”ET DANMARK UDEN parallelsamfund” hedder den ambitiøse plan, regeringen med brask og bram har søsat.
Den vækker ikke begejstring alle steder. Lederskribent Jeppe Duvå skriver i Kristeligt Dagblad, at ingen ghettoplan vil kunne opveje årtiers svigt. Duvå gætter på, at man om 12 år vil sige om ghettoplanen:
”Se, hvor naivt-optimistiske, vi var. Vi troede virkelig, at det kunne lade sig gøre. Ha!”.
Hvad ville i årenes løb have gjort mere gavn? Kristeligt Dagblads lederskribent svarer: ”En kærlig, men meget fast hånd, hvor blandt andet regulære udvisninger havde været et hyppigt brugt middel, havde gjort mere gavn.”
På Altinget overvejer politisk kommentator Erik Holstein, hvad der sker, hvis man flytter utilpassede indvandrere over i et velfungerende almennyttigt boligbyggeri: ”Hvis ressourcestærke beboere pludselig får bandemedlemmer som naboer, vil alle, der har muligheden, fraflytte den almene sektor. Det kan ødelægge den velfungerende del af det almene boligmarked – og føre til en endnu større opsplitning både etnisk og socialt.”
Spørgsmålet om parallelsamfund spøger også i det store interview bragt i Weekendavisen med Pia Olsen Dyhr. I modsætning til statsministeren er SF’s formand ikke spor bange for at pege på, at integrationsproblemerne også handler om islam, og hun opfordrer til selvransagelse blandt sine meningsfæller, for det er da underligt, at ”venstrefløjen, der aldrig er veget tilbage fra kritik af eksempelvis Indre Mission, ikke kan se udfordringerne i islam (…). Vi kommer ikke udenom, at det ikke kun handler om kultur. Det handler også om religion”.
Venstrefløjen var ligeledes et emne for journalist Søren Villemoes’ klumme i Weekendavisen. Søren Villemoes hævdede, at CBS – Copenhagen Business School, der tidligere gik under navnet Handelshøjskolen – er førende, når det gælder om at omfavne tidens hotteste venstreorienterede tankegods. Hvori viser det sig? Svar: Når man har et nødvendigt ærinde. På CBS’ Solbjerg Plads-campus kan man nemlig ikke finde noget herre- eller dametoilet. Man er henvist til et ” all gender -køn”, hvilket på dansk betyder, at alle køn skal bruge det: kvinder, mænd og transkønnede. CBS’ diversitetsråd har begrundet toiletordningen med, at man vil gøre op med den stereotype kønsopfattelse.
Søren Villemoes er dog overbevist om, at det handler om, at kapitalismen er ivrig efter at bevidne sit politisk korrekte sindelag. Så kan man fra arbejdsgiverside fortone og fortrænge vanskelige emner som lønforhold og medejerskab:
”Det har altid passet arbejdsgiverne ganske udmærket med en splittet arbejdsstyrke, der er så beskæftiget med alle deres små interne forskelle, at de helt glemmer deres fælles interesser. Det er slet ikke overraskende, at CBS er forrest i feltet med det nyeste tankegods fra venstrefløjens ideologiske avantgarde.”
I går var det kvindernes internationale kampdag, og i anledning heraf havde dr.phil. Marianne Stidsen begået en skarp kronik i Politiken, i hvilken hun udtalte sin hjertens mening om MeToo-bevægelsen:
”Noget af det for mig at se alleruhyggeligste her er, at der tenderer mod at ske et skred, så alene det at have et begær kriminaliseres.”
Lektoren henledte opmærksomheden på, at selve bevægelsens karakteristiske og skabagtige navn betyder ”Også mig”, hvilket almindeligvis betegner en situation, hvor man er blevet forbigået:
”Det vil sige, der ligger en eller anden form for misundelse på lur (…): Jeg vil også have del i den opmærksomhed, som man åbenbart kan få ved at melde anklager om seksuelle krænkelser ud i det offentlige og semioffentlige rum.”
Marianne Stidsen ræsonnerer, at MeToo på ingen måde er genopførelsen af det drama, der hedder den lille mands kamp mod det store stygge system. Det er det omvendte scenarie: ”David er blevet til Goliat. Goliat derimod ligger og gisper efter vejret i udkanten af populismens affektdampe og kræver i høj grad fornuftens åndedræt for ikke at bukke under.”
Marianne Stidsen konkluderer derfor, at MeToo-bevægelsen er en ny mccarthyisme med modsat politisk fortegn og derfor ekstremt farlig.
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard. En af de to samler hver uge op på ugens vigtigste værdidebatter.