”NEJ”. ”NEJ”. ”OG NEJ”. Tre svar på spørgsmålet: ”Kan du huske, hvad borgmesteren her i Svendborg hedder?”. Tre svar, som kom fra travle forældre i en børnehave i den sydfynske kommune i et ”21 Søndag”-indslag med afsæt i en landsdækkende undersøgelse, der viser, at de fleste af os sætter kommunal ”service” højere end ”lokaldemokrati”.
Ifølge en undersøgelse anser 60,1 procent kommunerne for at være en slags servicebutik, mens kun 39,9 procent vægter lokaldemokratiet som det vigtigste.
Egentlig er det ikke overraskende, at det i flertallets bevidsthed er vigtigere med service end med demokrati. Tilskyndet af skiftende regeringer har landets kommuner i de seneste årtier gjort store indsatser for at forbedre netop deres service. Uigennemtrængelige og uoverskuelige forvaltninger er de fleste steder erstattet af mere strømlinede organisationer; forvaltningschefer er blevet til ”direktører” og skrankepaver er sendt helt frem til glasdørene i de kommunale ”servicecentre”.
Indsatsens effekt er i de senere år dokumenteret i undersøgelser, der påviser, at de kommunale systemer er langt bedre end deres rygte – og at der ikke mindst på ledelsesgangene bliver tænkt mere borger- og mindre systemrettet.
Alligevel er borgernes utilfredshed vokset støt, fordi især forventningerne til, hvad ”det offentlige” skal yde, er skudt i vejret. Vi betaler vores skat og har derfor et legitimt krav på at få igen ved kasse 1, når det brænder på. Ydelser, hjælp og service skal være i top, og i den ligning tæller ikke, at kommunerne holdes i stramme økonomiske tøjler af den til enhver tid siddende finansminister på Slotsholmen i København.
Og måske derfor er der i samme periode skabt en slags ”forbrugeristisk medborger”, som ifølge samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet har mere fokus på sine rettigheder end sine pligter – og som dyrker individet i stedet for fællesskabet.
Johannes Andersen formulerede sammen med to kolleger sine tanker i bogen ”Kunder i politikken” i 2011 og advarede mod det omsiggribende forbrugerfokus i den offentlige sektor, fordi det i sidste ende ville føre til dalende politisk engagement. Hvilket jo logisk set er noget skidt i et demokrati. Eller som kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus formulerede det i ”21 Søndag” med afsæt i 2017-undersøgelsen af service versus demokrati:
”Det er i virkeligheden paradoksalt, at der ikke er interesse for det kommunale demokrati, for det er kommunerne, der leverer velfærdssamfundet til os; det er skolerne, det er daginstitutionerne, og det er ældreplejen. Det er kommunerne – og ikke staten eller regionerne – der leverer den vare.”
Bemærk det sidste ord i citatet. For det understreger, hvordan den forbrugeristiske tænkning slår igennem på alle niveauer – og at det vist er på høje tid, at vi får genopfundet borgerne i det demokrati, der er forudsætning for de mange tilbud på de kommunale hylder.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af P1-programmet ”Mennesker og medier”.