Olsen er forfatter, teolog, ph.d.
"Ordet" er Kristeligt Dagblads daglige bibelrefleksion.