DET ER bare eventyr. Det er bare litteratur. Det er bare dansk, overfladisk pjat. Sådan er bibelfundamentalisten Iben Thranholms vurdering i Kristeligt Dagblad den 2. november af den nye bibelgenfortælling, Bogen, udsendt af Bibelselskabet med Bjarne Reuter som genfortæller. Han er også bare én af de store genfortællere i Danmark ligesom Seidelin, Schrøder-Hansen, Møllehave og Garff. Thranholm vil have den ægte vare, den rene tekst, evangeliet i sig selv. Lad mig føre et lille forsvar for dette bare!
Det er bare fortælling. Men for mange danskere gælder det: Den fortællende bedstemor, lærerinde, spejderleder har givet troen videre. Vi har i Danmark en særlig fortælletradition, både hvad angår bibelhistorie og danmarkshistorie. Det skyldes nok Grundtvig, men i stedet for at nedvurdere betydningen skulle Thranholm dog hellere se positivt på, hvorledes både Grundtvig, Aakjær, Pontoppidan og alle de andre har været med til at give danskerne sans både for den ene og den anden fortælling og ikke mindst sammenhængen mellem dem. Det geniale ved genfortællingen er, at den originale fortælling bliver sat ind i en nutidig sammenhæng og dermed aktualiserer betydningen af den bibelske sandhed her og nu.
Det er bare et dansk fænomen! Fornylig var jeg på besøg i Padua i det berømte Scrovegni-kapel, hvor Giotto i 1300-tallet med freskomalerier genfortæller hele Jesus-historien. Her fortælles videre på den bogstavelige fortælling med stor fabulering, så at vi som beskuere kan identificere os med historien. Fortællingen menneskeliggøres, og det er fortællingens styrke, for så føler vi os medinddraget i den bibelske fortælling. Giottos perspektiverende genfortælling var en af de første i vores kultur og blev afsæt for en rigdom af udvidede genfortællinger. Tænk bare på Dantes Den guddommelige komedie, Miltons Det tabte Paradis eller Thomas Manns Josef og hans brødre. Det er jo litterære fortællinger, der har den bibelske genfortælling som underliggende kode! Genfortællingen og den udvidede fortælling er ikke bare et dansk fænomen, men en central kode i vores europæiske hus.
Det er bare Reuter. Som ikke er rigtig bekendende kristen (i katolsk forstand!). Men det er bare Reuter, som gør det levende for os alle: kristen og ateist, troende og tvivlende, kirkegænger og ikke-kirkegænger, kirkekristen og kulturkristen. For i Bibelselskabet har vi en opgave i at formidle bibelske fortællinger for alle i dette land. Bogen er ikke bare for mystikeren, men også for ateisten og alle andre ind imellem. Forleden ved konfirmandundervisning læste vi op af Bogen (altså Reuters), og spurgte, om de kendte ham. Der var ikke én eneste på hele holdet som ikke kendte Buster, Zappa eller prins Faisal. Tænk, hvis konfirmanderne om mange, mange år også skulle fortælle om 10 vigtige ting, og de henviste til Reuters Bogen.
Det er jo bare litteratur, eventyr, overflade ifølge Thranholm. Nej, det er bare meget mere!
Jørgen Demant er sognepræst og medlem af Bibelselskabets forretningsudvalg