Genopbygningen af Notre Dame handler også om at vise, at staten ikke træder kirken over tæerne

Tidsskriftet "La fabrique de Notre-Dame" holder franskmændene orienterede om restaureringen af landets mest berømte kirke

Genopbygningen af Notre Dame handler også om at vise, at staten ikke træder kirken over tæerne
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix.

Der er gået politik i Notre Dame lige siden branden i katedralen i påsken 2019 og præsident Emmanuel Macrons løfte om at genopbygge den inden for fem år. Iagttagere udtrykte dengang stor skepsis om, hvorvidt det kunne lade sig gøre, men dels blev der indsamlet 844 millioner euro til genopbygningen på rekordtid, og dels har hele projektet kørt på skinner, efter at en indledende intens debat hurtigt slog fast, at katedralen skulle opbygges fuldstændigt, som den stod før branden. Så hvad der oprindeligt lød som et håb, synes nu en reel mulighed. Stat og kirke er fælles om en succes, og staten er meget omhyggelig med at vise det gode samarbejde.

Begge dele er tydeligt i tidsskriftet La Fabrique de Notre-Dame (på dansk omtrent: Varetagelsen af Notre Dame), hvis tredje nummer udkom i juli. Magasinet så dagens lys i januar 2021, og efter planen skal det følge restaureringsprocessen med halvårlige udgivelser frem til genåbningen af kirken i påsken 2024. Tidsskriftet udgives af det offentlige organ til genopbygningen af Notre Dame, som præsident Macron nedsatte umiddelbart efter branden, og hvis formand er den franske general Jean-Louis Georgelin. Det er en lækker publikation, der er elegant layoutet, og som rummer talrige enestående fotografier fra restaureringsarbejdet.

En spændende artikel fra det seneste nummer handler om de arkæologiske udgravninger i kirkens kor dette forår, som har fremdraget cirka 400 middelalderlige begravelser samt rester af den korbue mellem alterparti og kirkeskib, der blev revet ned i det 18. århundrede. Men samtidig er det vigtigt for artiklens forfatter at fastslå, at den faglige begrundelse for udgravningerne er de jordbundsundersøgelser forud for opsætningen af et 100 meter højt og 600 tons tungt stillads, der skal bruges ved genopførelsen af kirkens spir. Det primære fokus er med andre ord på genopførelsen af en levende kirke, ikke blot på dens historiske sider.

Afvejningen mellem det kirkelige og det museale er også tydelig fra en artikel om restaureringen af inventaret. Løsøret er for længst overdraget til undersøgelser på statslige institutioner som Louvre. Men som Antoine-Marie Préaut fra det franske kulturministerium understreger, så ”vender alt det, der har forladt Notre Dame, tilbage til Notre Dame, uanset om det skal udstilles eller ej”. Vægten ligger med andre ord igen på den daglige kirkelige brug og ikke på de museale aspekter. Ej heller behøver kirken at frygte statslig ran, sådan som det er sket flere gange og særligt under Den Franske Revolution.

Flere indlæg omhandler decideret religiøse emner som den reorganisering af kirkens liturgiske rum i retning af et mere moderne, missionerende udtryk. Det sidste er ikke foregået uden indre sværdslag i det kirkelige miljø, som omtalt i Kristeligt Dagblad i december sidste år. Men de påtænkte ændringer har fået grønt lys fra de statslige råd, og som det fastslås med stor kraft i La Fabrique de Notre-Dame, så ”er og forbliver Notre Dame først og fremmest et sted for gudstjeneste”.

For præsident Macron er færdigrestaureringen af katedralen et politisk prestigeprojekt, der meget vel kan gå hen og blive en væsentlig del af hans eftermæle. Det er vigtigt med respekten for den religiøse side af genopbygningen, fordi en strid med det kirkelige Frankrig vil kunne forsinke processen. Men endnu mere afgørende er det, at Notre Dame ikke bare er en kirke, men et sindbillede på fransk historie og identitet. At kunne samle hele nationen om at redde den vil tælle som en bedrift, ikke bare blandt franskmænd, men også i udlandet. Det er blandt andet det, som La Fabrique de Notre-Dame skal dokumentere.

Men dertil kommer den økonomiske side af sagen, for med så mange indsamlede pengemidler gælder det om at sikre maksimal gennemskuelighed. Derfor gør La Fabrique de Notre-Dame meget ud af at opdatere budget og indtægter, regnskabsprincipper og statslige aktiviteter, hver gang det udkommer, for den primære målgruppe er de 340.000 individuelle donorer fra 140 lande, der ofte uden om de store overskrifter har givet af interesse og veneration.

Andreas Rude er mag.art. i litteraturvidenskab og kommentator af katolske forhold.