Sørine Gotfredsen: Gengiv ikke tilfældige skænderier, medier

En video optaget i Kastrup Havn har hældt ny benzin på debatten om racisme. Men vi kan ikke lade enkelttilfælde udgøre en større fortælling om tidens tilstand, skriver sognepræst Sørine Gotfredsen

Optrinet i Kastrup Havn fremstod bestemt ikke kønt, men dybt primitivt, men noget skurrer i bevidstheden, når et kortvarigt nedslag i virkeligheden på den måde tildeles så megen opmærksomhed, skriver Sørine Gotfredsen
Optrinet i Kastrup Havn fremstod bestemt ikke kønt, men dybt primitivt, men noget skurrer i bevidstheden, når et kortvarigt nedslag i virkeligheden på den måde tildeles så megen opmærksomhed, skriver Sørine Gotfredsen. Foto: Privatfoto.

Der er mange valg at fortage i denne teknologiske tidsalder. For eksempel skal man afgøre, om man vil forholde sig til de mange videooptagelser, der gøres tilgængelige i en uigennemskuelig strøm af vidnesbyrd om livet i Danmark. Og her tænker jeg ikke på hundehvalpe, der snubler i haveslangen.

Senest er der opstået ballade om en optagelse af en mand, der i Kastrup Havn forleden overfusede en familie med indvandrerbaggrund. Hovedpersonen blev hurtigt et fænomen med betegnelsen ”manden i den grønne jakke”, og mange medier koblede sig på, mens Ekstra Bladet til sidst fik manden til at træde frem og undskylde.

Optrinet i havnen fremstod bestemt heller ikke kønt, men dybt primitivt, men noget skurrer i bevidstheden, når et kortvarigt nedslag i virkeligheden på den måde tildeles så megen opmærksomhed. At folk kommer op at skændes i den brogede verden, og at der jævnligt siges idiotiske ting, er ingen nyhed, og det virker ikke hensigtsmæssigt, at medierne blot gengiver den slags filmede bataljer. På den måde kommer enkelttilfælde til at udgøre en større fortælling om tidens tilstand, der kan bruges i forskellige interesser – også politisk, hvilket vi jo erfarer ved de velkendte bestyrtet forargede udbrud, som politikere per instinkt fyrer af i afdelingen for billige points. Imidlertid kan der jo være vigtige omstændigheder, man ikke kender. Hvad gik forud for sammenstødet, og hvem kan have særlig interesse i at mangfoldiggøre en bestemt episode?

Sagen blev i søndags diskuteret på TV 2, hvor Morgenavisen Jyllands-Postens chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen, særdeles fornuftigt udtalte, at medierne bør afholde sig fra at viderebringe folks mange filmede indslag. Sagen er jo, at tilfældige mennesker ved at producere optagelser, der med et snuptag stjæler dagsordenen, faktisk kan få held til indirekte at redigere en del af nyhedsstrømmen.

Således er der i dette tilfælde blevet hældt ny benzin på debatten om racisme, og skulle man være én af dem, der gerne vil overbevise danskerne om, at de alle dybest nede er racister, idet der findes en nedarvet strukturel virkelighed, der bør rykkes helt og aldeles op med rode, kommer optagelsen af manden med den grønne jakke som sendt fra himlen.

Som modsvar får man lyst til at promovere noget andet. Man burde optage en lille bid med cand. mag. i historie Rami Zouzou, der i Berlingske forleden skrev, at han ikke opfatter forskellige tåbelige eller berusede udfald i stil med det, manden i den grønne jakke repræsenterer, som åbenlys racisme. ”Overhovedet ikke!”, skriver han.

Men han har til gengæld gennem årene følt sig diskrimineret i mødet med ”integrationsindustriens projektmagere”, som han kalder det, der på nærmest systematisk vis gør folk med anden etnisk baggrund til særligt svage individer. På strukturel vis kunne man tilføje. En sådan lille video kunne jo sendes ud til alle landets journalistiske redaktioner. Men lad mig gætte. Den ville ikke vække nogen videre opsigt.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.