Hvorfor mener du, at det er så afgørende, at der også i år afsættes penge til skoleskak på finansloven?
Jeg vil gerne slå fast, at de to millioner kroner om året, vi har fået de seneste fire år, ikke er penge, som kan bruges til at købe røde sodavand eller en ny cykel til generalsekretæren for. Der er lavet en resultataftale, som meget præcist beskriver, at de skal bruges til, at vi kan være landsorganisation for 600 skoler, 1920 undervisere og 60.000 elever samt rådgive skoler om, hvordan de kan bruge skoleskak i undervisningen. Vi har aldrig før leveret så meget til skolen, som vi har gjort under coronakrisen, og vi har kun høstet ros og anerkendelse, så vi står noget undrende over for regeringens finanslovsudspil.
Hvad er det, skoleskak kan, som skiller sig ud fra så mange andre aktiviteter, man kunne indføre i skolen?
Skoleskak formår at inkludere nogle af dem, folkeskolen ellers har svært ved at få til at lykkes i skolen. Skoleskak kan noget særligt i forhold til drenge, det kan bruges til at lære matematik på nye måder, og det er egnet til at inkludere elever med diagnoser som autisme og adhd. Og det er ikke bare noget, jeg siger, men understøttet af forskning. Og skoleskak — som nogle børn kalder ”stenalder-counterstrike” — er en metode, som ikke alene styrker fordybelse og koncentration, men også kan få børn til at se op fra skærmen og se hinanden i øjnene på en ny måde. Det er værdifuldt i en tid, hvor familierne forvitrer, fordi alle ser ind i skærme.
Hvorfor har skak denne inkluderende effekt på børn?
Skoleskak kan være en ny vej til læring for børn, som ikke har fået så meget støtte som deres kammerater. Jeg har selv haft en barndom med en far, som drak, en mor med sclerose og udfordringer med at rette min egen energi den rette vej. Når jeg kom gående med min mor, der gik med rollator, følte jeg, det var uretfærdigt, at min familie ikke var som de andres. I skakspillet begynder alle med de samme brikker og de samme muligheder. Alt er åbent i udgangspunktet. Det var et frirum og gav en oplevelse af, at jeg var som de andre, og det er det samme, jeg ser i arbejdet med børn og unge i dag.
Jeg læste i en kommentar fra en lærer, at alle matematiklærere bare burde anskaffe skakspil til klassen og så gøre skak til en fast del af faget. Hvad siger du til det forslag?
Der er desværre ikke dokumenteret nogen læringseffekt af, at eleverne bare sidder og flytter skakbrikker, så kunne man lige så godt argumentere for at spille kort eller så meget andet. Det, vi arbejder med, er meget mere metodisk og systematisk. For eksempel et system kaldet SKAK+MAT. Der får vi effekterne, og det kræver uddannelse, støtte og vejledning for lærerne at arbejde med. Dansk Skoleskak har eksisteret siden 1960 og arbejdet længe med at udvikle vores metoder, som vi hele tiden arbejder videre med, og som vi i 2021 har fået indført på 75 nye skoler. Hvis der virkelig var en lærer, som kunne opnå de samme resultater ved bare at tage et skakbræt frem selv, ville jeg omgående hyre vedkommende som læringskonsulent, men det har jeg stadig aldrig set.
I gennemførte en aktion uden for Christiansborg i torsdags, hvor I delte skakbrikker ud til politikerne og fik flere støttende ord med på vejen. Betyder det, at du er fuld af fortrøstning over for, at finanslovsforhandlingerne ender med, at I kommer med?
Nej, det kan jeg desværre ikke sige, selvom vi har fået mange støtteerklæringer, også fra Dansk Skoleidræt, og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, stillede op til fotografering med skakbrikker. Jeg ved ikke, hvad det ender med. Men efter at have talt med politikerne finder jeg det endnu mere uforståeligt, at man i første omgang ikke har taget os med. Skoleskak er formodentlig det mest udbredte læringstilbud i skolerne, selvom den aldrig har fundet vej til læreruddannelsen på professionshøjskolerne, og det er den eneste kendte skoleaktivitet, hvor drenge opnår det samme eller et lidt større læringsudbytte end piger. Der afsættes årligt 40 milliarder kroner på finansloven til folkeskolen. Vi mener, at vi til en ekstremt billig pris har det rigtige tilbud, som kan hjælpe de 10-15 procent af eleverne, som folkeskolen ikke lykkes så godt med. Derfor er det et klogt træk af Folketinget, hvis politikerne prioriterer skoleskak i stedet for at sætte 60.000 elever skakmat.