KRISTELIGT DAGBLAD bragte den 28. juni en kronik af Mads Ry-kind-Eriksen (forstander på Rødding Højskole) om bristende hjertebånd. Ærindet var at minde om og fastholde det folkelige og åndelige fællesskab mellem det danske mindretal i Sydslesvig og danskerne nord for grænsen. Han trækker blandt andet Grundtvig på banen og giver den oldnordiske Yggdrasil-ask et bask på stammen. Kronikøren er bange for, at historien om Sydslesvig og Danmark er ved at gå tabt.
Jeg er med på, at historien kan gå tabt, hvis vi ikke tager vare på den. Men så begynder jeg at tænke tilbage på min opvækst og de fortællinger, jeg fik leveret i min skoletid om Sønderjylland/Slesvig. Vi hørte om Treårskrigen og 1864 og om tysken. Jeg/vi hørte for eksempel ikke om det forhold, at den dansk-tyske grænse kunne være blevet trukket allerede i 1860'erne, og sådan cirka hvor den forløber i dag (måske endda lidt syd for Flensborg). Men Danmark kendte ikke sin besøgelsestid og dummede sig nok engang på 1800-tallets udenrigspolitiske front. Hvorfor måtte vi ikke høre den historie, spørger jeg retorisk og noget forarget.
LÆS OGSÅ: Sydslesvig rager den danske ungdom en vissen høstblomst
Vi har op og ned ad stolper hørt om den såkaldte genforening og kongen på den hvide hest hen over grænsen. I flere år har jeg ikke kunnet tage ordet genforeningen i min mund. Det, der skete i 1920, var, at Slesvig blev delt i et Syd- og Nordslesvig. Langt om længe og efter stridigheder, der havde kostet blod, tårer og familietragedier.
GRÆNSEN HAR LIGGET fast siden - omend med forsøg på at pille ved den lige efter 1945. I vores samtid oplever vi, at samarbejdet hen over grænsen tager mere og mere til ? på det politiske og kulturelle felt med videre. Ja, grænsen er næsten ved at blive visket ud. Så meget, at vi begynder at snakke stille og fredeligt om regionen Slesvig fra syd til nord. Danmark begynder ved Ejderen, og Tyskland slutter ved Kongeåen, lyder et kendt citat (jeg har desværre ikke ophavsmandens navn). En slags genforening nærmer sig.
Vi kan i dag ganske ofte høre Slesvig brugt som navnet på den dansk-tyske grænseregion Slesvig/Sønderjylland. Det kan gøre mig helt glad og rørt. Efter alle de tragiske år dukker Slesvig frem af disen. Grænseregionen har Københavns og Berlins bevågenhed og støtte. Kiel er også inde i billedet som hovedstaden i den slesvig-holstenske delstat og Vejle som ?hovedstad? i Region Syddanmark. Og vi har det mangfoldige samarbejde mellem kommuner, foreninger og organisationer i grænseregionen. Den dansk-tyske grænseregion er lidt af et særsyn i Europa og kan derfor påkalde sig megen europæisk interesse - tror jeg. En blandingskultur med respekterede og respekterende mindretal. En region, der træder frem uden regionalistiske og indsnævrende overtoner.
Palle Bruus, lektor emeritus, cand.polit., Bybækvej 9, 7120 Vejle Øst