"Vær detektiv i dit eget liv." Den opgave blev nogle klasser i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen på BillundSkolen stillet af Billund Kommune og CoC Playful Minds – en vidensbaseret udviklingsorganisation, der samskaber byrum, iværksætteri og fremtidens læringsmiljøer med børn.
Børnene skulle finde ud af, hvordan de bevægede sig rundt i byen. Tegne, skrive logbog, tage billeder, lave kort eller optage video, så de kunne vise andre, hvad de opdagede undervejs. For kommunen havde brug for at vide mere om deres ruter rundt i byen for at kunne forstå deres adfærd: Bliver du kørt i skole i bil af mor eller far, cykler du eller kommer du til fods? Og efter skole, når du skal til spejder, fodbold eller på besøg ovre hos mormor eller har en legeaftale med en ven, hvordan kommer du så derhen?
Børnenes input til byplanlægningen endte med at indgå i byens mobilitetsplan. Men for at få det til at lykkes, skulle børnene have plads, tid og metoder til at give deres besyv med.
Samskabelse med børn er en metode, en praksis og et menneskesyn, hvor målet er, at børn ligeværdigt skaber noget sammen med andre aktører. Samskabelse sætter sagen og processen i centrum ved at inddrage forskellige perspektiver på en fælles sag. Ved samskabelse har voksne det etiske ansvar for børnenes trivsel og for en rammesætning, der giver børnene initiativret, sørger for deres aktive deltagelse og sikrer meningsfuld involvering.
Børnene i 2. klasse tegnede deres ruter rundt i byen. Og deres forældre hjalp til med at beskrive børnenes opdagelser undervejs. De lidt ældre elever i 6. og 7. klasse besluttede sig for at bruge video eller skemaer til at dokumentere deres adfærd på gader, stisystemer og cykelstier. Gennem tegninger, videoer og skemaer erfarede børnene, hvad "mobilitet" er. Børnene mødte medarbejdere fra kommunens By og Plan og havde således også en dialog med de mennesker, der skulle omsætte deres idéer til planer og praksis.
Samskabelse giver børn mulighed for at forstå konkrete aspekter af de ofte ret abstrakte processer, som vores samfund og vores demokrati skabes gennem. Med egne øjne og egen krop finder de ud af, hvordan de på deres egne præmisser kan deltage i samfundet. De får måske mere lyst til at være medskabende og aktive borgere – også som voksne. Når børn er med til at skabe, giver det dem håb, vilje og handlekraft i deres eget liv – og det er guld værd i en tid med store, globale kriser med klimaforandringer, sygdom og ulighed.
Vi voksne kan lære af børn, fordi vi kan være begrænset af en ensidig form for rationalitet, hvor der tænkes for kortsigtet og ud fra en indarbejdet arbejdsdeling, der måske er begyndt godt, men endt som kassetænkning. Børn er mere fleksible i deres tilgang til verden, fordi de endnu ikke kender de stivnede og nogle gange næsten usaglige disciplinære hensyn, som ofte skaber rammerne for voksnes tænkning. Voksne og børn kan blive klogere sammen, for børn kommer ofte med løsninger, som voksne end ikke har fantasi til at tænke.
Kun børnene selv ved, hvordan de ser og oplever verden. På børnenes detektiv-ture gennem Billund kom mange opdagelser frem. Nogle af opdagelserne i 2. klasse lød: ”Mange børn kan godt lide at øve sig i at cykle uden hænder. Det gør de på stier, hvor der ikke er biler,” ”Det er godt, når der er naturoplevelser på turen, og man kan se dyr, træer og plukke frugt” og ”Det er godt, når der er plads til, at man kan cykle ved siden af hinanden og snakke”. Børnene i 6. og 7.-klasse pegede på Billund som en travl by i sommersæsonen: ”I myldretiden og sommermånederne er der rigtig meget trafik i byen. Der er mange på stierne, især der hvor cykel- og gangsti er smeltet sammen” og ”Nogle bevæger sig rundt på en anden måde i højsæsonen for at undgå turisterne og attraktionerne”. Nogle af de unge savnede også samlingspunkter for deres aldersgruppe: ”Der er mange legepladser i Billund, men de er ikke for de unge. De unge mangler et sted at være sammen.”
Kommunen lyttede. I dag indgår børnenes perspektiver i byplanlægningen i kommunen. Deres detektivarbejde blev en politisk prioritet, og nu arbejder CoC Playful Minds, kommunen og børnene videre med børnenes idéer. En tunnel er blevet fyldt med børnekunst, nogle børn arbejder videre med japanske mikroskove, og andre kigger på børnenes smutveje i byen.
Når børn får indflydelse, tager de ansvar og først og fremmest tilfører de en omhu og et tempo, der er så stor brug for at komme tilbage til. Lige nu giver vi ikke børnene nok mulighed for at vise, hvor kompetente de reelt er. For det kræver en ændring i vores måde at tænke og agere på – i forhold til børn. Krop og sind husker. Tænk, hvis den største læring fra barndommen var, at vi kunne gøre en forskel.
Sara Bæklund Daugaard er master of Co-creation, CoC Playful Minds, Ella Paldam er projektleder i CollaboLearn og postdoc ved Interacting Minds Centre, Aarhus Universitet, Anne Marie Pahuus er prodekan, Arts, Aarhus Universitet, Karin Møller Villumsen er videnchef, CoC Playful Minds og Charlotte Sahl-Madsen er CEO, CoC Playful Minds.